Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Madsen81
#57542
Hej allesammen :)

Det her er min første tråd herinde, og er for nyligt blevet rigtig goe venner med flatpanels.dk. Super fenomenal side med folk der ved hvad de snakker om.

Jeg har lige købt en ny LG 50" PG7000, og har lidt problemer med at få den indstillet rigtigt mht farver og kontrast osv. Er der nogen af jer der kan give nogle goe råd, eller har et link til et mulig program man kan downloade som hjælp?
Af sketchpad
#57546
Jammen tillykke med det.

Jeg har selv et 50PG6000, og selv om det er et andet panel
har vi nok noglelunde de samme menuer.

Jeg har gjort følgende for at få noglelunde naturlige
farver på mit tv:

1) Sat apparatet i strømspare mode 3, det giver også mere
realistiske farver da det er knapt så overbelyst og
overdrevet. Og så sparer det enda på panelet og over
halvparten i strøm! Det er noget du ser på el-regningen!

2) Slukket for dynamisk gamma
3) Slukket for dynamisk kontrast
4) Sat tv'et op til at benytte YUV DEEP mode, det giver
en farvedybde der styres af din applikation (f.eks en
YouSee settop box) og giver dig farver og en dybde du
tror er løgn...forudsat at dit panel understøtter det.
5) manuelt justeret kontrast/farver i forhold til det
som virker "naturlig".

En god tjek, er at f.eks se på din egen hudfarve under
stærk belysning i stuen, vs den hudfarve du ser på skærmen
ved f.eks tv2-news eller andre kanaler med din egen
"hudfarve" ;) så kan du hurtig komme frem til et knaldgodt
resultat, ikke så godt som ægte kalibrering, men et godt
øje for farver så kommer du dælme tæt på.

Dit Panel er THX godkent, dvs. du behøver ikke sådan med
det samme justere ting ind, det er nok at justere farvene
og fjerne det dynamiske system da det giver overdrevne
farver og kontrast.

Du vil højst sandsynligvis hade forskellen første gang
du ser det, da det giver et mere "mat" billede end det
du så i butikken (eller derhjemme dengang du tændte for det
første gang)...

Men ikke noget en 10-20 minutters tur udenfor huset, og
slukket apparat - vil kurere, så kig engang til bagefter
så skal du se løjer - hjernen er en sjov ting...den kan
drille os godt og grundigt.

Når du har slukket for alt det fancy extra gejl, så vil
du opdage at dit tv har rigtig gode og naturlige farver
allerede fra fabrikken af.

Og hvis du synest det lyder ad fis og ballade...

..så kan du jo altids kontakte de herrer:
www.av-precision.dk

For professionel kalibrering af dit Plasma, det er nemlig
dit plasma tv forberedt til.
Af Madsen81
#57582
Tusind tak for svaret. Det var nice uddybet af dig. Det du kalder dynamisk kontrast, er det det panelet kalder for ny kontrast? Og hvordan gengiver dit panel sort? Jeg har lidt det samme problem som det flatpanels snakker om i "det gode billede". Ved batman logoet har jeg ret meget den samme tendens som vist på højre billede. Er det kontrasten det er galt med?

Det med YUV DEEP mode tror jeg ikke mit panel understøtter. Har i hvert fald ikke faldet over det endnu.

av-precision virker som en ret go side, men de priser de kører med er jo helt vildt ;) 2800kr. for en alm kalibrering. Det er 1/3 af den pris jeg gav for panelet :o

Men fis og ballade er det i hvert fald ikke. Er ikke det fjerneste i tvivl om at de kan deres kram. Syntes bare det lyder dyrt ;)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#57583
Prisen for kalibreringen er det den er. At du synes det er for meget er så en anden sag, men du får ikke en prof. kalibrering meget billigere.
Af Madsen81
#57594
tænker også mere på om man får det der er rimeligt for de penge? Betyder kalibreringen så meget?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#57607
Du får en anden oplevelse ved at få dit TV kalibreret. Generelt så anbefales det er få TVet kalibreret hvis du går op i korrekt farvegengivelse og vil have det meste ud af dit TV. Jeg mindes et citat fra Otto fra AV-precision hvor han gav udtryk for, at ingen nogensinde havde ytret at de foretrak "før"-billedet ift. det kalibrerede.

Spørger du film-entusiaster, så vil de fortælle dig at kalibreringen betyder ALT. Hellere købe et billigere TV og få råd til kalibreringen end at købe et dyrt og spare den.

Du bør dog ikke få TVet kalibreret før det har kørt en hvis periode.
Af Madsen81
#57616
ok. Mange tak for svaret :)