[familie i Kbh.]

Jeg har abonneret på Tænk og test bladet fra forbrugerrådet i mange år. Derfor har jeg adgang til de tests mange har snakket om på div. fora på nettet og som skrevet i ekstra bladet. - Efter at have set negative indlæg, der antydede testernes/testenes mangel på proffesionalisme vil jeg her komme TÆNK til undsætning.
Først vil jeg sige, at alle de tests jeg har set igennem årene har været sobre og gode - og deres tests er meget omfattende. Testerne er veldokumenterede (og kan fås. Men selvfølgelig pensler man ikke alt det tekniske af alle produkter til forbrugeren. Det ville ikke gagne læseren. Og nogen der kender til de tekniske detaljer på et TV kender måske ikke til tilsvarende tests af vaskemaskiner eller vaskepulvere).

Når man skal teste noget, er den samlede vurdering selvfølgelig subjektiv, da nogle lægger vægt på én ting og andre på noget andet ved et produkt. Derfor vælger man før testen hvordan bedømmelsen skal være af produkterne i testen.

Vedr. fladskærmene, så nævner TÆNK, at testerne er udført i samarbejde med de andre forbrugerorganisationer i International Concumer Research & Testing, ICRT. (Altså: Det sidder ikke bare to ludere og en lommetyv og hygger foran skærmen, men testerne er forberedt og avprøvede av flere forskellige personer og organisationer)

Dernæst nævner de det, som de synes testen skal afspejle: De har valgt at bedømmelsen skal vurderes således:
Billedkvalitet 35%, lydkvalitet 20%, brugervenlighed 20%, tekst-tv 10% og energiforbrug 5%. - Det synes jeg er OK, da man som forbruger med et TV i stuen, skal tilfredsstilles af hele produktet i funktion og ikke bare af billedkvaliteten.

Billedkvalitets-testen er sammensat af en teknisk bedømmelse og en subjektiv bedømmelse, hvor skærmen blev dækket til, så man ikke kunne se hvilket mærke det var, og et antal seere så billedkvaliteten op imod et godt CRT TV, der stod ved siden af.

For at vise et enkelt eksempel, så vil jeg copy-paste ét enkelt ark fra testen (håber ikke jeg får problemer mht. copyright ), for at I kan få en fornemmelse af, hvad man har set på ved testen af de enkelte produkter.

Om testen af Philips 32PF9830/10 skriver TÆNK:

En fladskærm med en samlet bedømmelse over middel.

Samlet bedømmelse Middel til god
Pris 18499
Type LCD 32 ''
HDTV Logo Ja
Påstand om HD kompatibilitet Fladskærmen har 2 HD Ready klistermærker, men HDTV er iøvrigt ikke nævnt i manualen
Opløsning 1366 x 768
Funktioner
Computer indgang -VGA-stik (hvis du vil sætte din computer til skærmen) Nej
Computer indgang -DVI (digital indgang der understøtter HD formatet) Ja
HDMI indgang (digitalt stik der understøtter HD formatet) Ja
Frysning af billede Nej
PiP ( billede-i-billede) Ja - Fladskærmen har 2 tunere
PaT (billede og tekst-tv -delt skærm) Ja
FLOF -txt (Tekst-tv med udbyggede funktioner) Ja
understøtter skærmen nuancer af sort? Ja
Kan hovedhøjttalerne på fladskærmen tages af? Nej
Monterbar på væg Ja
Børnelås Ja
Alsidighed God
Billedkvalitet, samlet bedømmelse Middel
» Tekniske målinger Meget god
» Reflektioner på skærmen, subjektiv bedømmelse Meget god
Synsvinkel, samlet bedømmelse Dårlig
» Synsvinkel horizontal, målt 36
» Synsvinkel vertikal, målt 48
» Synsvinkel horizontal, subjektiv 22
» Synsvinkel vertikal, subjektiv 25
Computer input, samlet bedømmelse Middel
» Tilslutning til PC, analogt (VGA) via D adapter -
» Tilslutning til PC, analogt (VGA) via DVI adapter -
» Tilslutning til PC, analogt via Y/C indgang Under middel
» Tilslutning til PC, digitalt via DVI indgang Middel
» Tilslutning til PC, digitalt via HDMI indgang Middel
Tekniske målinger, samlet bedømmelse Under middel
Seertest, samlet bedømmelse Middel
Billedkvaliteten bedømt ud fra filmklip med snooker, blomster, tog, actionfilm og fodbold -gennem antenneindgang og scartstik (RGB).
» Snooker via antenneindgang Middel
» Blomster via antenneindgang Under middel
» Tog via antenneindgang Middel
» Filmklip via antenneindgang Middel
» Snooker via RGB indgang Middel
» Blomster via RGB indgang Middel
» Tog via RGB indgang God
» Filmklip via RGB indgang God
» Fodbold via RGB indgang Under middel
» Panorering via RGB indgang God
» Stilbillede God
» Seertest med signal fra antenne Middel
» Seertest med signal fra RGB God
Seertest på HD God
Lydkvalitet, samlet bedømmelse God
Tekniske målinger, samlet bedømmelse Meget god
Lyttertest, samlet bedømmelse God
Tekst-tv, samlet bedømmelse Meget god
Bogstavform Meget god
Kontrast Under middel
Læsbarhed Under middel
Tid for en komplet søgetest Meget god
Analog tuner, samlet bedømmelse Meget god
Brugervenlighed Middel
Zappehastighed God
Stand -
Installation og vejledning God
Daglig brug Middel
Avanceret brug God
Brug uden fjernbetjening Middel
Strømforbrug God
Under Standby
» Inden for de første 5 min. W per time 0.7
» Efter 2 timer, W per time 0.8
Ved OFF mode, W per time Dårlig
Gennemsnitligt strømforbrug ved 5 timer tændt og 19 timer slukket, W per time 22
Vi smed fjernbetjeningen på gulvet -hvad skete der? Ingenting
Testet Maj 2006

* Prisen er uden fragt - ca. 400 kr.

[Rasmus Larsen]

Jeg er bestemt ikke enig i din argumentation af flere årsager. Indgangsvinklen på testen er som sådan fin på deres test, og jeg tror det er heri din positive indstilling bunder. Hvis man dog kigger lidt ned i testen, så finder man ret hurtigt ud af, at selve opbygningen af skemaer og tabeller med ja/nej eller god/dårlig ikke passer til en test af et billede.

Som entusiast er man ikke i tvivl om, at vurdering af billede og lyd ikke kan opstilles i rammer. På lydsiden er der en hel del entusiaster, som bruger vanvittig meget tid på at lytte, tweake og lytte igen. På billedsiden er man ikke helt så langt, nok mest fordi markedet ikke er helt modent endnu. Det er også klart, at der er lidt flere faste rammer for hvordan et billede skal se ud end hvordan et stykke lyd skal lyde, men også kun til en vis grænse.

Herunder er det da også meget sjovt, at f.eks. Tænk ikke vurderer dyre højttalere. Hvorfor mon? Mest af alt fordi de ikke har kompetencen til at gå ud og sige; her har vi en virkelig god højttaler. Der ville komme alt for mange reaktioner fra diverse communities.
Vurdering af billede er på den anden side nærmere blevet en åndsforladt testprocedure end en videnskab i disse vidtspændte medier. Det er synd, men det er nu engang det folk bedst kan forholde sig til.
Eller se det fra en anden vinkel. Hvis man vil have virkelig god lyd, kigger man så i EB eller kigger man efter mere målrettede medier?
Det samme burde være tilfældet med et billede, men her har udviklingen desværre taget en anden drejning. Det kan alene tilskrives den enorme fokus der har været forbundet med f.eks. HD. EB er jo ikke ude på at levere en specielt saglig artikel i dette tilfælde, lige meget om den kommer fra Tænk eller en anden, men de vil have nyhedsstof der sælger. Og her var deres overskrift i går jo lige til at få galt i halsen.

For at gå lidt ned i nogle konkrete punkter, så lad os tage "Billedkvalitet, samlet bedømmelse Middel". Middel, ja fint, men hvad er middel? Så kan man se, at der er en masse underpunkter, men de siger reelt ingenting om billedkvaliteten.
Synsvinklen kan muligvis placeres hvor den er, men jeg er da kraftig fortaler for, at både PC tilslutning og synsvinkel placeres i et separat afsnit.
Men lad os nu forestille os, rent utopisk, at Tænk har modtaget en skærm, som har en inhomogen baggrundsbelysning. Hvor meget tæller det så ned? Hvilken betydning har det for den enkelte bruger? Mens nogle er meget irriterede af det, er andre næsten ligeglade. Hvilken vægt har det på en samlet skala fra meget dårligt til meget god? Hvad hvis alle andre faktorer er i top, og billedkvaliteten alligevel er vurderet til middel pga. dette aspekt?
Dette eksempel er godt, fordi en inhomogen baggrundsbelysning kan variere meget indenfor en serie skærme.

Tag så indstillingsmulighederne. De er slet ikke omtalt. Selv som almindelig forbruger, ville jeg da være meget interesseret i, om skærmen havde mulighed for at optimere billedet let og simpelt eller om det krævede stor erfaring. Har testeren bare tilsluttet Tv'et og vurderet det ud fra standardbilledet? I så fald kan jeg kun endnu en gang udgyde min misbilligelse.

Men selvfølgelig pensler man ikke alt det tekniske af alle produkter til forbrugeren. Det ville ikke gagne læseren.

Nej muligvis ikke det tekniske. Men detaljerne skal da i høj grad med.

Desuden er jeg ikke enig i deres konklusion, men det er nok en anden snak, som i sidste ende fører tilbage til teknisk og branchemæssig kompetence.
I ekspert- og entusiasme kredsen er det desuden en udbredt mening, at disse tests er tæt på ubrugelige.

Jeg kan godt gå mere i dybden, men jeg synes dette emne rejses hver gang EB udgiver en af Tænks artikler om fladskærme.

[familie i Kbh.]

Jeg har ikke læst den pågældende artikel i EB og ved derfor ikke, hvad der står i den. Jeg kan kun forholde mig til hvad der står i TÆNK.

Jeg er enig med dig i, rasmus, at en sådan test skal tages med et gran salt blandt entusiaster. Der vil være pro eller contra mht. hvordan kvalitet skal måles, hvad et godt billede er (skalet crt være vores referance?) eller hvordan skal lyden være. - Jeg er derimod ikke i tvivl, at de samlede forbrugerinformationer har adgang til alverdens testudstyr til de tekniske undersøgelser af apperaturerne.
Derimod er et panels opfattelse af et produkt altid subjektivt. Og her er der nogle, der synes ét og andre andet.

Et andet kritikpunkt er selvfølgelig, hvordan man vægter de forskellige spec. i et produkt. Det er også en vurdering. Men når man har valgt, så må man være konsekvent og udføre testen på de præmisser.

Mht. de forskellige skemaer og ja/nei, god/middel svar: Da testen er rettet imod almindelige forbrugere (og ikke entusiaster), så er det da relevant at vide for fru Jensen, om fru Hyasints blomster står skarpt på skærmen, eller for sportidioten, om fodbolden og græsset er ok eller for den ishokey-interesserede at vide, at man sagtens kan se et højhastighedstog passere ganske klart. - For forbrugeren i Fona eller El-mutanten, så er det vel også relevant at vide, at i forhold til det gamle fjernsyn, så er det ikke sikkert, at lyden er i top eller at det nu tager 1 sek. at skifte kanal og flere sekunder at få et billede på skærmen iforhold til før, hor det tog 0.5 eller 0.2.

Vi aner intet om de forskellige teknologier udover det vi har læst på div. fora (og der står vi mange gange af, da det er for teknisk). Men vi kan bare konstatere, at det Samsung LE32M61B vi har købt til vores søn, ikke imponerer os eller sønnen, da - som han selv siger - der nu tager lang tid at zappe igennem kanalerne og alm. TV ikke ser særlig godt ud. (Iøvrigt købt igennem godpris.dk, hvor vi fik fortrinlig service og alle aftaler incl. lev. blev overholdt. Selv ved leveringen fik vi gode råd omkring service og garanti af chaufføren). - Det kan godt være, at skærmen ikke er optimalt justeret osv. men vi aner ikke hvordan vi som almindelige forbrugere skal få det gjort. Det står ingen steder i brugervejledningen og samsungs hjemmeside siger intet om, hvordan vi skal indstille det. Så er det vi kan spørge: Skal man fra producentens side forvente, at køberen af deres produkter skal bruge uger på måske engang at finde et eller andet site om hvordan deres skærm "i virkeligheden skal sættes op" eller burde de ikke - i brugervejledningen - skrive tips og trick til et optimalt billede på deres produkt?? - Vi tænkte, at der måske skulle specielle kabler til for at forbedre sigalet eller at vi brugte forkert indgang - eller vi ikke havde en korrekt modtager til vores TDC-kabelsignal? Men det står der heller ingen steder nogen vejledning om..

Jeg aner ikke om vi har fået et TV med forkert baggrundsbelysning eller ej. Det ser udmærket ud og det ser ikke umiddelbart ud som om der er pixel-fejl. - Men som forbruger er man prisgivet reklamen, sælgerens og specifikationernes information og sine øjne, når man skal købe et TV. Og når TV'er kommet hjem i stuen har man brugsforvirringen til at guide sig igennem hvordan produktet skal bruges. - Tester rettet imod den almindelige forbruger skal så afspejle det.

Desværre er det sådan med tests, at det har stor indvirkning på forbrugerne. Ja, de kan stoppe salget af ét produkt og hive et andet i vejret. Selv forrettninger kan lukke udelukkende pga. tests (f.eks. mad-anmeldelser af restauranter).

Om det påvirker mig?? - Ja, det gør det desværre. Vi er nu totalt i vildrede om et alter til stuen. Oprindelig ville vi have købt 40M61, så M71 og siden at vente på Philips9731. - Nu overvejer vi andre alternativer: Plasma? vente på LED? et gammeldags CRT eller noget med det der 3lcd til en billig penge og så vente i 3 år på teknologisk udvikling? Vi er totalt forvirrede og aner ikke hvad vi vælger. Men det bliver ikke Samsung M71, da vi nu har set det almindelige TV-signal på M61 i 32''.

Som almindelig dødelig kan jeg derimod forholde mig til det kendte: Nemlig en test, der er holdt op imod det jeg kender, nemlig CRT-skærmen. Så kan jeg se om det jeg som forbruger har planer om at købe er bedre end det jeg har i forvejen - Det være sig i strømforbrug eller brugervenlighed, såvel som skærmmæssigt.

[lance52]

Hej

Den forbrugertest synes jeg er rigtig god, når der ses bort fra, at der godt kunne være nogle lcd'er med der var lidt nyere. Men måden testen er udført på er i top. Sådan en bred test skal ikke udføres af eksperter for entusiaster, der går mere op i tal og data end praksis. Den skal laves for meningmand, som gerne vil have noget at sammenligne med helt nede på jorden. Om der er dyre eller billigere højtalere er flintrende ligegyldig. Ingen kan jo se højtalerne, når der lyttes, og ingen kan se hvilket mærke der ses på. Det kan da ikke være mere neutral. Jeg købte testen, så snart jeg så den, og den har sat prikken over i'et til at jeg har købt en panasonic 42PV60E. Jeg har brugt meget tid på at finde ud af, hvilket tv jeg skulle købe og set mange LCD' men ingen plasma. Jeg har været negativ over for plasma p.g.a skræk for at få burn in problemer. Ekstra bladet har plukket de mest negative ud og kun LCD og bragt dem i avisen. Ikke et ord om plasma. Men ved at læse testen ses det at plasma får mange roser, og sammenholdt med det, at jeg har hørt flere fortryde LCD køb, har jeg valgt panasonic 42pv60 som er 9. generation plasma, og så siger min logik, at så må børnesygdomme være et overstået kapitel.

En test af et produkt skal ikke udføres af eksperter. Den kan være betalt af en, der dermed får skjult reklame for et produkt. Det er der set mange eksempler på.

Så alt i alt har jeg kun roser til overs for fladskærmtesten, som giver et godt fingerpeg om, hvilket tv, du skal gå ud at kigge på, og hvilke du skal gå langt uden om. Men ekstra bladets måde at vise testen på er under lavmålet. Men det blad er jo aldrig positiv over for noget.

[Rasmus Larsen]

lance52: Det er jeg så ikke enig i. Det er i allerhøjeste grad ikke udført perfekt. Jeg kan se, at testen er udført let og overskueligt, men det skinner klart igennem, at selve kompetencen til at vurdere Tv på sådan en måde mangler.
Det er klart, at man skal bruge sine øjne, og det er da også det jeg har prøvet at angive gennem hele sidste indlæg, men den del er vist misforstået?

Sådan en bred test skal ikke udføres af eksperter for entusiaster, der går mere op i tal og data end praksis

Igen, nej. Det er lige præcis det vi ikke gør. Jeg er fuldstændig ligeglad med hvad f.eks. kontrasten er angivet til når jeg tester et Tv. Det vigtigste er hvad den er i praksis, og hvad den måles til. Bagefter kan man kigge nærmere på hvordan skærmen håndterer forskellige gråtoner med sine øjne og diskutere det, som grtogrund for, at alle typer forbrugere selv kan holde det op mod deres egne krav og ønsker.

Et andet slående eksempel er denne sætning i testen: "Kontrast: Under middel"
Det er klart, at der tydeligvis ligger noget manglende kompetence til grund for dette. Man kan ikke bare plukke kontrast ud og sige den er god uden at sætte det i forhold til noget. Er det kontrasten i billedet der er god? Er det kontrastforholdet? Eller menes der selve dynamikken indenfor kontrasten?

Om der er dyre eller billigere højtalere er flintrende ligegyldig. Ingen kan jo se højtalerne, når der lyttes, og ingen kan se hvilket mærke der ses på

Det var ikke det jeg mente Jeg sammenlignende vurdering af billede med vurdering af rigtige hi-fi højttalere - ikke dem i Tv’erne.

En test af et produkt skal ikke udføres af eksperter. Den kan være betalt af en, der dermed får skjult reklame for et produkt. Det er der set mange eksempler på.

Jeg håber da ikke, at du hermed klandrer os for at lægge bag skjulte aftaler? Uanset hvad er jeg da ked af at høre, at du mener vi ikke er kvalificerede til at teste produkter.

Men ekstra bladets måde at vise testen på er under lavmålet. Men det blad er jo aldrig positiv over for noget.

Det er vi enige i, men vi er vist ikke helt enige om, at selve kilden til dette heller ikke er helt i top.

familie i Kbh:

Jeg er enig med dig i, rasmus, at en sådan test skal tages med et gran salt blandt entusiaster.

Jeg tror jeg fik udtrykt mig forkert mht. entusiaster. Jeg mener ikke at testen ikke retter sig mod denne gruppe, men jeg vurderer den bare ud fra et mere professionelt synspunkt. Mange entusiaster har stor erfaring og kunnen, og det brugte jeg som grundlag for at vurdere testen ud fra et mere overordnet synspunkt, med henblik på hvad den kunne bruges til, fra et forbrugermæssigt synspunkt.

Jeg er derimod ikke i tvivl, at de samlede forbrugerinformationer har adgang til alverdens testudstyr til de tekniske undersøgelser af apperaturerne.

Adgang er én ting. At anvende dem er en helt anden. Jeg vil godt vædde min gamle hat på, at de ikke kan anvende f.eks. en Kalibrator fra Gretag. Det kræver erfaring og her er der slet ikke nogen brugervejledning i den form som du savner til dit nye Tv.
I må altså prøve at forstå, at en test ikke bare kan udføres af en hvilken som helst forbruger. I kan naturligvis vurdere hvad der er rigtigt for jer selv, men det er ikke det samme. Det kræver en vis erfaring, i form af et trænet øje og noget baggrundsviden. Ikke nødvendigvis teknisk - jo når vi snakker teknisk udstyr - men hvert fald kompetence.

Og for den sags skyld, så tror jeg ikke de har brugt noget testudstyr ud over nogle testbilelde rog sekvenser.

Det er også en vurdering. Men når man har valgt, så må man være konsekvent og udføre testen på de præmisser.

Ja selvfølgelige er der et udgangspunkt, men det er ikke det samme som at opstille det for firkantet.

Da testen er rettet imod almindelige forbrugere (og ikke entusiaster), så er det da relevant at vide for fru Jensen, om fru Hyasints blomster står skarpt på skærmen, eller for sportidioten, om fodbolden og græsset er ok eller for den ishokey-interesserede at vide, at man sagtens kan se et højhastighedstog passere ganske klart.

Så firkantet er det jo desværre ikke. Jeg siger desværre fordi det er på den måde, mange gerne vil have det til at være. Hvis én scene med et tog er god, så skal det da ikke fortolkes som resten også er gode. Et godt eksempel er i en af Bourne filmene, hvor et tog/bil kommer ud af en tunnel. Det kan mange skærme have problemer med, selvom de højest sandsynligt ikke har problemer med en anden scene i andre omgivelser.
Hvis det er et panorerende tog, som anmelderen snakker om, så er der i høj grad også mange aspekter af sagen.

Da testen er rettet imod almindelige forbrugere (og ikke entusiaster), så er det da relevant at vide for fru Jensen, om fru Hyasints blomster står skarpt på skærmen, eller for sportidioten, om fodbolden og græsset er ok eller for den ishokey-interesserede at vide, at man sagtens kan se et højhastighedstog passere ganske klart.

Jeg ved ikke hvilken personlig forbindelse dette har til dit forhold til Tænk testen, men det er en lidt anden snak, når vi bevæger os hen mod jeres specifikke Tv. Hvis du vil have hjælp til opsætning og indstilling hjælper vi meget gerne, men det er nok nemmest hvis du tager den i et separat emne.

Jeg aner ikke om vi har fået et TV med forkert baggrundsbelysning eller ej. Det ser udmærket ud og det ser ikke umiddelbart ud som om der er pixel-fejl

Det er jo faktisk et af de bedste eksempler overhovedet! Bemærk dine egne ord. Du sætter helt kort og konkret ord på, at I ikke har noget problem med disse ting. Det gør testen i Tænk _ikke_! Her skriver man bare: Billedkvalitet: middel, god eller noget tredje.

Det er også her jeg vil hen. Man bliver nødt til at sætte nogle ord på tingene. Et skema er for mig lig meget lidt. Man kan reelt set ikke bruge det til noget i en vurdering af et billede. Det er let at forholde sig til for forbrugeren, ja. Det er også overskueligt og kan tilgås hurtigt, ja, men det er altså ikke en særlig god vejviser.

Desværre er det sådan med tests, at det har stor indvirkning på forbrugerne. Ja, de kan stoppe salget af ét produkt og hive et andet i vejret. Selv forrettninger kan lukke udelukkende pga. tests (f.eks. mad-anmeldelser af restauranter).

Du siger det igen selv! Derfor skal de også underbygges korrekt. De skal ikke udføres af en tilfældig udvalgt person, som ikke arbejder i branchen eller har noget med den at gøre. Det kan være med til at skabe et helt forkert billede og stille producenter i et unødigt og ufortjent dårligt lys.
Det er specielt vigtigt fordi medier som f.eks. EB skal dramatisere alt på den måde de nu engang gør. Det underbygger også kun vigtigheden af, at en forbrugertest, som rammer så mange, skal være korrekt udført og grundig eller nuanceret om man vil.

Som almindelig dødelig kan jeg derimod forholde mig til det kendte: Nemlig en test, der er holdt op imod det jeg kender, nemlig CRT-skærmen. Så kan jeg se om det jeg som forbruger har planer om at købe er bedre end det jeg har i forvejen - Det være sig i strømforbrug eller brugervenlighed, såvel som skærmmæssigt.

Det er klart at en reference er god, men det er jo ikke testerens lod at informere om hvordan Tv’et står i forhold til dit nuværende Tv. Du skal bruge testen vejledende og så tage ud og føle og kigge selv.
Derudover så synes jeg det er ærgerligt, at CRT i almindelighed er blevet synonym for et godt billede. Der findes masser af dårlige CRT apparater. Det er klart at den overordnede tendens er, at de er gode efter så mange års udvikling, men det er da et lidt snævert syn på helheden. Det er en lidt ærgerlig generalisering.

[lance52]

Det er såmænd også godt nok med eksperter til at teste et produkt, men med den måde de udtrykker mange ting på, forstår fru Hansen sig ikke på. Når hun læser "Under middel" ved kontrast har hun noget at forholde sig til, da det er ordene hun hæfter sig ved. Ingen af os ved, hvordan og hvor mange forbrugere der har været med til at teste disse fladskærme. Men de skemaer giver jo en god vejledning for i hvilken retning skærmen er, og det er også det der er meningen. I sidste ende er det jo indtrykket ved at se produktet i funktion, der afgør. At du ved meget mere om det område er jeg ikke i tvivl om. Jeg er selv computerekspert, som kender en ud og ind og laver en del i min fritid. Jeg er for længst holdt op med at forklare en masse af det jeg gør til kunden, og når der skal købes hardware, kommer min ekspertviden kunden til gavn. Et bundkort er et bundkort for langt de fleste, men et tv er ikke et tv for langt de fleste, da det giver synsindtryk, og det kan alle se forskel på, og særligt når der er noget at sammenligne med.
Jeg har lige sendt en mail til TÆNK for at få svar på hvordan testpanelet er sammensat.

For 5 år siden købte jeg en hitachi monitor efter at have set en tysk test af den, hvor den var en sikker vinder. Dagen efter reklamerede jeg over den, da den ikke viste hvid, som min forrige trinitron skærm viste, men fik at vide der var on-site garanti på den og forhandleren ville ikke tage den tilbage. Jeg skulle kontakte importøren i Sverige. Den test er jeg sikker på ikke er en normal test foretaget af forbrugere, men betalt af en med interesse i Hitachi.
Der er ved at blive foretaget en undersøgelse af om mobilstråler er farlige. Hvem betaler den? Dem med interesser i telebranchen. Medicinbranchen og læger er ligeså.

Så vidt jeg ved er TÆNK uafhængig og varetager forbrugernes interesser.

[Rasmus Larsen]

Vi er enige helt frem til forbrugersynet. Jeg kan godt se, at de prøver at varetage disse interesser, men jeg synes ikke det lykkes med den metode de tester på. Som tidligere nævnt så er det ligesom at vurdere god lyd. Man sætter det ikke op i skemaer, men man bliver nødt til at underbygge noget af det.

Hvis man f.eks. tog Dalis Evidence højttalerserie og anmeldte den på samme måde:

Kan spille højt: Ja for fanden
God bas: totalt
Dynamik: over middel

Det siger meget lidt om den reelle ydelse fordi intet af det underbygges. Man kan så tilføje nogle punkter, som de gør, men det har aldrig været hensynsmæssigt overfor apparater, som du selv nævner, der giver synsindryk eller andre sanseindtryk.
Det kan med fordel bruges på f.eks. CPU'er og ram, da man konkret kan forholde sig til nogle værdier, som f.eks. Mhz osv.

Den test er jeg sikker på ikke er en normal test foretaget af forbrugere, men betalt af en med interesse i Hitachi.

Det er meget udbredt i trykte medier, ja, og det har flere producenter da også bekræftet. Jeg er dog stadig usikker på om du prøver at angive, at vi her på Flatpanels følger den tendens, for det gør vi i høj grad ikke og vi er mindst lige så uafhængige som fobrugertesten. Jeg vil da også været meget ked af det, hvis du anklager os for sådan noget.

eg har lige sendt en mail til TÆNK for at få svar på hvordan testpanelet er sammensat.

Det gjorde jeg også i forbindelse med sidste fladskærmstest. Alt hvad jeg fik tilbage, var information om, at testen var købt fra udlandet, og jeg fik så kontaktinformationer til en gut, som aldrig svarede på henvendelser.

[lance52]

Nej jeg prøvet absolut ikke at angive, at Flatpanels følger den tendens med at favorisere visse produkter, så glem alt om de tanker du beskrev. Det overrasker mig at høre, de køber test i udlandet.

[Rasmus Larsen]

Okay, så misforstod jeg dig bare

Det ser heller ikke ud som om, at den seneste test er udformet på den måde - hvert fald ikke som baggrunden for den var beskrevet i EB.