Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af CH
#57246
Hej og tak for super godt forum!

Efter at have læst mange gode ting om Panasonic PX80 på dette forum besluttede jeg i weekenden at købe sådan en hos komplet.dk til 4999 kr. Da jeg så gik ind på deres hjemmeside i morges for at bestille, opdagede jeg at de havde hævet prisen om ca. 600 kr.
Rigtig ærgerligt synes jeg.
Jeg lagde til gengæld mærke til at de havde sæt PX81 på tilbud til 6000 kr så i denne uge er der en meget lille prisforskel på de to. Jeg har læst en masse om forskellen mellem PX80 og PX81 og har meget svært ved at blive klogere. Jeg tror jeg har forstået at man ikke kan være sikker på at PX81 kan noget som PX80 ikke kan. Men nu vil jeg spørge omvendt: Er der nogen ulemper ved at købe PX81, dvs. er der noget som PX80 kan som PX81 ikke kan?
Af Mr_Mo
#57249
Det eneste forskel på de to er vel tuneren?

PX81 har en MPEG4 tuner som vist ikke overholder de danske krav jvf. denne link:
http://www.flatpanels.dk/flatforum/view ... 3749#53749

Får du dit signal via DVB-T ("luft" antenne)? Hvis du ikke gør det, så er det fuldstændig ligegyldig.
Af CH
#57251
Hej og tak for svaret!

I min nuværende boligsituation bruger jeg analog kabel-tv. Da jeg ikke kender min situation om x-år/måneder så vil jeg være stensikker på, at jeg ved at købe PX-81 under ingen omstændigheder mister noget i forhold til, hvis jeg købte PX80'eren.

Så er der ingen ulemper ved at købe PX81 andet end at det koster mere?

Hvad sker der, hvis jeg har mit signal via DVB-T ("luft" antenne)?
Af Mr_Mo
#57258
CH skrev:Hvad sker der, hvis jeg har mit signal via DVB-T ("luft" antenne)?
Du skal være opmærksom på at hvis du vil se fjensyn via DVB-T (fra 2012), skal du have en MPEG4 DVB-T tuner der er godkendt til det danske marked, hvilket PX81 ikke er jvf. mit tidligere indlæg.

Men nej, du mister intet udover de 500 kr. du spilder. En anden mulighed er at købe PX80 og overføre de 500 kr. til min konto. Kunne det være en mulighed? :p
Af CH
#57260
Hmm det må jeg lige overveje....
Men tusind tak for hjælpen!
Brugeravatar
Af IT-Bruger
#57277
Jeg købte et PX81 lige før nytår og jeg har ingen betænkeligheder ved den indbyggede MPEG4-tuner.
Du skal være opmærksom på at hvis du vil se fjensyn via DVB-T (fra 2012), skal du have en MPEG4 DVB-T tuner der er godkendt til det danske marked, hvilket PX81 ikke er jvf. mit tidligere indlæg.
Nu er der ingen der siger, at den ikke vil fungere - blot har Panasonic Danmark valgt ikke, at markedsføre den model - hvilket jeg tror skyldes, at de havde lagrene overfyldt med PX80'ere og de er så småt ved at være tyndet godt ud efterhånden.

Mit råd vil være: køb den PX81, for "lovkravet" om godkendte tunere er ikke således, at du ryger en tur i brummen for at ha' købt noget som ikke er "godkendt" til det danske marked. Der er altså også brugere i andre skandinaviske lande, som ikke har haft problemer af nogen art med dette TV!

PS: jeg købte hos http://buyvision.dk for lidt under 5.5K :p


Sjovt kan ingen svare på dette spørgsmål i tråden der bliver linket længere oppe angående forskellen de to modeller imellem:
http://www.flatpanels.dk/flatforum/view ... 3749#53749
Er nogen bekendt med om Panasonic dk overhovedet udsender
firmware updates 'over the air'?

Hvis man scanner avforums.com så virker det bestemt som om
panasonic uk kun sender updates ud når det virkelig
brænder på, og intet løbende.

Har nogen her bemærket om de er 'blevet opdateret'?
Af Illgor
#57278
Så vidt jeg er bekendt så skal panasonics tv opdateres manualt.
Af slakke
#57303
IT-Bruger skrev:Mit råd vil være: køb den PX81, for "lovkravet" om godkendte tunere er ikke således, at du ryger en tur i brummen for at ha' købt noget som ikke er "godkendt" til det danske marked. Der er altså også brugere i andre skandinaviske lande, som ikke har haft problemer af nogen art med dette TV!
det vil jeg så mene er et meget skidt råd, du skal da ikke købe noget der er dyrere og så ovenikøbet ikke er godkendt til det danske marked det er da dumt.
Brugeravatar
Af IT-Bruger
#57309
det vil jeg så mene er et meget skidt råd, du skal da ikke købe noget der er dyrere og så ovenikøbet ikke er godkendt til det danske marked det er da dumt.
Tjaa....alt er vel relativt, hvad angår dårligt/skidt råd. Jeg vil jo holde fast i, at man får en indbygget MPEG4-tuner med i købetog det kan i længden vise sig at være meget relevant. Panasonic's salgschef Lars Hendrichsen skriver som svar, at det ikke er godkendt til Danmark, hvilket indebærer at funktionen "løbende over-the-air" opdateringer ikke ville vírke. Til det ved vi jo fra en anden bruger, at opdateringer altid sker manuelt. Så dét argument fra salgschefen holder ikke vand - men tænk selv: tror du at han ville promovere for et produkt han ikke har i sortimentet for det danske marked? Han skal da gøre sit for, at alle i lille Danmark køber TV gennem de danske forhandlere og dermed fra deres import.

Resten er selvfølgelig op til dig CH.....men jeg er næsten sikker på at Buyvision kan give dig et tilbud som er svært at afslå - hvis du ringer eller skriver til ham O_O
Jeg ringede og fik et suverænt tilbud: et Panasonic TH-37PX81FV, en Playstation 3 med to originale trådløse controllere, et PS3-spil og tre gode kvalitets HDMI-kabler til ialt kun 8.800.- inkl forsendelse.
Af LencoTB
#57311
Når du siger at opdateringer sker manuelt, hvad tænker du på der? Henter firmware fra nettet og opdater eller?
Af CH
#57312
Hej IT-Bruger

Jeg er enig med dig i at det er ok at give lidt ekstra for at få MPEG4, som tiden så må vise om det virker.

Buyvision har det til 6100 i øjeblikket (som jeg synes er for meget) men jeg har sendt dem email, så nu må vi se....
Af slakke
#57342
[quote="IT-Bruger]Tjaa....alt er vel relativt, hvad angår dårligt/skidt råd. Jeg vil jo holde fast i, at man får en indbygget MPEG4-tuner med i købetog det kan i længden vise sig at være meget relevant. Panasonic's salgschef Lars Hendrichsen skriver som svar, at det ikke er godkendt til Danmark, hvilket indebærer at funktionen "løbende over-the-air" opdateringer ikke ville vírke. Til det ved vi jo fra en anden bruger, at opdateringer altid sker manuelt. Så dét argument fra salgschefen holder ikke vand - men tænk selv: tror du at han ville promovere for et produkt han ikke har i sortimentet for det danske marked? Han skal da gøre sit for, at alle i lille Danmark køber TV gennem de danske forhandlere og dermed fra deres import.[/quote]

nu står der jo, hvilket Blandt andet indebærer at funktionen "løbende over-the-air" opdateringer ikke ville vírke, så du kan sidde med en dekoder der ikke virker i danmark, de er ikke til at sige,