Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af cecil
#56677
Var et smut inde i Elgiganten og kigge på et 42PZ85. Jeg syntes ikke billedet var særlig godt ved almindelig TV signal. Det var ligesom der var skruet op for farverne. Rimer Bo var helt rød i hovedet. Er det et spørgsmål om indstillinger?

Jeg syntes faktids det almindelige TV signal var dårligt på de fleste paneler.

Helt anderledes var det med HD. Det var langt bedre. Tæt på perfekt. PZ85'er hang ved siden af en Samsung LE466. Det var kun HD ready men jeg syntes det var lige så godt som 42PZ85. I fælge forhandleren var det bedre. Men kan det nu også passe?

Ses Søren
Af rasmuzzen
#56680
hæhæ, jeg var også i elgiganten idag og kigge TV, Der stod et PX80 med nogle flere bogstaver bagefter, der måtte jeg godt nok hive en expedient hen og spørge hvorfor billedet så så dårligt ud i forhold til dem, der stod ved siden af ( Philips, Sharp, Sony ), han mente det var et spørgsmål om smag, der var nøjagtig samme signal til at alle tv. Jeg er skuffet over skapheden og detaljer, især ved siden af Phillips, ok, alle andre TV var LCD, men der siges jo så meget godt om Panasonic PX80...hmmm
Af rasmuzzen
#56682
Det lød lidt arrogant , ponduus :((
Brugeravatar
Af kthomsen
#56685
rasmuzzen skrev:Det lød lidt arrogant , ponduus :((
Men han har ret!

Mange fabrikanter indstiller TVerne fra fabrikken med pangfarver og mega sharpness m.v.
Problemet med det er bare, at hvis du f.eks. ser en god film, så er detaljerne ikke til at se, ansigterne er røde, nuancer er no go, osv.
Når du først har kigget på et korrekt indstillet TV i 1 uge går du aldrig tilbage igen!
Af lennon
#56688
Det kan ikke siges tit nok ! I kan som udgangspunkt ikke bruge jeres erfaringer og sammenligninger fra Giganten,Fona,Bilka osv til andet end at bedømme design udfra. . . Signal, lys i lokale,indstillinger osv er som regel så langt fra det optimale, at det skriger til himlen. Ydermere er ingen almen bruger i stand til at sammenligne og evaluere flere skærme objektivt umiddelbart efter hinanden, - GLEM det. Find istedet nogle troværdige testanmeldelser,og brug noget tid i fora som dette.

Pana PZ85 er på den lange bane en af markedets absolut bedste billedperformere. Får man et andet indtryk , skyldes det at TV´et er defekt, forkert indstillet eller uvidenhed mht korrekt billedgengivelse. Husk at et korrekt billede IKKE er en smagssag.
Af TYBO
#56690
hvorfor skal testanmelder bestemme hvad folk skal kunne lide....folk skal da selv finde noget som passer til deres smag.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#56692
Vi har tidligere bragt en artikel om hvad der definerer et forkert billede:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1225350000

Desværre så går "korrekt billede" og "wow-effekt" ikke specielt godt i spænd. At man derudover kan variere indstillingerne på et TV fra "korrekt indstilling" til "helt i hækken" gør det jo ikke nemmere at bedømme noget side-by-side i en butik. Mange af de tricks, som benyttes til at fremhæve et TV, er beskrevet i vores artikel ovenfor.
Af rasmuzzen
#56695
suk, ja bare man dog kunne få en 3-4 stykker hjem i stuen og kigge på O_O - samtidig !
Af rasmuzzen
#56696
lennon skrev: Ydermere er ingen almen bruger i stand til at sammenligne og evaluere flere skærme objektivt umiddelbart efter hinanden, - GLEM det.
Ok, jeg vælger denne gang ikke at tage dette som en nedladende arrogant holdning, men at jeg åbentbart har nogle specielle evner som andre ikke har...I skulle vel ikke have en ledig stilling på Flatpanels 8) ?
Af Ponduus
#56697
rasmuzzen skrev:Det lød lidt arrogant , ponduus :((
hehe, det var for at sætte det lidt på spidsen. Ikke ment ondt :)

Jeg kan personlig ikke fordrage når der er knald på sharpness eller farver som mange LCD skærme har. Nogle kan, andre kan ikke.
Af sketchpad
#56698
Rasmuzzen, det er ikke ondt ment fra nogle af dem!

De fleste af os der "hænger" rundt her på flatpanels
er lidt mere end alm. interesseret i film og vi går op
i at tingene skal være 110% iorden, og hvis folk spørger
så vil de ALTID - ud af REN og SKÆR venlighed - få vide
at der findes et bedre alternativ.

F.eks folk der aldrig har haft et plasma tv og f.eks et LCD
tv, vil have svært ved at forstå hvorfor plasma skulle være
så meget bedre.

Har man haft begge dele, så er man ikke i tvivl - og så
bliver man lidt enthusiast ;) fordi man vågner op og så
er det skægt, fordi man kan se resultater af det man laver.

Og den ægte "WOW" effekt - får du når du har fået lidt
hjælp herfra, købt det rigtige fjernsyn, foretaget de
rigtige indstillinger - og så er den hjemme når kammeraterne
kommer på besøg og skal se kamp eller film hos dig, og
du drukner i kommentarer om "hvorfor dit tv er så meget
federe end deres" :D

Og det behøver ikke koste kassen - det meste handler
om lidt basis viden.
Af lennon
#56700
TYBO skrev:hvorfor skal testanmelder bestemme hvad folk skal kunne lide.....
Det skal de da heller ikke.
Men testanmeldere skal meget gerne fortælle hvilket TV der gengiver billedet mest korrekt i forhold til kildematerialet.Det har de færreste almenbrugere som sagt forudsætninger for at gennemskue. Hvad folk så ellers ønsker af design,indbygget tivoli,ambilight osv er til gengæld et individuelt valg ud fra smag .
Af rasmuzzen
#56703
En grund til "forvirring" kan måske være skabt ud fra Expedientens udsagn, han mente at det var en subjektiv vurdering, og han viste godt hvad han selv foretrak ( Sharp ), noget kunne jo tyde på han ikke følger med i hvad der bliver testet rundt om på diverse test-sider, eller måske han har interesse i at sælge mig noget andet. Iøvrigt var det sat ned fra 8000.- til 6000,- hvilket jeg også undrede mig over, da det kan fåes til 5000,- på nettet? ( mon elgiganten gir prisgaranti? ) Det billed jeg så på PX80'eren var så dårligt at ingen indstillinger ville kunne gøre det bedre end de andre, men så kommer vi tilbage til expedienten, talte han mon sandt da han påstod at alle TV fik samme signal??