Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Biohazard
#56053
Hej Flatpanels...

Har læst jeres guide til køb af fladskærm, og været ude i byen og kigge på en masse skræme, men kan ikke rigtig blive enig med mig selv om hvad der er bedst for mig.

Der er nogle af de skærme jeg har set på, de har ringere billede kvalitet end den gammel kasse jeg har stående herhjemme, kan det virkelig passe, eller er det bare et ringe fladskærms tv?

Så ville prøve herinde om der var nogen der kunne komme med nogle ekspert råd, istedet for alle de salgs triks de fyrer af i butikkerne.

Jeg søger et 32" tv skal ikke være større, da jeg er bange for det bliver for stort til mit værelse. og skal kunne hænges på væggen.

Design er næsten lige meget bare det er sort, behøves ikke have smart lys osv. som nogle af dem har :)

Helst et lcd tv, da jeg syntes man hører en del skidt om plasma, men self hver sin mening.

Og det må gerne være med fullhd da jeg skal bruge det til at se film og spille på. Lige nu har vi alm. kabel tv, men der er hd tv på vej til vores antenne forening.

Og jeg vil ofre ca 6000-8000 kr på det. Da jeg regner med at skal have det i nogle år.


Håber der er nogen der kan hjælpe mig lidt på vej, på forhånd mange tak !
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#56055
Når man ser på et alm. antennesignal, så er opløsningen kun 720x576 punkter i interlaced format. Læg dertil at signalet er komprimeret hårdt for at få plads til så mange kanaler på samme båndbredde som muligt. Denne kombination er ikke optimale forhold for en fladskærm, hvilket bevirker at billedet ofte vil blive ringere end hvad en CRT skærm kan levere.

Med digitalt TV får kvaliteten et løft, men opløsningen er stadig på 720x576 og det er stadig komprimeret lige vel hårdt. På visse kanaler kan du dog få DVD-kvalitet (som også har opløsningen 720x576) og så er billedet ret godt på en fladskærm.

At man hører skidt om plasma-TV, må du desuden bakke op med nogen reelle fakta, ellers kan du jo læse vores artikel om emnet og se om du har ændret mening:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1220975428

Når du har læst den artikel, så kan du kigge på vores anbefalinger:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1169844738

Personligt ville jeg vente på Panasonics X10 plasma-model, som der kommer mere info på i næste uge.
Af Biohazard
#56059
Har siddet og kigget på jeres anbefalinger, men der er sådan set kun en i denne størrelse som jeg søger. Men dette er måske lige meget, de modeller i anbefaler har samme anbefalinger i de mindre modeller ?

Har også kigget på dit andet link, men syntes der er lidt ulemper for mit vedkomne med plasma, da jeg skal bruge det til spil (windows) er der risiko for "burn-in" og det er noget tungere end lcd, da jeg gerne vil have det på væggen.

Men hvis jeg skulle have det i en stue, ville jeg helt sikkert overveje at gå efter plasma.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#56064
Generelt så kan du videreføre vores anbefalinger til de mindre og større modeller, ja. Desværre så laves de bedre skærme sjældent i 32" modellerne. Man skal som regel op i 40".

I LCD genren er Sony 32W4000 en udmærket skærm.