Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Essermand
#54030
Hej Alle Sammen

Jeg er i et kæmpe dilemma. Jeg er blevet helt vildt med udseendet på
Philips Essence tv, men når jeg ser fjernsynet i butikkerne, synes
jeg billedet er ret skidt.

Nu har jeg set skærmen i 3 forskellige Fona butikker og alle stederne var
billedet på skærmen nok det dårligste af alle fladskærme som Fona har.

Er der nogen af jer der har erfaringer med dette fjernsyn eller er støt på
en dansk anmeldelse på internettet.

Jeg håber virkelig at i kan ændre min mening om billedet, for jeg er som
sagt helt vild med designet.
Af cannavaro
#54032
Der skal ikke meget til, for at selv et Philips Tv i den dyre ende, viser et dårligt billede, med de forkerte indstillinger. Du bør nok tage i en butik, hvor de kan demonstrere tv'et med de rette indstillinger. Hvis ekspedienten bare generelt har lidt viden, og er lidt seriøs omkring Philips, bør han kunne demonstrere det.

Sæt evt tv'et til film-mode, farvetone til varm eller normal, og slå alle billedbehandlingssystemer fra. Dog kan du sætte 100 Hz og Natural Motion til, hvis du ønsker dette, eller se om du syntes de gør en forskel.

Philips standardindstillinger er ikke ret gode, for at sige det pænt, og en butik som Fona, er ikke kendt for at indstille deres skærme. Bed evt. om lov til at låne fjernbetjeningen, så du selv kan stå og rode med det.
Af Essermand
#54036
Tusind tak for svaret det er kanont.

Jeg må ned og rode med det :-)

Nu har jeg som sagt været i 3 fonabutikker og eksperter kan man sgu ikke kalde dem hehe.

Flere svar og evt. erfaringer med fjernsynet er selvfølgelig stadigvæk meget velkomment
Af Per Ole
#54105
Jeg er også meget betaget af Essence bla. pga. designet med den smalle matsorte kant, en lækker fjernbetjening, og en lydniveauindikator på skærmen som ikke dækker evt. undertekster.
Mht. vurdering af billedkvaliteten, så har jeg set fjernsynet 3 steder, og de to af stederne kunne de kun tilslutte fjernsynet et analogt antenne signal med et elendigt billede til følge. Jeg ved ikke hvad de tænker på, men det er da ikke sådan man sælger fjernsyn. Den sidste forretning hvor jeg så Essense var i Elgiganten ved Næstved Storcenter, og der var det tilsluttet et ordentligt signal, og billedet så fremragende ud. Hvordan det klarer sig ned i de små detaljer sammenlignet med andre ved jeg ikke, men dataerne ser jo fornemme ud. Jeg vil glæde mig til at læse en anmeldelse.
Det er temmelig sikkert såden et TV jeg vil have, såfremt det kommer i 37".
Af Essermand
#54106
Ja, det er utroligt at butikkerne ikke gør mere ved udstillingsmodellerne. Det er jo super vigtigt at se hvilken kvalitet skærmenhar får man køber
Af cannavaro
#54113
Essermand skrev:Ja, det er utroligt at butikkerne ikke gør mere ved udstillingsmodellerne. Det er jo super vigtigt at se hvilken kvalitet skærmenhar får man køber
Det der måske ser dårligt ud i dine øjne, er godt for en anden. Her er vi alle forskellige. Producenterne ved, hvad folk primært kigger på, når de handler fjernsyn og de justerer det derfra. Det ved den almindelige butik også, og gør derfor ikke noget ved det. Så snart en ekspedient i en butik, begynder at justere et tv, til f.eks. det korrekte billede, vil det måske please dig, men Fru Jensen ved siden af dig, vil kigge skævt, og købe Philipsen, som jo står langt "skarpere". Familien Dk er blevet mere kvalitetsbevidste, men der er lang vej endnu. Mange ved ikke hvad de skal kigge efter, og handler rent instinktivt. Der er desværre ikke mange butikker, og slet ikke butikker som Fona mm, som tør tage et standpunkt, og vise hvad et godt billede, og er i stand til at demonstrere, hvorfor det er det, for så længe der bliver kørt penge igennem maskinen, og kunderne føler de har gjort et godt køb, jamen så er der ingen grund til det.

Derfor er det ikke bare så simpelt igen. Egentlig er det alle parters skyld, dvs. Producenten, butikken, og sågar kundernes, at du f.eks. tager i en butik, og ser et billede med overpompøse farver og kontrast, som du ikke bryder dig om.
Brugeravatar
Af Tech2007
#54114
Ja, sådan er det med Fona. De er virkelig dårlige til, at indstille og reklamere for et produkt. Jeg har også været nede i et par Fona butikker, hvor de havde Pioneer PDP-LX5090H stående, og der var den også indstillet meget dårligt. Utroligt at et så godt TV skal fremstå på den måde.

Især de uvidende, som intet ved om TV, de tror jo bare, at skærmen er dårlig. Det skaber et lidt dårlig image for producenten.
Af cannavaro
#54115
Tech2007 skrev:Ja, sådan er det med Fona. De er virkelig dårlige til, at indstille og reklamere for et produkt. Jeg har også været nede i et par Fona butikker, hvor de havde Pioneer PDP-LX5090H stående, og der var den også indstillet meget dårligt. Utroligt at et så godt TV skal fremstå på den måde.

Især de uvidende, som intet ved om TV, de tror jo bare, at skærmen er dårlig. Det skaber et lidt dårlig image for producenten.
Nu er det jo ikke Fona som indstiller billedet som standard? Det er producenten. De skal ændre holdning, og langsomt kan det være, at kunderne får øjenene op. I mange tilfælde pakker butikken tv'et op, og sætter det til. Det er ret tilfældigt hvilken indstilling tv'et er sat til, men typisk er det de overpompøse standardindstillinger. Pioneer er ikke meget bedre end de øvrige producenter på det område, selvom de har produktet til det. Ihvertfald er mange af deres prædefinerede indstillinger, langt fra optimale, set i forhold til et korrekt billede.

Tror heller ikke der er ret mange af Fona-butikkerne, som indstiller tv'et ud fra deres egen subjektive holdning, jævnfør mit indlæg længere oppe, eller har kundskaberne til det.

Men til producenternes forsvar skal siges, at de enkelte producenter i forvejen i mange tilfælde har flere prædefinerede standardindstillinger, og blandt andet Philips, Samsung, Sony og Pioneer har deres "film/biograf"-mode, som tydeligvis arbejder hen imod det rigtige, omend der stadig er et stykke vej endnu.
Af Essermand
#54219
Hej med jer.

Nu er skærmen købt og står hjemme i stuen. Biledet står rigtig flot, selvon jeg kun har instillet det med hjælp fra skærmens "instillingsassistent" (super lækker skærm).

Men nu går man jo efter det optimale billede, så hvis der er nogen der ved hvor man kan finde en calibration guide til dette fjernsyn (Philips Essence), må i endelig skrive.

Tak for alle jeres svar, det har hjulpet rigtig meget.
Af sketchpad
#54221
Det er ret omstændelig at indstille et TV godt...
..og i en butik bliver tingene solgt HURTIG, så ryger
butiksmodellerne ud fordi der ikke er flere på lager, og
så skal alt indstilles igen og igen...

Og når man har 40-100 fladskærme kunne hele dagen gå
på at vade rundt og optimere disse, og så ville der ikke
blive ret meget tilbage til kundebehandling.

Derfor.
Af cannavaro
#54237
sketchpad skrev:Det er ret omstændelig at indstille et TV godt...
..og i en butik bliver tingene solgt HURTIG, så ryger
butiksmodellerne ud fordi der ikke er flere på lager, og
så skal alt indstilles igen og igen...

Og når man har 40-100 fladskærme kunne hele dagen gå
på at vade rundt og optimere disse, og så ville der ikke
blive ret meget tilbage til kundebehandling.

Derfor.
Du har selvfølgelig ret i, at hvis en butik har 40-100 fladskærme, er der ikke tid til at optimere hver enkelt tv ned til mindste detalje, men i det mindste kan man indstille de forskellige parametre, sådan at tv'et bare nogenlunde viser et godt billede. Hvis man bare har lidt kendskab til de enkelte Tv, bør det ikke tage mere end 5-10 minutter, at indstille det enkelte tv, til at gengive et væsentligt bedre billede, end det som standardindstillingerne kommer med. Selvom mange kunder ummidelbart synes at Samsungen står godt, fordi det er skarpt, så er min erfaring, at kunderne i 9 ud af 10 tilfælde, foretrække dét billede, som er indstillet ud fra forudsætningen om, hvordan et "godt" billede ser ud, og DET er da kundeservice. Sådan kunne Fona og andre butikker skille sig ud, men det gør de bare ikke.

Man behøver ikke indstille diverse 19" skærme fra Denver eller United, da man i dette tilfælde formoder, at kunden ikke køber tv'et p.g.a af kvaliteten. Tapeconnection og Hifi-klubben er to butikker, som indstiller deres Tv, og selvom de måske ikke har nær så mange tv, er de et godt eksempel.
Af cannavaro
#54244
Essermand skrev:Hej med jer.

Nu er skærmen købt og står hjemme i stuen. Biledet står rigtig flot, selvon jeg kun har instillet det med hjælp fra skærmens "instillingsassistent" (super lækker skærm).

Men nu går man jo efter det optimale billede, så hvis der er nogen der ved hvor man kan finde en calibration guide til dette fjernsyn (Philips Essence), må i endelig skrive.

Tak for alle jeres svar, det har hjulpet rigtig meget.
Jeg er glad for, at du ummidelbart er tilfreds med din skærm, og det var jeg næsten også sikker på, at du ville blive, for så snart et tv er hjemme i stuen, vil den i mange tilfælde perfome bedre, til trods for, at du måske kører nogenlunde de samme indstillinger, som i butikken, i det, at flere parametre spiller ind.

Hvordan besluttede du dig? Var du ude i butikkerne, og indstille det selv?

Jeg kan anbefale en kalibreringsdvd kaldet DVE Essentials, som du kan købe i blandt Hifiklubben og Tapeconnection. Den koster 199 Kr, og kan fåes i en Dvd-udgave, eller en Blu-Ray udgave. Blu-Ray udgaven er modificeret lidt.

Denne Dvd vil guide dig igennem alle de forskellige tv-parametre, men det hele foregår på engelsk, og kræver, at man har engelsk-kundskaberne i orden. Du vil blive ledet hen til nogle testbilleder, og herfra begynder den svære del med at indstille tv'et optimalt. Dvd'en arbejder hen imod det korrekte billede, som rent faktisk kører efter en standard, som man i sin tid udarbejdede. Det er ret sjovt, fordi man faktisk ved hjælp af denne dvd, kan se, om producenten har produceret tv'et ud fra, at billedet kan stå "korrekt", som foreskrevet af eksperterne og den givne standard. Da jeg i sin tid kalibrerede mit nu solgte Philips-tv, kunne jeg ikke få det til at stå nøjagtigt, som testbillederne viste mig. Det var specielt den grønne farve som drillede. Rød og Blå var mere eller mindre perfekt. Nu tænker du sikkert, at jeg taler sort, men hvis du prøver dvd'en, ved du hvad jeg taler om. Det er sjældent, at man kan ramme plet, ud fra testbillderne, men min erfaring er også, at der stadig er meget stor forskel, efter en overstået kalibrering. Alt stod mere naturligt, og der var langt flere detaljer i billedet. Du skal dog være opmærksom på, at det sagtens kan tage en halv eller sågar hel eftermiddag, og du måske skal prøve dig frem igen, men dit tv har godt af det, og samtidig er jeg sikker på, at du personligt vil lære en hel masse, som du måske ikke vidste i forvejen.