Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Anti Amoi
#52390
Hej alle

Jeg er blevet tilbudt et AlfaView 46 Deluxe LCD til den ringe pris af 5.000 kr.

Tv'et er stadig i original embalage, og det skulle have været overordenlig dyrt, da det først udkom (50.000 kr hævder ejeren).

Ham, der har tilbudt mig det, fik tv'et som led af betaling, da AlfaView gik konkurs. Der havde de ikke så mange penge tilbage ;)

Er der nogen, der har mere kendskab til skærmen ud fra den simple info, jeg har skrevet?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#52391
Ud over, at jeg personligt ikke ville røre et TV fra en konkursramt producent, uden først at være 100% afklaret med, at det kan bruges indtil det fejler (og så må det kyles ud), så kan du læse om 42" versionen her:
http://hwt.dk/literaturedetails.aspx?TeaserID=6608

Du kan jo næsten få et Panasonic 42PX80 for samme pris...
Af J2NK
#52392
Enig, lad være med at købe et TV til 5000,- som du sikkert ikke vil kunne få fikset eller erstattet når du kan få et nyt, bedre og producentstøttet til et par tusinde mere.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#52394
Du behøver ikke engang hive flere tusinde op af lommen. PX80 kan fås til 5700 kr. i 42" versionen. Når man sammenligner med et TV uden garanti, såsom Alfaviews, så kan du jo tillade dig at købe en konkurrencen model hos en fuldstændig vilkårlig forhandler. DustinHome kan levere et 42PX80 for 5764 kr. med "next day delivery" via GLS... Jeg har meget svært ved at anbefale købet af Alfaviews skærm med den info i baghovedet.
Af Consulten
#52395
Producenten forefindes jo ikke længere, så der er ingen muligheder for at klage over produktet senere. Alene af den grund bør produktet ikke koste mere end kr. 1.500,- til kr. 2.500,-

Jeg ville under ingen omstændigheder betale mere.
Af Krang
#52415
Anti Amoi skrev:Hej alle

Jeg er blevet tilbudt et AlfaView 46 Deluxe LCD til den ringe pris af 5.000 kr.

Tv'et er stadig i original embalage, og det skulle have været overordenlig dyrt, da det først udkom (50.000 kr hævder ejeren).

Ham, der har tilbudt mig det, fik tv'et som led af betaling, da AlfaView gik konkurs. Der havde de ikke så mange penge tilbage ;)

Er der nogen, der har mere kendskab til skærmen ud fra den simple info, jeg har skrevet?
Jeg kender flere som har haft det TV du beskriver, og ingen af dem har haft nogen problemer med selve fjernsynet i al den tid de har haft det. En af dem har haft det som eneste TV i noget der ligner 4 år, og er godt tilfreds med det.

Jeg er selv lidt af en feinschmecker når det kommer til lyd og billede, hvoraf ingen af delene er knivskarpe på alfaview tv, men en helt almindelig forbruger vil sikkert være vild med det. Det kan sammenlignes med lowend sony eller samsung modeller fra samme periode (2-3 år tilbage).

Umiddelbart virker 5.000 for et 46" TV jo ok billigt, så det er jo op til dig om du tør tage chancen når du risikerer at have en stor bunke skrot hvis det endelig skulle gå i stykker... Det tyder mit kendskab til mærket dog ikke på er en risiko.

Jeg ville dog stille store spørgsmålstegn ved sælgeren, som du siger fortæller det har kostet 50.000 kr.. Alfaview havde mig bekendt slet ikke fjernsyn i den prisklasse, og deres såkaldte "Deluxe"-line var absolut slet ikke i den prisklasse. Da deres fjernsyn var splintrende nye, mindes jeg at 42" modellen i deluxe lcd inkl. vægophæng og højtalere(som sjovt nok var ekstraudstyr), kostede lige over 16.000 kr.. Dette punkt alene, at sælgeren tydeligt ikke er troværdig, ville skyde handlen helt ned for mig.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#52430
Jeg havde slet ikke spottet, at sælger havde angivet førprisen til 50.000 kr. Med mindre skærmen var blandt de første 46" LCD TV i verden, så har den på intet tidspunkt været 50.000 kr. værd. Det er muligt at før-prisen er korrekt, men eftersom Krang kan berette om bekendte, der har en 4 år gammel model magen til, så må nedskrivningen være betragtelig. LCD/plasma TV er jo nærmest forældede blot ét år efter lanceringsdatoen.
Af Anti Amoi
#52446
Hej alle

Tak for svarene indtil videre.

Sælger er en jeg kender godt, så der er ikke snyd med i spillet. Snarere uvidenhed.

Jeg mener han præsenterede skærmen som 50-60'', men "46" må vel indikere størrelsen. Det er formentlig derfor, han har taget fejl af prisen.

Er der tale om 46'' (som alt tyder på), så kan jeg godt se at 5.000 kroner vil være i overkanten, når nu producenten er gået ned. Måske man skulle give et bud på 3000 kroner?

Det vil han dog nok blive skuffet over, da han åbenbart troede, at han havde fået sig en vildere skærm i betaling end det var tilfældet :)

Jeg giver lyd, når jeg har besigtiget skærmen personligt...