Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Denne skærm vil være det mest optimale for mig, på baggrund af min erfaring

#51358
Hej Flatpanels

Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om jeres erfaringer med skærmstørrelser.
Jeg forestiller mig nemlig at en computermonitor har en fysisk maks-størrelse for hvad der er behageligt at sidde ved? Og hvad er egentligt sundt for øjnene?

Så hvad siger jeres erfaringer? Fx, jer med 24" skærme, er det bare perfekt til jer, for stor, eller kunne i godt tænke jer en endnu større skærm?

Er 22" for lidt, eller 26" for stort? Self er det individuelt, men en hvis sammenhæng må der også være.

Lad os antage opløsningerne er fordelt således:

22": 1680*1050
24": 1920*1200
26": 1920*1200

(Jeg håber denne tråd kan bidrage lidt til alle dem der kigger efter nye pcskærme, og er lidt i tvivl om hvad deres behov egentligt er.)
Af Mr_Mo
#51363
Jeg har en 27" Dell Ultrasharp 2709W (1920x1200 S-PVA). Jeg gik egentlig efter en 24", men eftersom jeg også skulle tilslutte Zaptor til den, så valgte jeg en større skærm, så jeg kunne se TV og nyde film på en stor skærm. Jeg er rigtig glad for at jeg valgte 27". Udover at jeg ser en del film og serier (i HD), så har jeg masser af plads når jeg arbejder i windows, uden at det bliver for småt. Dot pitch'en kan måske blive stor, men fra den afstand jeg sidder, så lægger jeg slet ikke mærke til dette. Spil er også en helt anden oplevelse, når man går fra en bærbar 15,4" til en 27".

Når mine forældre købte deres fjernsyn, så troede vi også at 40" ville være gigantisk, vi gik fra en 29" 4:3 Sony CRT. Hvis vi skulle købe en fjernsyn i dag, ville vi nok vælge 50". Jeg tror det er rigtigt, at det ikke kan blive stort nok, hehe :)

En lille tilføjelse: For nogen år siden, var en 17-19" skærm det normale, i dag er den slet ikke på listen :p
Her er hvad Rasmus Larsen skrev i 2005:
Det afhænger lidt af dit temperament. Mange går efter 19 tommer fordi de gerne vil have det lidt større billede, mens andre synes 17 tommer er mere passende.
http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=52
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#51373
Jeg ville ikke bekymre mig om størrelsen, men derimod fokusere mere på dotpitch. Jeg har tilføjet en sammenligningstabel over afstanden mellem pixels her:
http://www.flatpanels.dk/hvad.php#16

Hvis dit syn er normalt, så vil du hurtigt blive meget opmærksom på en for høj dotpitch, hvilket, i min mening, er ret ødelæggende for oplevelsen med skærmen. Min tidligere 19" model gav altid et indtryk af at være pixeleret, hvilket jeg faktisk også kan spore en snert af på min nuværende 24" model. Uden at skulle sætte spørgsmålstegn ved Mr_Mo's valg af skærm, så ville jeg selv aldrig kunne finde på at købe en 27" model med samme opløsning som en 24".

Er dit syn ikke perfekt, så vil større pixels måske gå bedre i spænd med fysikken.

At sammenligne monitor-valg med TV-valg er desuden ikke helt fair, for i dotpitch- og siddeafstands-sammenhænge, så sidder du ret meget længere væk fra et TV end fra en monitor. Bruger vi sammen argumentation, som ovenfor, så er der derfor klart, at et stort TV er et behageligt valg, for du skal have et voldsomt stort TV for at kunne se samme detaljegrad i 3 m afstand, som du får på en monitor i 40 cm afstand.
Af Mr_Mo
#51378
Jeg sammenligner ikke tv og computerskærm, jeg siger bare at det kan aldrig blive stor nok :p
De første folk jeg kendte der købte LCD computerskærm og TV var på 17" og 32". Nu ligger det på 22" og 40". Om lidt tid er vi oppe på 24" og 50". Kommer udviklingen til at fortsætte?

Jeg giver dig dog ret i at dot pitch'en kan blive irriterende (jeg overdriver måske lidt når jeg siger at jeg ikke lægger mærke til det), men jeg sidder heller ikke i 40 cm afstand.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#51381
Mr_Mo skrev:De første folk jeg kendte der købte LCD computerskærm og TV var på 17" og 32". Nu ligger det på 22" og 40". Om lidt tid er vi oppe på 24" og 50". Kommer udviklingen til at fortsætte?
Den tendens styres nok også i høj grad af udviklingen på råpanelernes størrelse. Med tiden er det blevet muligt at lave råpanelerne ude på fabrikkerne større, så man kan skære større skærme ud af ét stort produktionspanel. Det bringer priserne på slutproduktet ned. Vi kan hurtigt blive enige om, at der ikke er ret mange der tager en 17" skærm, når man kan få en 22" for 3 kr. mere. Ligeledes så tager de fleste nok en 40" skærm når 32" modellen kun udløser 200 kr.'s besparing.

Heldigvis følger opløsningen på monitors også med, så man ikke blot får flere tommer, men også flere punkter på skærmen. Gråzonen er pt. 26-28" skærmene, som ligger lige på kanten til det behagelige. Der er et ret stort hop i opløsning lige i øjeblikket - 2560x1600 kan næsten ikke klemmes ned i noget mindre end 30" uden at det bliver for småt.
Af sketchpad
#51386
Jeg har benyttet en 30" Apple Cinema skærm nogle gange
og må sige selv om den er lækker og har en flot opløsning
så bliver den for stor, selv for mig der arbejder med grafik.

24 er ok, 26 vil jeg tro er ideelt - men det er nok
en smagsag aligevel.
Af Fodlisten
#51411
Jeg må godt nok tilstå at jeg tror udviklingen indenfor computermonitors størrelse stopper ved de 26".
Derudover vil jeg tro det bliver for stort.

Som sketchpad har erfaret syns han også at 30" er for stort, og jeg kunne slet ikke forestille mig finde det behageligt at hive min 32" op på kontorbordet, selvom hvis den havde en dotpitch tilsvarende en 24" med 1920*1200.

Så min vurdering er at vi er på 'parablens toppunkt' med 24-26" skærme.

Men det bliver da spændende at se om 3 år hvordan det ser ud der. Jeg har ihvertfald låst mig ind på 24", blandt andet efter denne tråd.

(Derimod tror jeg langt fra vi har ramt et maks for tv skærme, men det er en anden snak hehe)

Kommer selv fra en 19" 1280*1024, og den vil have næsten tilsvarende dotpich med 26" 1920*1200. Og med det yakken skriver om dotpitch, ja så er det vidst tid til at prøve noget nyt :)