Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#51210
Philips 42PFL7403H vs. Samsung LE40A676 vs. Sony KDL-40W4500.
Hvilken en af disse tre lcd-tv er bedst?

http://www.lydogbilde.no/test-philips-4 ... o.lbt.html (lidt længere nede på siden er test af Sonys og Philips' tv'er).
http://www.lydogbilde.no/test-samsung-l ... o.lbt.html (næsten nederst er Samsungs 656'er, som næsten er den samme som 676'eren bare uden MPEG-4).

Mine behov er Playstation 3, alm. tv via antenne og fodbold.

Personligt foretrækker jeg nok Philips' tv pga. den roste lyd, og fordi Sonys har fået en del kritik med fejl, mens Samsungs er en smule dyrere... Men jeg ved ikke rigtigt.

Jeg har været inde i en Fona-butik (ikke fordi jeg vil købe hos dem, dér overvejer jeg Wupti eller den lokale PRC-data) og set Samsungs og Philips' tv, og det lader til, at Samsung-tv'et har lidt lysere skærm (ser godt ud), men det kan jo være indstillingerne.
Af Kratz
#51257
Af de tre foreslåede TV ville jeg vælge Sony. Sony W4500 er efter min mening fortsat et af de bedste LCD du kan få.

Er der nogen særlig grund til du på forhånd udelukker plasma TV? Umiddelbart virker dine behov ideelle for plasma.
Af tuff
#51258
Ja, jeg er ikke så meget for det der med burn-in, selvom det er blevet mindre risikabelt over de senere år. Desuden har jeg læst, at plasma er bedst, når det er mørkt, og det imødekommer ikke mine interesser så meget, fordi jeg for det meste ser fjernsyn, når det er lyst.
Jeg har lige et spørgsmål angående plasma; hvor langt væk skal egentlig være for at se sådan en 40" skærm?

Har Sony-tv'et ikke haft nogle problemer med at vise den sorte farve?
Af Kratz
#51260
tuff skrev:Ja, jeg er ikke så meget for det der med burn-in, selvom det er blevet mindre risikabelt over de senere år. Desuden har jeg læst, at plasma er bedst, når det er mørkt, og det imødekommer ikke mine interesser så meget, fordi jeg for det meste ser fjernsyn, når det er lyst.
Til de formål du nævner burde der ikke være grund til bekymring for burn-in. Personligt mener jeg derudover problemerne med plasma skærme i lyse stuer er overdrevne. Har selv en plasma skærm i en lys stue og har på intet tidspunkt haft nogen problemer med det. Du kan starte med at overveje om dit gamle CRT fjernsyn gav problemer? En plasma skærm vil ikke give flere problemer end det.
tuff skrev:Jeg har lige et spørgsmål angående plasma; hvor langt væk skal egentlig være for at se sådan en 40" skærm?
Her går jeg ud fra du mener 40 tommer skærme generelt og ikke kun plasma? ;)
Jeg vil henvise til Flatpanels ganske glimrende artikel om netop dette emne: http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1184685511
Hvis du sidder en 2-3 meter fra skærmen kan du sagtens vælge en 40-42 tommer skærm.
tuff skrev:Har Sony-tv'et ikke haft nogle problemer med at vise den sorte farve?
Sortniveauet på Sony's skærm er fortrinlig! (for en LCD skærm). Det der har været en del kritik af, er backlight bleeding (lyse områder på skærmen, typisk i hjørnerne, som især kan ses i mørke scener). Igen mener jeg dette problem er blæst ud af proportioner. De eksemplarer jeg har set af W4500 har alle haft backlight bleeding, men det har altså ikke forstyrret det overordnede indtryk. Det er en rigtigt god skærm.