Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#5057
Hej brugere.

Jeg står og skal have fat på en ny min. 20" TFT WS monitor, til en rimelig pris (< 4000). Jeg har læst diverse anmeldelser af de to skærme, og de virker til at være nogen lunde lige gode.

Indtil videre hælder jeg mest til ViewSonic's skærm, fordi jeg ved de laver gode skærme, og så har jeg aldrig hørt om Belinea før. Desuden kan jeg også bedre lide ViewSonic's design. Dermed ikke sagt at Belinea skærmen er grim.

Jeg er især i tvivl om hvilken skærm der har den bedste homogenitet af baggrundsbelysningen.

Jeg har kun set et billede af baggrundsbelysningen for hver skærm.
Billedet til ViewSonic skærmen ses her:
Billede
Taget fra denne brugeranmeldelse. Det skal lige siges at dette billede er taget med en mobiltelefon, og folk nævner på det forum at det fremhæver baggrundsbelysningen.

Belinea skærmens baggrundsbelysning ses her:
Billede
Som er taget her fra flatpanels.dk's anmeldelse.

Umiddelbart ser det ud til at Belinea har den bedste baggrundsbelysning. Brugere på HardForum siger dog, at ViewSonic's baggrundsbelysning slet ikke er så slem som det første billede siger. Måske har i nogle bedre billeder eller ved noget?

Men jeg vil altså gerne høre jeres meninger om de to skærme. Jeg skal primært bruge skærmen til programmering, webdesign og lidt spil (ikke FPS, mmorpg - EVE Online).

Det kan også være i kan anbefale en bedre skærm i prisklassen?

På forhånd tak, og rigtig god weekend.

Mvh. Tommy Jakobsen

EDIT: Jeg har minimeret billedet en smule. Klik for stort billede. -Rasmus Larsen :)
Af TJakobsen
#5059
Jeg glemte lige et enkelt spørgsmål.

Er der nogen der ved hvad ViewSonic's og Belinea's politik er mht. pixel fejl?

Det ville jo være pragtfuldt hvis man kunne få byttet sin skærm ved blot en enkelt pixel fejl.