Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af BrunoB
#50775
Niemi skrev:28.88 pund plus VAT koster det at få dette monster af af en skærm tilsendt fra OCUK. MEGET rimeligt vil jeg have lov at mene :p
Gider du ikke lige oplyse hvilket forsendelsesfirma der bliver brugt.
Af Niemi
#50776
Gider du ikke lige oplyse hvilket forsendelsesfirma der bliver brugt.
DHL og deres forsendelsestype DHL Europlus.
Af Kleitus
#50879
Hvad mener du med at du gik til Blockbuster?
Blockbuster fungerer som ind/udleverings sted for GLS. På det tidspunkt havde de ikke en transport kontakt i DK så jeg brugte GLS som har flere steder man kan indlevere pakker - der iblandt Blockbuster.
Af Niemi
#50933
Så har jeg fået en Hazro HZ30W hjem fra overclockers.co.uk

Bestilte torsdag eftermiddag og fik den ind af døren i dag, tirsdag, kl 10.

Den er fantastisk! Wow. Fuldstændig uden pixel-fejl, ujævnheder og overdreven bleeding. Et lykketræf.
Brugeravatar
Af mew
#50998
Kommer der lidt respons på fragtpris og slutpris?
Af Niemi
#51000
Kommer der lidt respons på fragtpris og slutpris?
5.626,44 i alt med fragt og VAT.

Heraf er cirka 275 kr fragt.
Af uffejuul
#53326
Så er det snart en måned siden jeg bestilte en Hazro HZ30W ved OCUK og jeg har ikke fået taget skærmen i brug endnu!!
Jeg modtog skærmen den 5/1 og der var kun en skærm i kassen, uden strømforsyning, manualer eller skærmkabel!!
Det er sikkert en skærm de har fået retur fra en anden kunde eller en demoskærm så det er rigtig træls. Den er sendt af DHL og de vil have kr. 4355- + forsikring for at sende den retur (og jeg har ikke skrevet forkert) så det kan blive en dyr fornøjelse hvis den går i stykker. Lige nu overvejer jeg om jeg skal få de manglende dele tilsendt eller returnere skærmen og få en frisk.
Fortsættelse følger.........
Af Niemi
#53329
Hej Uffe.

Jeg håber du har gjort brug af DSR 2000 (EU-paragraf der sikrer 7 dages returret ved fjernkøb).

Du kan så sende skærmen tilbage og få det fulde beløb refunderet (inkl. de penge du har betlat for fragt).

Det eneste du ender ud med at betale er fragten tilbage til OCUK.

DHL koster en arm, men det gør GLS ikke. Du kan aflevere og betale ved nærmeste Blockbuster.

http://www.gls-group.eu/276-I-PORTAL-WE ... celist.htm

428,00 DKR for en XL-pakke:

Følgende størrelses- og vægtrestriktioner gør sig gældende; maksimal længde: 2 m; maksimal højde: 0,6 m; maksimal bredde: 0,8 m. Maksimal vægt er 20 kg.

Har du et målebånd? Jeg vil umiddelbart mene at den burde kunne sendes i denne kategori.

Har du ikke gjort brug af din DSR 2000 ville jeg bede om at få tilsendt det manglende udstyr.
Af uffejuul
#67857
Hej
Jeg kan kun på det kraftigeste advare om at handle ved overclockers.co.uk. Her er status som forbrugerstyrelsen udtrykker det:

Kære Uffe Juul
Vi har nu haft lejlighed til at læse korrespondancen i din sag igennem og har forstået, at du i december 2008 bestilte en monitor via hjemmesiden www.overcklockers.co.uk. I starten af januar 2009 modtog du monitoren, men du klagede efterfølgende til sælgeren over, at der manglede forskellige dele til monitoren. Du klagede samtidig over, at sælgeren uden dit samtykke havde hævet GBP 10 ekstra på dit kreditkort, fordi forsendelsen blev opgraderet. Sælgeren sendte dig efterfølgende de dele, som du manglede. I marts klagede du til sælgeren over fejl ved monitoren. I april sendte du efter aftale monitoren til sælgeren, så den kunne undersøges for fejl. Den 30. april meddelte sælgeren dig, at fejlen var fundet, og han på den baggrund ville videresende den til producenten med henblik på at få den ombyttet eller repareret. Sælgeren ville dog ikke refundere dine omkostninger med den begrundelse, at du bor udenfor England.

Som udgangspunkt er det vores vurdering, at du har ret til at få refunderet omkostningerne til returforsendelsen, eftersom du har ret til at få monitoren repareret eller ombyttet uden omkostninger for dig.
Dette omfatter også omkostninger i forbindelse med transport til og fra sælgeren.

Du vil som udgangspunkt også have ret til at få refunderet de GBP 10, som blev hævet i januar uden dit samtykke.

På baggrund af ovenstående mener vi, det vil være hensigtsmæssigt at videresende din klage til vores engelske søsterkontor. De vil i første omgang undersøge, om der findes en klagemulighed i England, som du vil kunne benytte.

Vi skal derfor venligst anmode om dit samtykke til, at vi må oversende sagen samt dele oplysninger om dig og din klage med vores netværk

Det følger af Forbrugerombudsmandens Retningslinier vedrørende fjernsalg m.v. i betalingssystemer med betalingskort af december 1996, at en betalingsmodtager ikke må igangsætte en betalingstransaktion uden kortindehaverens udtrykkelige accept af transaktionen.

Eftersom sælgeren i januar har hævet GBP 10 ekstra på dit kreditkort uden dit samtykke, kan du forsøge at kontakte din bank, med henblik at få beløbet ført tilbage til din konto.

Nogle pengeinstitutter opererer med en frist for hvornår, der skal gøres indsigelse, eksempelvis senest to måneder efter transaktionen. Disse frister er imidlertid i modstrid med retningslinerne, og er derfor ikke gyldige. Banken kan dog afvise at tilbageføre beløbet på grund af passivitet.

Hvis du oplever problemer med at få banken til at tilbageføre beløbet, kan du klage til Pengeinstitutankenævnet. Vi skal i så fald venligst bede dig orientere os herom.

For en god ordens skyld skal vi oplyse dig om, at Forbruger Europa er en del af et europæisk netværk af forbrugercentre, der samarbejder på tværs af grænserne for at hjælpe forbrugere med problemer i forbindelse med køb over grænserne i EU. Forbruger Europa er finansieret af Forbrugerstyrelsen og EU-Kommissionen.

Da hverken vi eller vore søsterkontorer fungerer som klageinstans eller er tilknyttet domstolene, kan vi ikke træffe afgørelse i din sag, og vi kan heller ikke gennemtvinge dit krav. Behandlingen af din klage forudsætter derfor, at den erhvervsdrivende er indstillet på at medvirke og/eller at der findes en klageinstans. I modsat fald kan vi desværre ikke hjælpe.

I forbindelse med besvarelsen af din henvendelse registrerer og behandler vi visse oplysninger om dig i vores elektroniske sagsbehandlingssystem. Vi opfordrer dig til at læse persondatapolitikken.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller til sagen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte os.


Den 19/12-2008 betalte jeg for skærmen (7 måneder) men jeg har stadig ingen skærm!!!!!!!

If you are looking for trouble go to overclockers.co.uk

fortsættelse følger....