Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af thg
#49406
Jeg har købt et Panasonic PX80 og når man ser reklamer og specifikationer for dette reklameres der med 24 billeder i sekundet = ægte filmformat.

Hvad går det ud på og hvornår er det aktivt eller er det noget man selv skal aktivere og er det kun visse film det virker på???
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#49414
Først og fremmest skal du have udstyr tilsluttet, som rent faktisk kan sende 1080p24 formatet ud. Det kunne være en BluRay afspiller eller et mediecenter. Det er typisk BluRay film der er optaget i dette format (og det er de alle) og dit TV vil selv finde ud af hvornår den modtager et 1080p24 signal og derefter selv justere opdateringsfrekvensen, så det passer til de 24 Hz (dvs. 96 Hz opdateringsfrekvens = 4x24 Hz). Du skal altså ikke selv gøre noget på skærmen for at få den til at vise formatet, men det er, som sagt, et krav at du har tilkoblet udstyr, der kan udsende formatet og at materialet er optaget i det rette format.
Af martinlk
#49431
Nej, det er der ikke. Det ville kræve at din PC-monitor understøttede 24 Hz -- og det gør den ikke!

Hvis du har en DVD-afspiller der kan spille både PAL- og NTSC-film, så kan du sammenligne de to for at få en ide om hvad det hele går ud på. Det kræver selvfølgelig at din DVD-afspiller rent faktisk smider et NTSC-signal ud og at dit nuværende TV understøtter NTSC.

Det nemmeste er at gå ind i en butik og bede om at få forskellen demonstreret.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#49432
Forskellen på hvad? Det er jo ikke noget du skal slå til eller fra. Skærmen er bare i stand til at afspille BluRay materialet korrekt. Vi har selv lavet en simpel demonstration af hvordan det vil se ud hvis skærmen kan og ikke kan her:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 10750202#5

At tale om forskellen på optagelser der ikke er 24 Hz og optagelser der er, giver ikke ret megen mening. I dét tilfælde har du jo ikke brug for at få materialet afspillet ved 96 Hz og derfor gør skærmen det jo ikke. Dvs. TV-udsendelser, som er optaget ved 50 Hz, skal naturligvis ikke afspilles ved 96 Hz, så det finder skærmen jo selv ud af ikke at gøre.

Du skal blot se 24 Hz afspilningen, som en feature, der gør det muligt at få afspillet BluRay film korrekt. Intet andet.
Af OmmiZZ
#49436
#Yakken... Lige i skabet.. Nu ved jeg hvad det betyder..Taksi..:)


# Martin... Hmm Nu ved du jo ikke hvad jeg bruger som monitor til min pc..:/ og hvis jeg brugte mit mediecenter til at skrive fra, så jo.... Her har jeg fornøjelen af 24P

Reg
OmmiZZ
Af martinlk
#49446
yakken skrev:At tale om forskellen på optagelser der ikke er 24 Hz og optagelser der er, giver ikke ret megen mening. I dét tilfælde har du jo ikke brug for at få materialet afspillet ved 96 Hz og derfor gør skærmen det jo ikke. Dvs. TV-udsendelser, som er optaget ved 50 Hz, skal naturligvis ikke afspilles ved 96 Hz, så det finder skærmen jo selv ud af ikke at gøre.

Du skal blot se 24 Hz afspilningen, som en feature, der gør det muligt at få afspillet BluRay film korrekt. Intet andet.
Min pointe var bare at PAL-DVDer har 25fps-materiale, dvs. indholdet kan afspilles uden nogen form for telecining, akkurat ligesom 24fps-materiale på en skærm der understøtter 1080p24. NTSC-DVDer der afspilles på et TV med NTSC-understøttelse vil derimod gøre brug af telecining -- noget amerikanerne har måttet leve med helt indtil nu hvor Blu-Ray er dukket op. På den front har vi faktisk været ret forkælede her i PAL-land.

Men ja, jeg har vist været lidt for hurtig. Så ikke lige at trådstarteren allerede var indehaver af et PX80. Troede du overvejede et køb... Beklager O_O
Af OmmiZZ
#49529
Shit happens...:) Ville bare rokke lidt ved det "gamle" billede af at al Internet aktivitet sker fra PC setupet på kontoret...og at vi er mange der glædes over "alternativ" adgang til Inet og Forums vi Medicentre, PS3´ere m.m. ..fniz..!
Af Svuppe
#49653
martinlk skrev:NTSC-DVDer der afspilles på et TV med NTSC-understøttelse vil derimod gøre brug af telecining -- noget amerikanerne har måttet leve med helt indtil nu hvor Blu-Ray er dukket op. På den front har vi faktisk været ret forkælede her i PAL-land.
Ja, men prisen for den forkælelse er, at vi har måttet se filmene i et opskruet tempo. PAL DVD'er har simpelthen taget originalfilmens 24 frames/s og speedet den op, så den passer med vores 25 frames/s.

Jeg har hørt om nogen, der har anskaffet en film i både PAL og senere NTSC udgave. For coveret sagde jo at den amerikanske udgave var nogle minutter længere, så han ville have den "uncuttede" version uden fraklip af en scene eller to. Efter han så havde set den amerikanske udgave et par gange, kunne han stadig ikke finde de forventede ekstra scener :p
Af martinlk
#49654
Svuppe skrev:Ja, men prisen for den forkælelse er, at vi har måttet se filmene i et opskruet tempo. PAL DVD'er har simpelthen taget originalfilmens 24 frames/s og speedet den op, så den passer med vores 25 frames/s
Ja, men den hastighedsforøgelse er vel knap mærkbar. Har dog hørt om folk der angiveligt kunne høre at lyden har en højere pitch.