Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Bfs
#49008
Hey der!

Jeg står overfor at skulle skifte min gamle skærm ud, og har i den forbindelse været en del herinde, og set at ca. 99% af jer siger PX80 lige så snart der bliver åbnet en ny tråd om køb af fladskærm. Men ja, jeg er ret enig i at den er super når det kommer til hvad man får for pengene. Men jeg er lidt bange for Burn'in, da jeg vil komme til at bruge skærmen en hel del til gamle turbaserede PC-spil.

- Jeg kom således til at tænke på om deres LCD skærme lever op stil arven fra deres plasma. De anmeldelser jeg har fundet af dem har været positive, men med en del negative aspekter også.

- Jeg kunne godt tænke mig at høre om der er nogle her der har nogle erfaringer med disse skærme.

- Jeg vil umiddelbart gå efter 85F modellen - Eller skal jeg fokusere på en af de andre.

- Jeg er selvfølgelig åben for andre mærker (dog ikke sony, da designet ikke falder i go' jord i det lille hjem), og prisen er ikke 100% afgørende sålænge jeg kan vurdere at jeg får noget for en eventuel merpris.

Størrelse skal være 37", 32" er også en mulighed men ikke større.

Jeg har alm analog kabel-TV og pt. ingen intentioner om at ændre det til digital. Derudover bruger jeg fjernsynet meget til DVD - indtil jeg får anskaffet en BD afspiller.

PS. Hvilke internet forhandlere kan I anbefale
Af red_martians
#49028
Panasonics LCD-skærme er så absolut gode skærme. De bruger IPS-teknologi i modsætning til de fleste andre. Hvilket i min verden gør det et bedre fjernsyn. Bl.a. er betragtningsvinklerne stadig gode når du kommer ud i skæve vinkler, så alle kan se med uden tab. Hastigheden er faktisk generelt også bedre. responstiden ser måske høj ud, men er typisk meget lavere end konkurrenternes (IPS reagerer anderledes)
Deres LCD-paneler bliver produceret af Hitachi, som de har et meget tæt samarbejde med.
Så skal du vælge en LCD-skærm vil jeg mene at du absolut ikke går galt i byen hos panasonic... eller for den sags skyld hitachi.
Af Kratz
#49029
Hmm, jeg kan ikke finde 85F på Panasonic's hjemmeside?
Mener du iøvrigt LXD85 eller LZD85? Ikke at de nødvendigvis gør den store forskel.
Panasonic klarer sig generelt også ganske fint på LCD fronten, men jeg har lidt svært ved at vurdere hvordan de står i forhold til Sony's (W serien) og Samsung's (serie 6) nye modeller, som du bestemt også bør tage med i dine overvejelser.
Af cannavaro
#49045
Nu var jeg til et arrangement for snart 3 måneder siden med min ven, hvor Otto fra Av Precision sammenlignede enkelte skærme. Heriblandt stod Samsung's 6-Serie, Panasonic's LZ (eller LX), samt sony's w-4000.

Alle skærme var kalibreret.

Uden at Otto kom ind på, hvad der var bedst, for det var ikke det arrangementet handlede om, var der ingen tvivl om, at Pana Lcd var dårligst af de 3 ovennævnte.

Sortniveauet var ikke særlig godt. Farvegengivelsen var dog fornuftig, og den klarede sig egentlig fornuftigt nok, men efter min mening var den ikke på niveau med de andre. De fleste havde samme holdning til tingene som Jeg og min ven.