Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af alpemanden
#47292
Hej alle..

Ved godt at dette ikke har meget med flatpanels.dk at gøre, men her findes så mange kloge hoveder, som siokkert kan hjælpe mig med mit spørgsmål.

Jeg har en bærbar købt gennem Merlin, med deres ekstraforsikring, den er til rep inde hos Infocare lige nu og alt går som det skal.

Men har læst i forsikringen at: "Skønnes reparationsomkostningerne at overstige værdien af et teknisk tilsvarende apparat, erklæres udstyret for totalskadet."

Betyder det at de kan give mig en gammel bærbar som ligger og samler støv på lageret?

Ville føle mig lidt snydt hvis det ander med at jeg får en som slet ikke er ordenlig hvis min ikke kan laves. - den er tabt på gulvet og kan ikke tænde.

Gennem min arbejde i en Bilka ved jeg nemlig at hvis vores reperatører ikke kan lave et produkt, så kan kunden købe et produkt til den pris som deres tidligere produkt har kostet.

Kan jeg kræve det samme hvis den ikke kan laves, eller skal jeg sige god for hvad som helst?

På forhånd tak..

MVH Morten.
Af cannavaro
#47296
Lad os sige, at din computer kostede 5000 Kr. Den er så gået i stykker. Hvis en tilsvarende bærbar idag med de samme specifikationer koster 4000 Kr, og det måske koster dem 4500 Kr at reparere din bærbar computer, kan du jo godt se, at forsikringsselskabet ikke ser nogen grund til at reparere noget, som alligevel vil være dyrere og mere tidskrævende. Her er det billigere og lettere for dem at give dig en ny.

I dette tilfælde kan de erklære produktet totalskadet, og du får et nyt tilsvarende produkt. Det kan være den samme bærbare computer som før, eller måske en bærbar, som bærer et andet mærke (måske endda med bedre specifikationer)

I teorien kan de give dig en bærbar til 3000 Kr, hvis den bare overholder de samme specs. Jeg har oplevet lignende episoder, men priserne falder jo hele tiden på elektronik.

Du har ret til at få en ny bærbar. Som udgangspunkt må det ikke være en demo eller brugt vare, og hvis de tilbyder dig dette, kan du afvise eller acceptere, og det SKAL være et tilsvarende produkt.

Nogle forsikringsselskaber gør det på en anden måde. Hvis du har købt en bærbar til 5000 Kr, og den bliver erklæret totalskadet, Jamen så giver de dig 5000 Kr til at købe en ny for. Evt kan du nogen gange give lidt ekstra, og så købe en der er bedre. Som jeg nævnte før, bliver bærbare bedre og billigere. Der kan være ret stor forskel på en bærbar anno 2006, og anno 2008. 2008-modellen kan være en del bedre.

Jeg ved dog ikke hvordan Merlins forsikring kører på. Du kan evt. spørge dem.