Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#47054
Jeg har en digitalboks (Sagem 60) fra YouSee (uden HD) og jeg er mildest talt ikke imponeret over billedet.

Mit tv et et 42" PX80 og det er indstillet efter anbefalingerne fra denne side.

Jeg kan da se en klar forbedring på de fleste kanaler af billedet, men en del syntes jeg stadig står ret uskarpt.

Jeg kan simpelthen ikke forstå hvordan man i 2008 kan levere så dårlig et signal, selv med en boks som skulle give digitalt billede?
Af martinlk
#47057
Well, det er jo ikke HD... Så længe det ikke ser ringere ud end det analoge signal. Men ja, du har ret, selv med digitale kanaler er det ikke særlig 2008-agtigt.
Af thg
#47059
Lige nu sidder jeg og ser fodbold på 3+ og jeg syntes godt nok det står uskarpt. Meget slør og synlige pixels - selv 3+ logoet oppe i hjørnet er med synligt slør/skygge når billedet bevæger sig...

TV2 syntes jeg generelt laver nogle meget ekstreme fremtrædne lysskær. F.eks. når der er Nyhederne og der er en spot på "oplæseren" så lyser det ekstremt hvidt og kunstigt op på skærmen i toppen af håret, der hvor spotten peger på...
Brugeravatar
Af kthomsen
#47061
Hej thg.

Specielt TV3 og fodbold er et rigtig dårligt eksempel. TV3 er berygtet for tit at komprimere det digitale signal meget når der er fodbold, så alt ser ud ad h...... til.
Resten af "dårligt digital signal" må jeg sige jeg ikke kan genkende.
Jeg har Samsung HD boksen uden HDD og er glad for den sammen med min PX80.
Af thg
#47064
Du får ikke et kunstigt kraftigt hvidt skær i personernes ansigter eller hår (alt efter hvor spotten i studiet er placeret) ved Nyhederne og Vejret på TV2?
Brugeravatar
Af kthomsen
#47067
Det er ikke noget jeg har lagt mærke til. Så hvis der er noget kan det ikke være det store, men kan desværre ikke tjekke det nu, da der ikke er nyheder eller vejrudsigt, men på TV2 News lige nu ser jeg ingen problemer.
Af SilverLine
#47254
Det kan lige så godt være dit antenne signal eller din antenne installation der ikke er god nok. Mener at yousee skal levere en signalstyrke på 78db... og hvis de nu ikke gør det, er der meget hurtigt tab i billedet, når der bliver delt ud til et par antenne udtag..... Kunne også være der den ligger.

Nu er jeg personligt elektriker. Og jeg har set så tit, at folks antenne installation simpelthen er noget lort. Folk har det tit med at sløjfe videre fra dåse til dåse, og div. T stykker mm. på, og hver gang forringes signalet. Den helt rigtige måde at lave det på, er at lave den såkaldte "stjerne topologi" Altså hvor signalet kommer ind, bliver det delt ud centralt derfra. En streng til hvert udtag, og ikke noget med at kører videre derfra. Tit er det også nødvendigt at sætte en antenne forstærker. når man deler signalet med et delefilter.