Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#42968
Hej kompetente brugere,

Jeg skal have købt mig en skærm, som primært skal bruges til kontorarbejde/internet mv. og sekundært grafisk arbejde (fotoredigering i meget lille omfang).

Det skal være en 22" (wide) skærm. Den skal ikke bruges spil og under alle omstændigheder ikke skyde- og bilspil mv. som kræver hurtig opdatering.

Jeg havde egentlig tænkt mig en Eizo S2231 med S-PVA panel, hvilket har kunnet læse mig frem til har stor betydning for billedkvaliteten.

Jeg tillægger billedkvaliteten står betydning, da jeg kommer til at bruge rimelig mange timer foran denne dagligt, selvom jeg skal bruge den privat. Jeg er ikke særlig prisfølsom og havde forestillet mig noget i prislejet 3-4.000 kr. Jeg skal bruge den sammen med en Lenovo T61 via VGA og stationær via HDMI/DVI.

Jeg ser dog følgende minuser ved skærmen:
- 16:10 format, hvilket skulle blive afløst af 16:9
- DVI og ikke HDMI
- ikke LED-bagbelysning, hvilket skulle give bedre billedkvalitet og lavere forbrug
- Det meget klodsede design, som fylder meget bagtil
- Evt. opløsningen, som af nogen nævnes som et problem - er den det?

Endeligt har den jo været på markedet i ca. 9 måneder, hvorfor man må forvente en afløser inden længe.

Jeg har på dette forum kunnet læse, at der snarligt kommer 22" med full hd. Er det værd at gå efter med mit brug? Endeligt skulle HP kommer med en skærm baseret på samme S-PVA panel. Jeg tvivler dog på, at kvaliteten kan måle sig med EIZOs, men til gengæld er designet noget mere spiseligt.

Har I et forslag til et bedre alternativ??? Jeg synes det er noget uoverskueligt, hvorfor jeres svar vil være til stor hjælp.

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh.
Mikkel
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#42981
16:10 eller 16:9 har ikke det store at sige. Der er ikke noget der dikterer at det ene er bedre end det andet, men konsekvensen af at indføre 16:9 er jo at du højest sandsynligt vil få færre pixels i højden - i forvejen er en 22" ret svagt bestykket på den front.

DVI/HDMI har ikke det store at sige. Du får ikke bedre kvalitet over den ene frem for den anden og de kan tabsfrit konverteres til hinanden via en adapter. Eneste forskel kunne være mangel på HDCP via DVI indgangen.

LED giver dig ikke bedre billedkvalitet, som sådan. Du får et bredere farvespektrum, men det er altså ikke en ubetinget glæde. Jeg har tidligere skrevet en artikel om farver og lyskilder, som du måske bør læse:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1170452655

Der hvor 22", min mening, kommer til kort er på dotpitchen. Du kan se en sammenligning af dotpich her:
http://www.flatpanels.dk/hvad.php#16
Jeg synes personligt at de enkelte pixels er for store på en 22" skærm.

Mht. foden, så fylder den ganske rigtigt en hel del. Man kan dog købe andre beslag til den hvis det skulle blive et irritationsmoment, men det er da irriterende at Eizo ikke har givet mulighed for at udskifte den med en mere kompakt model.

At skærmen er 9 måneder gammel har meget lidt at sige. Der sker næsten ingenting på monitormarkedet mht. udvikling af teknologien, så det eneste du ville vinde ved at vente, var sandsynligvis at skærmen i fremtiden har en bedre styring af overdrive, som kun har betydning til spilbrug. Og så kan du selvfølgelig komme ud for at nye modeller har en anden fod...
Af MikkelH-H
#42991
Tak for dit uddybende svar.

Hvor meget tabes der ved, at vælge HPs monitor og vil det være anbefalelsesværdigt at vente til der kommer en full hd-model?

Kunne man ikke tro, at en sådan ville komme fra EIZO?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#42992
Kan du ikke lige smide et link til den skærm fra HP du tænker på? Jeg vil nødigt blot gætte ud i den fri luft...

Generelt vil jeg anbefale dig at have links til de skærme du omtaler, så folk ikke selv skal bruge tid på at google dem. Det kunne godt forhindre andre i at byde ind med svar.
Af MikkelH-H
#42993
Det kan jeg godt forstå, men havde ikke lige tænkt over det...

HP-skærm med S-PVA panel: http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?suba ... 1216970441

Full hd 22" panel: http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?suba ... 1208846907

Det er i øvrigt ud til, at 24" modellerne fra EIZO er under opdatering - kunne det ikke give anledning til at tro, at det samme vil være tilfældet for 22"? http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?suba ... 1217834859

Vil man som "almindelig" forbruger have glæde af EIZO bedre kvalitet? Det er naturligvis meget subjektivt...

Tak for hjælpen igen.
Af Cyber Andy
#42996
Yakken

Den ser ret fed ud den 22" HP - Tror du jeg ville kunne bruge sådan'en til mit behov? Spil og alm brug med et godt billede selvfølgelig.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#43000
umiddelbart kan man sige at det kan være lidt spild at købe en Eizo-skærm som almindelig bruger idet du måske ikke lægger mærke til de forcer den tilbyder. Jeg tror godt du kan "nøjes" med HPs model.

Den vil nok også passe til dig Andy.
Af MikkelH-H
#43028
Tak.

Hvad tilbyder den ift. HPs skærm? Der er vel ca. 1.000 kr. i forskel...
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#43065
Typisk har Eizo en mere præcis intern farvebehandling (10 eller 12 bit) og nogle mere avancerede indstillingsmuligheder i OSD'en.

Deres kvalitetskontrol kunne også tænkes at være lidt højere, men det behøver nu ikke være tilfældet. Har du undersøgt om Eizo har en længere garanti på skærmen? De tilbyder ofte meget lange garantier på nogle af deres skærme.
Af Stigart
#43347
Har jeg overset noget, men er det ik uhørt billigt for en skærm af de proportioner de reklamerer med er beregnet til "designere" og "grafik"?
Af Cyber Andy
#43397
Hvor ER det typisk

HP'en kan slet ikke erhverves...

Får aldrig en ny fladskærm.. det her er sååååå besværligt og dyrt! ;;)
Af ACL
#43407
HP LP2275W kan sagtens erhverves. Jeg har set den hos shg.dk hvor den pt. koster omkring 3.400 kr. ink. forsendelse eller hos proshop.dk hvor den kan findes til 3.100 kr plus forsendelse.

Se evt min tråd her. Som du kan se sidst i tråden har jeg nogle forbehold i forhold til hviken type panel der faktisk er i skærmen - og jeg kan ikke helt finde et svar på det.
Af Asbjørn
#43409
Cyber Andy skrev:Hvor ER det typisk

HP'en kan slet ikke erhverves...

Får aldrig en ny fladskærm.. det her er sååååå besværligt og dyrt! ;;)
Køb den udmærkede budgetskærm på Overclockers. Jeg venter blot på, at prisen falder med 50 £. :)