Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#42730
Hejsa


Som I kunne læse udfra den sikkert noget forvirrende overskrift har jeg et par spørgsmål til dette fjernsyn, som højest sandsynligt bliver mit første lcd fjernsyn!


D og H model:

Dette flotte fjernsyn kommer jo i to modeller, den ene med DVB-C tuner og MPEG4 encoder indbygget, den anden uden, men til en billigere penge.

Siden jeg har tænkt mig at købe digitalt tv igennem YouSee, går jeg udfra jeg skal ofre de extra penge på H modellen, da jeg så ikke behøver at købe deres boks, som skal stå og fylde, ikke?
Eller er prisforskellen så stor på H og D, at det bedre kan svare sig at købe boksen fra YouSee? (F.eks. så jeg at Lcdplanet.dk har d-modellen på tilbud til 15.490kr, hvilket jeg umiddelbart synes er en flot pris?)


Ambilight:

Måske den største grund, skarpt efterfulgt af designet, til at det er dette fjernsyn jeg køber.
Men forleden da jeg så en film på tv2, kom jeg til at tænke på noget -
Da de (fleste) film som bliver vist i fjernsynet har de velkendte sorte bjælker foroven og forneden, hvordan reagere ambilight så? Er der så ikke noget lys foroven, eller kommer der alligevel lys, som i mine øjne vil se mærkeligt ud da der nu er en extra sort kant imellem lyset og selve det man ser?

Eller skalerer fjernynet automatisk og de sorte bjælker forsvinder? (forsvinder noget af billedet i siderne så?)

og til sidst: hvilket, billigt men godt, vægophæng vil I anbefale til dette fjernsyn? Det skal IKKE kunne vippe eller dreje, bare være så tæt op af væggen som muligt!


1000 tak for jeres tid og hjælp :)



Venlig hilsen bias


PS. Hvis nogen af disse spørgsmål er blevet besvaret før, beklager jeg, synes ellers jeg har søgt og søgt)
Af bias
#42813
Er der slet ingen der kan svare på nogle af spørgsmålene? :)
Af cannavaro
#42815
D og H model:

Hvis du køber H-modellen, slipper du som sagt for Selectoren og den ekstra fjernbetjening, men økonomisk går det op i samme beløb.. Uanset om du vælger det ene eller det andet, skal du købe TDC'S selector kort, som koster 199 Kr hvert halve år. Udover det, skal du købe en Digital programpakke, f.eks. Hd-kanalerne, som er de eneste kanaler som bliver sendt i Mpeg4, og som koster 49 Kr om måneden.

For at kunne benytte sig af Dvb-c tuneren i Philips, skal du således også have et CA-modul, som koster nogenlunde det samme som Selectoren, dvs. 699 Kr. Modulet er blandt andet den som omformer det analoge signal til digitalt.. Selectoren byder desuden på flere funktioner som du ikke ummidelbart får med et Tv med Dvb-c tuner, efter hvad jeg har hørt..

Først og fremmest får du 7 dages EPG, som er en programguide. Jeg henviser til dette link, hvis du ikke allerede kender det http://en.wikipedia.org/wiki/EPG

Udover kan du leje film direkte fra Selectoren til dit Tv, hvilket da helst sikkert er en rigtig smart feature, omend det er tvivlsomt hvor mange der egentlig bruger det.

Så det er et spørgsmål om prioritet.

Med hensyn til Ambilight, Vil Ambilighten i toppen lyse, uanset om der er sorte bjælker eller ej. Selv føler jeg det ikke som et problem, og det generer mig absolut ikke. Så snart du får Ambilight i stuen, vil du sikkert vænne dig til det, eller endda slet ikke fokusere på det, da featuren i sig selv er fantastisk og nyskabende, hvor jeg kan ridse flere fordele op.

Fjernsynet kan godt skalere, så bjælkerne forsvinder. Her kan du vælge Autoformat, men det vil nogen gange gå ud over andre ting, som f.eks. tykke ansigter. Jeg har ikke oplevet, at billedet forsvinder i siderne, men kan ikke sige det med sikkerhed.

I forhold til Vægophæng, har blandt andet Harald Nyborg nogle særdeles fine vægbeslag, som koster næsten ingenting.. Ellers vil jeg anbefale Vogels, men i bund og grund kan de alle det samme. Vogels er lidt dyrere, men det handler vel om, om man gerne vil have et mærkevare til at skulle bruges sammen med sit Tv (Vogels er de førende inden for Vægbeslag), eller man godt kan nøjes med noget no name.
Af bias
#42818
hej Cannavaro


tusind tak for et godt og fyldestgørende svar!


et CA-modul, er det bare et CA-modul? Altså forstået på den måde, er der forskellige typer eller fabrikanter man skal foretrække, eller er det underordnet?


og en sidste ting: Nu er det sådan at jeg i stedet overvejer at købe 9603h modellen i stedet for 9703h, da den koster 3000kr mindre! Men så mister jeg lyset i toppen... vil du mene at meget af ambilight effekten så går tabt? eller er Ambilight Spectra 2 stadig en oplevelse værd? Umiddelbart jeg mene at man mister den flotte glorie-agtige effect som Ambiligt Spectra 3 har... men om det så er 3000kr værd, skal jeg så lige overveje grundigt, haha (det var jo meningen de skulle gå til en PS3 :p )


tak for din tid!
Af cannavaro
#42819
Der findes flere Ca-moduler, som virker til forskellige udbyder.. Hvis du havde Stofa, skulle du have et Ca-modul, kompatibelt med Irdeto, men da du har TDC, skal du altså have et Ca-modul som understøtter Viaccess. Det næste er så, at mange Ca-moduler kun er kompatible med MPEG2-formatet, dvs. de kan ikke dekode MPEG4.

Løsningen kunne dog ligne denne her http://www.befro.dk/shop/viaccess-4-ca-2212p.html

Egentlig heller ikke særlig dyr :)

Det digitale programkort fra TDC stikker du altså ind i kortet, og derefter kortet ind i Tv'ets Cam-slot, og så er du ellers kørende.

Jeg har altid været af den opfattelse, at jo mere ambilight jo bedre.. Min bror har selv Philips gamle Topmodel med Ambilight i siderne, samt i top og i bund, hvorimod jeg har 9632D med Ambilight på 2 sider. At have Ambilight i toppen giver et mere fyldestgørende og mere konstant billede. Selvom ambilight Spectra 2 er forbedret i forhold til 9632D, hvor lyset i siderne fladede lidt ud, så skaber Ambilight Spectra 3 altså den ekstra dimension i billedet. Men det er selvfølgelig også fordi jeg fra starten har vænnet mig til Ambilight rundt omkring hele skærmen. Du vil nok ikke kunne mærke det på samme måde, da du ikke rigtigt har haft mulighed for at mærke forskellen.

Men 3000 Kr ekstra er altså mange penge, og ærligt talt ikke lige det ekstra værd.. Nu har jeg førhen i tiden ladet mig fortælle, at man ikke må linke til konkurrerende sider, men der er et fælleskøb igang på en anden hjemmeside som denne, hvor du blandt andet kan finde 42PFL9603H, til en helt fornuftig pris.
Af Sune Poulsen
#48317
ved den er ved at være lidt gammel tråden her, men hvis man køber H modellen over Befro.dk..

Er det så parallel importeret eller hvordan? noget man skal være opmærksom på eller er det lige meget når det nu blir med mpeg4 , kort osv..?

Håber der er nogen der lige vil komme med et svar på den! :s
Af cannavaro
#48334
Umiddelbart mener Jeg at befro er parallelimporteret. Normalt har de et flag eller en beskrivelse ud fra, hvor modellen er fra. Hvis den er parallelimporteret, kan du ikke være sikker på, at diverse tunere indbygget i skærmen vil virke, medminde du køber seperat boks. Parallelimport betyder også , at du ikke får dansk manual eller dansk menu, samt Producent-garanti mm.
Af Sune Poulsen
#48376
kunne afhente det ved fleggaard til samme pris. Ringede lige..

De er direkte fra philips. og så er det jo os rart man ved hvor man skal køre hen hvis der blir noget med det :)
Af DKpacmann
#48380
Jeg er ikke i tvivl - om det skal være Ambilight Spectra 3 el. spectra 2

Jeg har selv lige købt 47pfl9703H og det er bare lige prikken over i'et med Ambilight Spectra 3. (det er pengene værd!!)

Snakker vi kvaliteten af skærmen ligger vi på 5 stjerner ud af 5