Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af elector
#41869
Halløjsa,

Efter at have læst Rasmus Larsens glimrende test samt diverse indlæg i dette forum besluttede jeg mig for at købe ovenstående.

Jeg har kun leget med det en times tid eller to i dag, men indtil videre ser det ud til at leve op til alle de rosende ord.

Der er dog en ting der undrer mig en del. Ifølge panasonic (http://www.panasonic.se/servlet/PB/show ... X80_DK.pdf) skulle TV’et kun bruge 0.7Watt i standby, men med mit ”Watt-målometer” får jeg et LANGT højere standby forbrug. Nærmere sagt er den oppe omkring 48Watt, altså hvis jeg slukker på fjernbetjeningen. Det bliver ikke meget bedre hvis jeg slukker på TVets tænd/sluk-knap, så ender den omkring 35Watt.

Kan det virkelig passe at det står så slemt til med et moderne TV? Mit gode gamle 32” Philips CRT kræver kun 5Watt i standby og 0Watt slukket… Eller er der mon noget galt med mit nye Panasonic?

Er der tilfældigvis andre her, der har et TV magen til, og som har mulighed for at måle strømforbruget?

--
Hilsen
Elector
Af Ponduus
#41871
Bruger tv'et strøm selvom man slukker det på tænd/sluk knappen? Kan det passe?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#41872
Der har været mange lignende oplevelser i andre fora og hver gang har det været målerens skyld.

Billige målere kan ikke måle på switchmode strømforsyninger så vidt jeg har forstået.
det samme gælder desuden billige elspareskinner - de vil ikke virke med flad-TV.
Af elector
#41877
Hmm ja ok, det er ikke verdens dyreste måler, men jeg kan næsten ikke tro at den kan være SÅ meget ved siden af.

Det kan være jeg lige skal et smut forbi biblioteket og låne en autoriseret måler. Så må vi se hvad den siger.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#41879
Det er ikke fordi de er "ved siden af" - den kan slet ikke måle forbruget på den slags strømforsyninger. Der er fysiske aspekter ved switchmode forsyninger den ikke kan tage højde for.
Af elector
#41881
Ok. Men vil det sige at selv den autoriserede måler fra biblioteket (vist nok i forbindelse med den lokale el-leverandør) heller ikke kan håndtere det? Eller er den gearet til at kunne klare det hele?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#41882
den kan heldigvis godt måle korrekt.
Af elector
#42189
Ganske rigtigt...

Jeg har nu fået lånt en ordentlig strøm-måler, og den viser 0W slukket og 0.2W på standby.

Det var bedre.

Tak for info gutter.
Brugeravatar
Af Andromedia
#42191
Bare lige af nysgerighed: Hvad måler du strømforbruget til ved almindelig TV kigning? Jeg har hørt at det skulle ændre sig lidt afhængig af om der er lidt eller meget lys i billedet.
Af elector
#42194
Det gør det også, helt klart. Det svinger en hel del, men jeg har ikke lige de nøjagtige tal. Jeg prøver at kigge lidt mere på det i morgen en gang.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#42203
De målere man eksempelvis kan låne på biblioteket kan sættes til at midle over en given tid. På den måde får du et mere repræsentativt tal for strømforbruget.

Lige præcis plasma-TV er lidt svære at opgive strømforbrug for, idet mørke farveflader kræver mindre strøm end lyse farveflader. Dette hænger sammen med at lyset genereres direkte i hver enkelt pixel og jo mere lys der skal til, jo mere strøm skal der postes i hver enkelt pixel.

Med LCD TV er historien en anden, idet lyset kommer bagfra og farverne ændres i et lag af flydende krystaller der ikke er afhængige af lysintensiteten. Der er altid samme blus på baggrundsbelysningen (med mindre man aktiverer den dynamiske kontrast) og de flydende krystaller står blot i forskellige positioner, som essentielt ikke indfluerer strømforbruget signifikant.
Af elector
#42229
Jeg har fået målt lidt på det og her er hvad forbruget viser for 1 times Discovery HD (uden lyd), med de video indstillinger der blev anbefalet i Rasmus Larsens test her på sitet.

Laveste målt Watt: 46,9
Højeste målt Watt: 258,4
kWh: 0,150

Min el-leverandør sælger pt. el for 183,21 øre/kWh, så med lidt hurtig "hovedregning" giver det 0,275 kr. pr. time.
Brugeravatar
Af Andromedia
#42238
tak for det Elector! Det er godt at se nogle real life målinger! :)