Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#41381
Hey folkens, jeg er "ny" her på siden. Eller har i hvert fald først lige oprettet en bruger. Men har læst stort set alle artikler omkring teknologier osv.

Jeg er PT på udkig efter et tv i 46-47" klassen (mere kunne kæresten ikke lokkes med til)

Jeg har et budget der hedder omkring de 15.000 +/- et par tusinde hvis der er meget at komme efter.

Jeg har en svoger der er igang med at lede, og vi køber nok sammen. Jeg arbejder selv med elektronik til dagligt, men må indrømme at der er en del herinde der ved en del mere end jeg selv :p

Min svoger er stort set stålsat på at det skal være samsung, så det ville være fint hvis de havde et godt bud.

Personligt er jeg ligeglad med mærket og er ikke umiddelbart glad for samsungs nye "Crystal design".

Vi har sammen fundet 2 samsung skærme:

Samsung LE-46A656

Samsung LE46F86BDX

Jeg kan virkelig godt lide billede, specs osv på 6'serien. Men designet er jeg usikker på.

Jeg ville gerne have et tv med indbygget DVB-C tuner og et der kan køre Mpeg4 da det bliver standarden så vidt jeg er informeret.

Og ellers, ja så selvfølgelig det tv med bedst muligt billede.

Håber i kan hjælpe

og på forhånd tak
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#41389
Af de to modeller ville jeg nok satse på den nye A-serie.

Hvis du giver køb på kravet om DVB-C tuneren og så er der dog TV derude som giver bedre billede, såsom Pansonics PZ serie. De fås i tre modeller, hvoraf PZ80 nok er en model der kommer tættest på dit budget.

Alternativt er Sony W4000 også et bud, hvis det kan findes i samme prisleje.
Af Grazul
#41409
De der panasonic tv ser nu meget tiltalende ud. Og flotte anmeldelser her og rundt omkring.

Jeg skal lige være helt 100 her, hvis jeg køber et tv uden dvb-c (med dvb-t) og kører med kabeltv fra tdc (yousee) så skal jeg bruge en ekstra boks til at lave signalet om ikke? Og er der noget tab af billedekvaliet forbundet med det?

Mvh og på forhånd tak
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#41414
Hvis du blot vil se det analoge signal, som du også gør nu, så skal du ikke have nogen boks eller andet. DVB-T tuneren i et TV er altid en sekundær tuner - derudover er TVet selvfølgelig også i stand til at vise almindeligt analogt kabel-TV, ligesom alle andre ældre TV er.

Man kan HERUDOVER købe en DVB-C/HD boks fra YouSee, så du får signalet digitalt i stedet hvilket ofte giver et løft i billedkvalitet idet en hel del af den analoge støj fjernes og skærmen derfor ikke skal arbejde helt så hårdt på at fintune billedet. Men læg mærke til at boksen ikke er en forudsætning for at se kabel-TV! Det kan stadig gøres på den "gammeldags" metode direkte fra antennestikket i væggen.
Af Grazul
#41430
yakken skrev:Man kan HERUDOVER købe en DVB-C/HD boks fra YouSee, så du får signalet digitalt i stedet hvilket ofte giver et løft i billedkvalitet idet en hel del af den analoge støj fjernes og skærmen derfor ikke skal arbejde helt så hårdt på at fintune billedet. Men læg mærke til at boksen ikke er en forudsætning for at se kabel-TV! Det kan stadig gøres på den "gammeldags" metode direkte fra antennestikket i væggen.
Beklager den dårlige formulering af mit spørgsmål, jeg prøver at præcisere det lidt mere. Da det ikke var lige det spørgsmål jeg havde i tankerne da jeg skrev. (men læser det nu også selv som du gør ved gennemlæsning igen)

Altså jeg har pt kun analogt tv, men jeg står for at skulle flytte (hvilket er en af grundende til behovet for et større tv) og det er min mening at få så optimalt billede som muligt, dvs at køre digitalt kabeltv og gerne med hd kanaler. derudover skal der også investeres i en BlueRay afspiller (men helst en pakke med sorround sæt til omkring 10.000, men det venter vi lige lidt med).

Når jeg flytter skal jeg have Kabeltv fra yousee og jeg vil gerne se det digitalt og også gerne se HD-Kanaler.
Så spørgmålet er egentlig mere præcist om jeg skal bruge en boks for at lave det digitale DVB-C signal jeg for fra DVB-C/HD boksen fra YouSeeom til DVB-T som der er i tv'et? Og om der er tab af kvalitet i forbindelse med denne evt. ekstra boks?

Håber du vil være behjælpelig endnu engang, og takker for de foregående svar.
Af Grazul
#41434
Har lige kigget lidt efter pz80 og pz85 og jeg kan umiddelbart ikke finde en forhandler på nettet af PZ80'eren udover et firma jeg ikke kender, der hedder noget med lager (ved ikke om man må skrive lev. navne herinde) hvor pz80 koster 14.999.-
Til gengøld fandt jeg PZ85 på hifipriser til 14.690.- hos forhandlere jeg kender.
hifipriser PZ85
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#41439
Grazul skrev:Når jeg flytter skal jeg have Kabeltv fra yousee og jeg vil gerne se det digitalt og også gerne se HD-Kanaler.
Så spørgmålet er egentlig mere præcist om jeg skal bruge en boks for at lave det digitale DVB-C signal jeg for fra DVB-C/HD boksen fra YouSeeom til DVB-T som der er i tv'et? Og om der er tab af kvalitet i forbindelse med denne evt. ekstra boks?

Håber du vil være behjælpelig endnu engang, og takker for de foregående svar.
Ahh, så er jeg med. Nej, du skal ikke have lavet signalet fra YouSee boksen om. Den smider HDMI ud til dit TV, som du sætter direkte i HDMI indgangen på TVet. Dette bedyder dog at du skal bruge fjernbetjeningen fra boksen til at styre kanalerne og ikke længere den fra TVet.

Du kan ikke lave signalet om til DVB-T.

Et sted at starte med at se efter Pana-TV kunne være her:
http://www.panasonic-center.dk/produkter/tv/plasma_tv/

En hurtig googling af "46PZ80" gav mig nu også en hel del links med forhandlere der var billigere, eksempelvis:
http://www.danskitlager.dk/plasma_tv/46 ... 49_da.html

Her skal du blot være obs på at TVet er parallelimporteret og ikke er omfattet af Pana's egen DK garanti.
Af Grazul
#41461
Ah, det var lige præcis det jeg skulle vide. Tusind tak. Det gør at jeg ikke føler noget super stort for DVB-C mere :p

Til gengæld har jeg et forhåbentligt sidste spørgsmål.
"yakken" Her skal du blot være obs på at TVet er parallelimporteret og ikke er omfattet af Pana's egen DK garanti.
Hvad er Panasonics garanti/Pixel garanti? Jeg kan ikke rigtig finde noget på deres hjemmeside (.dk) og heller ikke under jeres artikel omkring Pixelgaranti, har også skrevet det i en kommentar til den artikkel.

Da jeg kan få varer lidt billigere gennem visse bonus ordninger i mit job (-20% hos et specifikt stormagasin) kunne jeg meget vel finde på at købe "dansk" med producentgaranti, men kun hvis det kan betale sig økonomisk eller at garantien er værd at give lidt ekstra for...
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#41469
Før du afskriver DVB-C, så skal du huske på at visse TV jo har denne tuner indbygget - eksempelvis skulle A656 have en. Hæng mig ikke op på det, men Ýousee boksen er også at fabrikatet Samsung og derfor skulle man kunne benytte fjernbetjeningerne som substitut for hinanden. Så hvis du meget gerne vil have DVB-C, så KAN det lade sig gøre på det TV som har tuneren.

Garantien er selvsagt kun godt givet ud hvis tingene går i stykker. Panasonics pixelgaranti kan du vist læse om på Panasonic-centers hjemmeside. Man får et års ekstra garanti ved indmeldelse i deres Panasonic-klub, som er gratis. Hvordan denne garanti aktiveres og om den kun gælder for varer købt i et Panasonic-center, må du nok ringe til dem og høre ad selv.

Pixelgarantien er ikke på vores liste fordi listen kun er for monitors - det er også derfor du finder den under "PC monitors" ;) For TV skærme er det ikke helt så let at finde frem til garantierne. Generelt set er pixelfejl dog meget meget sjældne på TV.