Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Grud
#41428
Så er det tid til at skifte tv, mest fordi jeg synes en fladskærm er langt pænere end CRT skærmene også fordi jeg alligevel skifter til digital tv så kvaliteten af signalet er til en fladskærm.

PT. har jeg en 28" CRT skærm der ikke kan vise bredformat, da jeg leder efter et tv i samme størrelse har jeg fået overbevist mig selv om jeg skal bruge en 32" fladskærm, da bredformatet vil syne mindre. Lyder dette nogenlunde rimeligt?

Jeg har kigget en del rundt på siden her og fundet frem til nogle ting selv, men hvorvidt jeg har forstået det hele rigtigt er jeg ikke sikker på, så lad mig beskrive hvad jeg har fundet ud af.

Med hensyn til teknologien, jeg har mest kig på et LCD TV hvilket nok skyldes en måske lidt gammeldags frygt for burn-in, fordi jeg ofte har meget lys på skærmen (dog er jeg vant til at rulle for da CRT skærmen giver enorm reflektion) og fordi de gode plasmaskærme har en tendens til at være omkring og over 40". Lyder disse begrundelser rimelige eller findes der plasma tv i 32", som vil give mig en chance for at se billedet? Kan det passe jeg har hørt plasma tv giver et bedre billede end LCD i mørke omgivelser?

Og så til modellen. Jeg har hovedsagligt kig på 2 modeller, nemlig Sony 32D3000 og Samsung LE556/557 (Jeg kan ikke umiddelbart finde nogle forskelle imellem de to skærme andet end forhandleren). Forskellen jeg ser imellem skærmene er at Sony'en har 100Hz og motionflow eller hvad det hedder hvilket skulle reducerer hakken i billedet. Dette lader til at være den eneste forskel, udover prisen. Sony'en kan jeg finde til 8000kr online mens jeg kan finde Samsungen til 8000kr i en fysisk butik. Jeg er lidt betænkelig ved at købe tv online pga. pixelfejl osv, er der en reel risiko ved det?

Jeg kan ikke beslutte mig for om jeg overhovedet har brug for 100Hz og motionflow eller om Samsungen vil give mig billedkvalitet nok? Jeg bruger hovedsagligt mit tv til film, altså DVD eller bare almindeligt tv. Er der nogle der kan give mig et råd hvad er bedst?

Til eventuelle alternativer kræves DVB-C tuner, da jeg ikke har lyst til at have en anden boks stående.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#41437
Du kan få plasma-TV på 37" der er bedre end begge de kandidater du har i kiggerten. Dog vil det ikke have DVB-C tuner. Panasonic er de eneste der laver 37" modeller i form af deres PX80. Det er dog sandt at du får relfektioner ala det du har på CRT, selvom PX80 dog har en antireflektiv overfladebehandling, der reducerer det lidt. Vi har en test af 42" modellen her på siden, ligesom D3000 også er anmeldt.

Motionflow kan være en fordel i visse situationer og i andre vil man foretrække at slå det fra. Sony er dog sluppet godt fra deres 100 Hz system ift. så mange andre.
Af Grud
#41495
Hvis det er muligt kan skærmene så vurderes billedekvalitetsmæssigt hvor der tages særligt hensyn til hak i billedet på en skala fra 1-20 så groft sat?

Grunden til det er at jeg egentlig helst vil have Sony'en medmindre kvalitetsforskellen er meget stor.