Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Statuen
#41085
Hej -

Jeg har efterhånden læst et hav af tråde om begge disse skærme og kan se at 508XD er flatpanels referenceramme for tests, men kan ikke se at PZ85E har været testet!?

Jeg skal have bestilt et tv på mindst 46" og var egentlig nået frem til PZ85E, men efter at have kigget lidt på tingene og fundet ud af at 508XD kun er 5 cm bredere og har 4" ekstra til en merpris på ca. 15-1900 DKK nåede jeg frem til at 508XD måske var de ekstra penge værd. (Jeg har ikke behov for hverken bordstand eller højttaler).

Mit spørgsmål er meget enkelt - hvilket tv leverer den bedste billedkvalitet?

Hvis det har betydning bruges skærmen primært til fodbold, alm tv og film, men vil også gerne være rimeligt fremtidssikret mht. bluray, digitalt tv osv.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#41089
Svaret er enkelt: 508XD.
Husk dog lige på at prisen på 508XD er uden stander/vægbeslag og uden højttalere. Hvis du køber disse ting originalt, så koster de ca. 2000 kr. hver især.
Af Statuen
#41091
Det lyder godt - jeg er med på at 508XD er uden stander og højttaler, men da den skal hænge på væggen og jeg har lyden over anlægget alligevel klarer jeg mig fint uden.
Så er der jo ikke noget at betænke sig på.

Så vidt jeg kunne læse mig til andetsteds er det uden større betydning af PZ85E er full hd mens 508XD ikke er?

Er der evt. andre mere eller mindre væsentlige forskelle de to skærme imellem?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#41096
Fuld HD er ganske rigtigt ikke noget du bør fokusere alt for meget på. Billedkvaliteten på 508XD er i særklasse. Du kan evt. kigge i vores købsguide på forsiden, hvor vi har opremset en række parametre der er udslagsgivende for billedkvaliteten - og hvilke der ikke er.

Generelt så er Pioneer lige en knivspids foran Panasonic mht. billedbehandlingen, så derfor formår de også at få lidt mere ud af de signaler skærmen fodres med. At selve panelet så også er bedre gør ikke situationen anderledes :)