Debat og råd om tv-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærms-tv

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#40783
Jeg flytter snart ind i en ejendom, der gennem ComX.dk tilbyder IPTV (inkl. Setup-boks).

Jeg vil i den forbindelse købe et nyt fjernsyn (bruger ikke mit tv vildt meget, og mest til DVD, fodbold, Wii og TV-avisen).

Hvad skal jeg sikre mig, at TV'et kan? Jeg har (jf. debatten her på sitet) set mig lun på PX80'eren, men hvordan med MPEG2 vs. MPEG4? Og er der andet, der har indflydelse på, hvorvidt jeg får udnyttet de digitale muligheder med IPTV?

På forhånd tak for hjælpen - er ikke ret skarp i det her, så lidt hjælp vil være super :)
Brugeravatar
By Torben Rasmussen
#40790
Din settop boks (ikke setup) modtager de digitale signaler og sørger selv for konverteringerne, så du har ikke noget at bruge en MPEG2 eller MPEG4 dekoder i TVet til. Signalet sendes blot videre via eksempelvis scart eller HDMI til dit TV.

Du skal bruge fjernbetjeningen til settop boksen til at skifte kanal på TVet. Du kan ikke benytte fjernbetjeningen til TVet til dette.

Med dit forbrug (alle dine kilder er lavopløst 720x576 materiale og endnu værre for Wii'ens vedkommende), så er det nok et alm. HD TV du bør kigge efter. Jeg vil anbefale dig at se på Panasonic PX80 - enten i 37" eller 42" alt efter hvad der passer dig bedst. Det TV giver dig det bedste billede i prisklassen og vil ikke være rent overkill til dit brug.
Brugeravatar
By Stefan V
#40798
Undskyld jeg lige låner tråden ;)
Men hvad er IPTV? er det TV over nettet?
By MdsL
#40807
Super, tak for hurtigt svar!
Brugeravatar
By Torben Rasmussen
#40808
Undskyld jeg lige låner tråden ;)
Men hvad er IPTV? er det TV over nettet?

Nu er det ikke for at være hård ved dig, men lidt fodarbejde er ikke af vejen. Her er det første hit i Google på "IPTV":
http://en.wikipedia.org/wiki/IPTV
By Frossenfisk
#40821
Med dit forbrug (alle dine kilder er lavopløst 720x576 materiale og endnu værre for Wii'ens vedkommende), så er det nok et alm. HD TV du bør kigge efter.


En Wii kan godt køre 480p i 16/9 gennem component kabler, hvilket jeg til hver en tid vil fortrække frem for 576i i 4/3. Så Wii'en er da bedre stillet end normalt tv-kiggeri.

(Tal om flueknepperi :p )
Brugeravatar
By Stefan V
#40836
Nu er det ikke for at være hård ved dig, men lidt fodarbejde er ikke af vejen. Her er det første hit i Google på "IPTV":
http://en.wikipedia.org/wiki/IPTV

Sorry, tak for linket ;)