Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Kim_H
#40348
Tror jeg nu endelig har besluttet mig for hvilket TV, der bliver det næste køb, og valget falder nok på en Panasonic PZ80. Det eneste minus jeg kan se ved denne skærm er støjen. Er den virkelig så slem, eller kan det kun høres ved de skærme, der har en defekt? Har søgt herinde, men kan ikke få et entydigt svar på, om det kun er defekte PZ'ere der larmer, eller om de alle har en irriterende "buzz"?

Skal man desuden frygte faren for burn-in? Og hvad ville et sådan fjernsyn koster i strømforbrug om måneden ca.?
Af Ponduus
#40363
Faren for at få burn-ins er minimal. Selvfølgelig skal man passe på de første 200 timer. Der er desuden blevet skrevet enormt meget om det, og der er en sektion i købsguiden omhanlende burn-ins :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#40364
Fuld HD TV bruger mellem 300 og 600 W afhængigt af hvad der vises på skærmen (hvid bruger mest strøm, sort bruger mindst). Maks. forbruget for PZ85 er vist angivet til 570 W, hvilket vil sige ved visning af en hvid farve med fuldt blus på kontrasten.
Af Frossenfisk
#40367
Ved normal siddeafstand med normalt lydniveau lægger man ikke mærke til at skærmen "snakker" lidt. Min erfaring med plasmaskærme er, at de larmer mindre end traditionelle billedrørs-tv (og også de fleste dvd-afspillere, pc'ere, spillekonsoller osv. for den sags skyld).

Som tidliger nævnt bør du ikke frygte burn-in. Er det noget man er meget bange for, kan man bare være lidt forsigtig i starten.

Så vidt jeg husker bruger plasmaskærme ca. halvt så meget strøm som effekten er opgivet til. Dvs. er effekten sat til 570 vil skærmen typisk bruge 285w, dette tal vil dog være noget lavere hvis du får skærmen korrekt kalibreret. Hvad det bliver til i penge om måneden kan jeg ikke svare på. Jeg ved ikke hvor meget du har tænkt dig at bruge skærmen, og heller ikke hvad du betaler for el.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#40370
Ud over at hjælpe på effektforbruget, så giver en kalibrering dig også oftest et markant flottere billede i form af mere korrekte farver. Så det er lidt af en win-win situation - når man først har indstillet sig på, at bruge de 2500 kr. det koster...
Af Kim_H
#40437
Er ikke helt inde i hvordan man skal tolke strømforbruget. Hvis vi antager at mit kommende fjernsyn bruger 400 W i gennemsnit, hvad betyder dette tal så helt præcis? 400 W i timen?

Jeg vil nok bruge fjernsynet i gennemsnit 4 timer hver dag. Hvad vil det ca. koste om måneden? 150 kr. eller 400 kr. ? Bare et meget groft tal, da jeg ikke endnu, hvad jeg skal betale for el. Hvis det er for svært at give et bud på, kan I så give et eksempel på en anden el-artikel, som har tilsvarende strøm forbrug? Standerlampe, ovn, et eller andet.

Grunden til dette er vigtigt, et at jeg vil undgå et for højt strømforbrug, da jeg er på SU.

Ang. kalibrering, så kan man vel også finde en guide et sted, til at indstille TV'et optimalt, ud fra de indstillinger man har adgang til fra TV-menuen? For det ville jo være gratis, og bedre end ingenting.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#40440
Watt er et mål for effekt pr. tid i sig selv, så 400 W afsættes nu og her. W er blot en forkortelse for Joule pr. sekund, hvor joule er en energienhed. Dvs. 400 W = 400 J/s.

Hos din strømudbyder regner man dog ikke i joule/s men i hvor meget det koster at bruge 1 W i en hel time, dvs. 1 Wh ( = watt hour) eller oftest 1000 Wh, dvs. kilowatttimer. Hos Dong betaler du ca. 1.77 kr. pr. kWh - dvs. 1.77 kr. for at have appater, der tilsammen sluger 1000 W, tændt i 1 time. Dit TV bruger altså 0.4 kW og på en time koster dette 0.4 x 1.77 kr. = 70 øre. Med 4 timer hver dag i 30 dage, så koster det ca. 85 kr.

Til sammenligning bruger et alm. CRT TV godt 100 W, en glødepære bruger typisk mellem 25 og 60 W og din støvsuger bruger mellem 800 og 1400 W.
Senest rettet af Torben Rasmussen 02 jul 2008, 10:51, rettet i alt 2 gange.
Af Kim_H
#40441
Har lige fundet en beregner på nettet, ville vidst ca. koste mig 100 kr. om måneden.
Af Frossenfisk
#40447
Nu har du ikke skrevet om det er helt livsnødvedigt at din kommende skærm er Full-HD, hvis ikke kunne du overveje en PX80'er i stedet. Dennes strømforbrug er ikke nær så hidsigt. At Full-HD er overflødigt på alt under 50" er en helt anden snak.....
Af Kim_H
#40489
Tak for alle de gode svar!