Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Supergris
#40090
Hej.
Har længe fulgt med i debatten med plasma vs. LCD, hvor næsten alle mener, at plasma leverer det bedste og mest naturlige billede. Specielt skulle Pioneer have et meget bedre sort-niveau end LCD.
De steder jeg har set en plasma hjemme i stuerne, synes jeg billedet står flot, men når man sammenligner direkte mod LCD i butikkerne, synes jeg plasma falder helt igennem, både mht. sort samt den hvide farve, der virker mere grå end hvid, som LCD kan vise den.
Dette gælder alle mærker, jeg har sammenlignet og jeg har prøvet at indstille lidt på dem, da jeg godt er klar over, der er fuld knald på alle indstillinger for at imponere kunderne!
Nogen der har en forklaring på dette???
M.v.h. Den Undrende...
Af zyckelmaster
#40099
Muligvis er dine øjne anderledes bygget op end dem vi andre er udstyret med :p

En anden forklaring kan være, at du kigger på skærme med alle mulige dynamiske funktioner slået til. Det kan ganske rigtigt godt give dig oplevelsen, at sort eller hvid står mere "klar", men konsekvensen er ofte, at du miste et hav af detaljer i bl.a. gråtoneskalaen (altså skalaen fra hvid til sort). Og du kan også være ganske sikker på, at du ikke får en korrekt gengivelse af farver - det er jo slet ikke sikker, at producenten har ønsket, at du skal opleve hvid som helt hvid (dvs. uden farve og grålige nuanceringer). Hvid er i øvrigt sjældent hvid - kig blot op på himlen på nogle såkaldte hvide skyer for at opleve det fænomen).

Når folk bl.a. herinde skamroser plasmaskærme fra Panasonic og Pioneer (Samsung og LG er nu også ved at være godt med), så er det fordi fokus er på, hvor god skærmen er til at vise et korrekt billede. Dvs. at skærmene bliver indstillet efter de standarder som findes og derefter vurderet i forhold til, hvor godt de i praksis præsterer.

Håber det gjorde dig lidt mere afklaret i forhold til dit spørgsmål...