Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Gosser
#39842
Hej med jer

Jeg var lige hoppet over i min seng, for at se noget flimmer. I en pause i det program jeg så, tænder jeg så for min PS3, og kigger for sjovt på hifipriser.dk efter 42" TV, da jeg tænkte at mit nuværende 32" TV var lidt småt ;)

Jeg bliver noget overrasket over at man kan få 42" TV til 7k og under. Jeg ved der er mange af disse TV der er dårlige, men der var fx også Panasonic PX70, som jeg synes at have hørt meget godt om?

Så har to spørgsmål:

1. Hvilket 42" TV til 7k eller under, ville I anbefale? (http://tinyurl.com/5v3m78)
2. Hvor langt skal man sidde fra et 42" TV, og hvor meget større er det end et 32" TV?

Jeg er ikke så skide krævende, og mit nuværende TV, som er et Amitech 941B (mener jeg det hedder), har jeg klaret mig fint med!

På forhånd tak :)

Mvh,
Thomas
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#39846
Gosser skrev:Så har to spørgsmål:

1. Hvilket 42" TV til 7k eller under, ville I anbefale? (http://tinyurl.com/5v3m78)
Samme model som TYBO foreslår. Kommentaren omkring designet kan du nok selv abstrahere fra - den virker lidt malplaceret. PX80 er desuden en af de mindst reflekterende plasma-skærme på markedet.
Gosser skrev:2. Hvor langt skal man sidde fra et 42" TV, og hvor meget større er det end et 32" TV?
Hvor langt du skal sidde fra skærmen afhænger af hvilken type materiale du fodrer skærmen med (dvs. hvillken opløsning kildematerialet har). Brug denne applet til at afgøre det (vælg imellem 576p og 720p opløsningerne):
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1184685511

Her kan du sammenligne størrelsen på de to TV størrelser:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1195184951
Af Gosser
#39850
Tusind tak, skal i begge to have! Det ser virkelig ud til at være et lækkert TV, og det er da super billigt :)

Lige to spørgsmål mere:

1. Er der nogle ulemper ved Plasma-skærme? Er der stadig risiko for burn-ins? (synes jeg, jeg læste en del om, da jeg i sin tid købte mit nuværende TV).
2. Er opløsningen høj nok, til at stadig vil se godt ud i Xbox 360/Playstation 3 spil osv.?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#39851
Vi har også en artikel om burn-in her på siden:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1167305835

Burn-in kan stadig forekomme, men hvis du blot passer lidt på de første kritiske timer, så skulle der ikke være nogen fare. Jeg har flere kammerater der udelukkende bruger deres plasma-skærm til at spille Xbox på (også uden at have været gode ved skærmen i starten).

Ja, Xbox og PS3 vil stadig se godt ud på skærmen. Så snart du fodrer den med HD materiale, så skal du virkelig tæt på skærmen før du vil opleve det som grynet.
Af Gosser
#39852
Igen mange tak! Rigtig gode links du har givet mig :)

Er meget hooked på at købe PX80 nu - så skal jeg bare lige se, om jeg kan få lidt penge for mit 'gamle' TV, på DBA :)
Af Gosser
#39870
Lige et par ting mere: har PX80 mulighed for tilslutning component (X360), DVI (PC) og Scart (mener det er det, som mit Z-5500 anlæg skal bruge)?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#39872
Her er et billede af bagsidens tilslutningsmuligheder:
Billede

DVI udgangen fra din PC kan du tilslutte via HDMI kabel i stedet, ved at bruge en DVI->HDMI adapter og benytte et alm. HDMI kabel.
Af Gosser
#39903
Tusind tak skal du have - den ser ud til at have det hele.

Er stadig lidt bekymret for opløsningen. Altså, PX80 har "kun" 1024x768 pixels hvor man kan få andre som har 1920x1080 pixels.

Er opløsningen virkelig god nok?
Af TYBO
#39906
hvis du ikke skal sidde lige foran den og bruge den som monitor...så ja
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#39907
Nu har jeg jo allerede smidt et link til en applet hvor du kan se hvor tæt du skal sidde på en skærm med 1920x1080 punkters opløsning, men hvis du ikke benyttede den, så kan jeg afsløre, at en 42" skærm først kommer til sin ret med en 1080p opløsning hvis du sidder tættere på skærmen end 1.7 m. Jeg gætter på at det ikke er tilfældet.

Som TYBO skriver, så kan 1920x1080 være en fordel hvis du skal sidde og bikse med Excel, Word og des lige, men i det tilfælde skal du alligevel tættere på skærmen for at kunne se hvad der foregår.
Af Gosser
#39924
Nogen der ved, hvor jeg kan se dette TV i levende live?

El-Giganten, HIFI Klubben, Fona, Merlin, Bilka etc.?

Edit: Lige et (muligvis dumt) spørgsmål mere: Jeg læste noget om at et displays levetid ikke er uendeligt - men hvor længe snakker vi? Er det sådan at det ikke er ordenligt efter et år, eller hvordan?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#39933
Der er ikke noget på denne jord der varer evigt, så naturligvis vil dit TV også gå i smadder på et tidspunkt. Selve halveringstiden af det panel der sidder i TVet er for både LCD og plasma på ca. 60.000 operationelle timer før lysstyrken er på 50% af den oprindelige. Det betyder ikke at skærmen ikke kan bruges, men blot at den ikke er ligeså lysstærk som den var da du købte den.

60.000 timer svarer desuden til ca. 7 år hvis du lader det køre hele dagen, hver dag. Dit TV vil med meget meget stor sandsynlighed gå i stykker pga. andre skavanker inden da.
Af TYBO
#39935
Eller blive smidt ud pga. en nyere model til småpenge :)