Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af LurereN
#39700
Hejsa.

Har fået anskaffet mig et Zepto Zview 32", som jeg gerne vil have koblet til min PC, så jeg kan se film og evt. spille på mit TV.

Disse udgange har jeg på mit grafikkort. Har en extra DVI->AVG-adapter til den anden DVI-port, men hvad er egentlig bedst fra PC til TV?

På TV'et er der 2xHDMI indgange og 1 VGA. Skal som minimum bruge 5 meter kabel. Vil helst ikke op og give flere hundrede kr. for et kabel, hvis det kan undgåes.

Vil også gerne have info om hvad, den optimale måde for overførsel af lyd er.

På forhånd tak!
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#39718
5 m HDMI kabel i en fornuftig samlekvalitet koster desværre nok over 200 kr., men det vil være den bedste måde at sætte TV til din PC. For at få et HDMI kabel til at passe i din DVI port, så skal der også lige en DVI->HDMI omformer til (ligesom du har en DVI-I->VGA adapter på lige nu).

Du skal bruge et HDMI kabel med han-stik i begge ender og så skal du have en DVI->HDMI converter der har et HDMI-hun stik i den ene ende og DVI-han i den anden. Fald ikke for fristelsen for at købe et kabel der har DVI i én ende og HDMI i den anden - det kan KUN bruges til PC tilslutning og ikke hvis du får fat i eksempelvis en PS3 senere.

Du kan godt benytte et VGA kabel på samme måde som du gør med din monitor, men chancerne for at du får støj på så langt et analogt kabel er ret stor.
Af LurereN
#39723
Tak for svaret yakken.

Har lige et par spørgsmål mere.

Mister jeg kvalitet eller noget ligende hvis jeg vælger et kabel med DVI i den ene ende og HDMI i den anden? Regner ikke med at få udstyr hvor jeg har brug for et HDMI kabel lige foreløbigt nemlig.

Hvor meget bedre bliver kvaliteten med dette kabel, frem for dette kabel?
Kan se at det første kabel understøtter op til 1080p, og det andet understøtter op til 720p.

På forhånd tak!
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#39730
Jeg vil altså stadig mene det er en dum idé, at afskære sig fra at kunne bruge kablet til andre ting end PCen. Der er ikke forskel på et rent HDMI kabel og den version du har fundet, men der findes bare ikke nogen BluRay afspillere, konsolbokse eller lign. der har en DVI udgang, så kablet har vitterligt kun én tilslutningsmulighed.

Forskellen på de to kabler ligger i den mekaniske kvalitet af kablet, hvor det billige kabel vil være mere skrøbeligt. Det værende sig når du hiver det ud af TVet eller når du bøjer rundt med det. Der findes andre tråde her i forum hvor disse ting er beskrevet - kig lidt længere nede på listen.