Til al snak om Apple TV - Apple's medieboks til tv-skærmen

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#377847
Nu læser jeg ikke engelske links, men mon ikke den største nyhed er om den Foldbare iphone?

Btw, mangler nogen en ATV 128, vil jeg måske sælge min, da den bare står ubrugt på hylden… når jeg ikke ser F1 løb…
#377850
JornH skrev: 31 aug 2026, 11:43 Nu læser jeg ikke engelske links,
Du forstår som du har skrevet 6-7 sprog, men læser ikke noget der linkes til som er på Engelsk, det lyder underligt.
#377853
Jeg så i et andet forum ham Apple chefen stopper.

Til forskel er engelsk et af de sprog jeg også behersker i skrift, men jeg klikker ikke på Links til sider jeg ikke kender…
#377854
Ja så har vi tæt på fuld plade på prisstigninger på mediebokse. Det er vel kun Nvidia Shield, der mangler.

Skynd dig: Google TV Streamer bliver snart markant dyrere

Først Apple, nu Amazon og Roku: Streamingbokse bliver meget dyrere

Det tegner jo et nyt konkurrencebillede, hvor Apple TV 4K stadig er dyr, men ikke så meget dyrere end de andre. Ligesom før.
#377975
Rasmus Larsen skrev: 07 sep 2026, 09:29 Apple tester surround-system med fire HomePods til Apple TV 4K

Ja tak, det har jeg efterspurgt længe. Gad vide, hvorfor det tager så lang tid. Det virker som en relativ simpel udfordring at løse, når man allerede kan parre to højttalere trådløst.
Hej Rasmus

Med fare for at stille et spørgsmål med et åbenlyst svar: hvilke parametre er det, der gør, at du efterspørger dette? Er det ren convenience, eller?

Jeg spørger fordi jeg ikke selv kan se eller er klar over, på hvilke andre parametre Homepads skulle være at foretrække som hjemme surround system, over både åbenlyse og knap så åbenlyse konkurrenter i nogenlunde samme prisklasse (altså home system surround konkurrenter). Nu er jeg slet, slet ikke en Sonos guy, men selv Sonos tilbyder større fleksibilitet (i hvert fald i form af enheder som soundbar og subs) og, efter umiddelbare reviews/sammenligninger, bedre lyd kvalitet.

Så, det er af ren nysgerrighed efter at blive klogere på, om der noget jeg overser herudover - ikke mindst set i lyset af, at det er dig, med indgående viden og erfaring i tests af mange forskellige systemer, der efterspørger det :)
#377976
Soundbarer er gode til center-lyd i film og tv, men de skal være meget bredde for at få bredde i lyden og selv da er de sjældent gode til musik. Musikken er vigtig for mig, så personligt er jeg til separate stereo-højttalere, men jeg ønsker ikke en stor AV-receiver i stuen.

Sonos er førende og har helt bestemt mere fleksibilitet i deres system. Deres system kræver dog en soundbar til film/tv-lyd. Sonos kan heller ikke køre front venstre og front højre (jeg hører dog at der findes uofficielle løsninger).

HomePods har Apple TV 4K som den trådløse hub, så man kommer ud over en soundbar og AV-receiver. Det synes jeg er en fordel, når man alligevel bruger Apple TV 4K. Og så er det hele trådløst, dvs. der skal ikke et ekstra HDMI-kabel op til TV'et. Det er en fordel, når TV'et hænger på væggen. Jeg var bange for, at jeg kom til at savne center-lyd med to HomePods, men det fungerer overraskende godt. Til gengæld savner jeg mere surround, særligt bagtil, og ovenlyd. Jeg synes, at to HomePods giver bedre lyd end Sonos Beam, og bedre lyd på nogle punkter (bl.a. musik) end Sonos Arc. Dog mangler muligheden for sub hos Apple.
#377977
Jeg ser i øvrigt nogle af de samme fordele i Dolby Atmos FlexConnect, som jeg følger med interesse. Det er fint for mig, at TV'et bliver hub, men ligesom LG kan man i FlexConnect jo også vælge at gøre en soundbar til hub. Der er convenience og fleksibilitet i systemet. TCL sagde til mig på IFA, at de er overraskede over den store interesse i FlexConnect, så jeg tror det ræsonnerer med folk ude i stuerne (som jo aldrig for alvor tog AV-receivere + store højttalere til sig).
#377978
2200 USD er, imo, aaaaalt for lavt sat for en foldbar iPhone. 2899 eller 2999 USD er mere realistisk, tror jeg.

Apple har lidt bragt sig til et punkt, hvor der kommer til at ske for meget til ét event, hvis de pludselig også skal annoncere en omgang smart home enheder, inkl. ATV. Så tror jeg mere på et separat, senere afholdt event.
#377999
Der er nye rygter om at noget kode skulle pege på A19 eller A19Pro. Ved ikke hvor tro værdigt det er. Men hvis det viser sig at være sandt, altså at det ender med A19 eller A19Pro, er det efter min mening bevis på at ATV aldrig har været klar med A17Pro på et ventende lager og har ventet på AI, som der nærmest hele tiden har været rygter om. Man har ikke et produkt klar og venter på lager for så efterfølgende ændre chip.
Men meget muligt at man ikke har villet opgradere ATV før AI. Men de to ting er jo heller ikke det samme.
Men vi må se. om der overhovedet kommer noget :).

Jeg satser i øvrigt stadig min bingobrik på den kommer i dag. Hvis ikke, må vi jo bare vente lidt igen, maybe next year! :D
#378000
Er klar til A19 Pro :)

Det er MacRumors, der er kilden, eller mere konkret Aaron Perris, der ofte roder i kildekoden af beta-udgivelserne. Aaron finder ofte ting, der viser sig at være rigtige, men selve koden kan jo snyde eller være forældet. Måske Apple efterhånden efterlader brødkrummer til at føre dem, der gennemroder koden, på afveje? Anyway: https://www.macrumors.com/2026/09/08/ne ... chip-leak/

Hvis det bliver A19 Pro, så er Mark Gurman fra Bloomberg igen forkert på den. Han sagde jo også A14 chip i 3rd Gen, som endte med at have A15 chip. Jeg ved ikke, hvor Gurman får sine rygter vedrørende Apple TV fra, men han er mere træfsikker hvad angår andre produktkategorier.

Jeg synes også, at flere ting tegner til, at den ikke kommer i dag. Men jeg kigger med alligevel.
#378002
I princippet kan FlexConnect fungere med en hvilken som helst hovedenhed. LG har det i både TV-skærme og en soundbar, der så bliver hjernen i systemet. Det er bare noget dedikeret WiFi med Dolby-sovs, som jeg forstår det.

Jeg tror dog, at FlexConnect og Apples AirPlay 2-lydplatform kommer til at køre særskilt.
  • 1
  • 150
  • 151
  • 152
  • 153
  • 154
  • 155