Debat af Smart TV, herunder platforme, apps, forbundne hjem og tjenester.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af sam05
#377273
Jeg har et Smart-TV, LG 55, OLED B7, fra 2017. TV'et fungerer upåklageligt, men jeg overvejer at opgradere til et LG 55 OLED C5 Pro EVO, som er på tilbud hos ElGiganten nu til mere end halv pris.

Er opgraderingen det værd, og får jeg væsentlige forbedringer ved at investere 9.000 kr. i et nyt fjernsyn?
Brugeravatar
Af Søren10
#377274
Om du får væsentlig bedre billedkvalitet for de 9000,-? Nej, efter en uges tid har du nok glemt at du opgraderede. Jeg udskiftede mit b7, men det var grundet burn-in, som du åbenbart har undgået. Hvis du ønsker en reel opgradering, kunne du overveje et 65 tommer og/eller et g5.
Af sam05
#377276
Tak for svaret.

Har stillet det samme spørgsmål til Google AI og har fået nogle fyldestgørende svar. Svaret er, at opgraderingen ikke er nødvendig, hvis min B7 stadig fungerer fint, og at jeg kan forbedre den sorte nuance ved at ændre indstillingerne.

Jeg har i øvrigt ikke plads til et 65-tommers fjernsyn!
#377306
sam05 skrev: 27 jul 2026, 12:09 jeg overvejer at opgradere til et LG 55 OLED C5 Pro EVO, som er på tilbud hos ElGiganten nu til mere end halv pris.
Du mente vist mindre end halv pris, ellers er det rabatten, du taler om, men Pro-modellen er stort set identisk med C5 uden Pro, bortset fra en på papiret smule ekstra lysstyrke og muligvis en anden skærmbelægning udover farven på bagsiden af chassiset og foden, som er af en brunlig variant.
Det er en variant som Elgiganten vist har eneret på, som de kan køre kampagne på, uden du kan sammenligne direkte med C5.
C5 kan som regel findes til omkring samme pris og har været under 8000 kr., så tilbuddet er ikke bedre end som så, men stadig et rigtig fint TV til en fornuftig pris!

Hvad er der galt med evnen til at vise sort?
Da det er OLED skulle sort gerne være sort som i kælderen! Er dette ikke tilfældet, er der noget galt et sted i din kæde!

Du vil i øvrigt opleve en ret god forbedring, specielt ved afspilning af materiale med HDR, da der er sket en del, gennem de sidste godt 5 år, specielt mht. lysstyrken, men ikke nok til at fare ud at købe et nyt TV, hvis dit eksisterende ikke fejler noget, og du ellers er glad for det.
Af sam05
#377334
Supergris,

Jeg har været ovenud tilfreds med mit LG fjernsyn.

Ville bare høre, om det er værd at opgradere? Åbenbart ikke, hvis fjernsynet jeg har nu ikke fejler noget. Og det fejler ikke noget. Så nul opgradering pnt.

Bruger måske et par timer hver dag på at se nyheder, film osv. siden 2020. Inden da var det nok omkring 4-6 timer.

Jeg tror, denne LG TV-model har fået en rigtig god anmeldelse af Rasmus Larsen i sin tid.