Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#377117
Hej.

Jeg tror efterhånden mit 55" TV er 12-15 år gammel. Vi er derudover flyttet i hus og jeg føler måske tiden er inde til at opgradere og få det op på væggen.
Det skal placeres i en alkove, men jeg er i tvivl om jeg skal gå med 65" eller op i 77". Jeg er nervøs for om 77" bliver for stort. Jeg er med på at man vænner sig til størrelsen, men jeg tænker nok mere i de æstetiske baner.

Jeg håbede også at få et der sad fladt til væggen, men gør det den store forskel?

Jeg har forsøgt at få AI til at visualisere det, men jeg føler måske også at dens 65" udkast ligner 55" meget. Jeg ser nærmest ingen forskel.

Hvad ville I gøre I min situation.

Vi ser som udgangspunkt ikke meget tv, men streamer da nogle serier eller programmer via chromecast nogle gange.

Kæresten ville helst have the Frame pga. "træ look" rammen, men jeg tænker det skal være OLED.

Jeg har vedhæftet hvordan det ser ud nu, samt AI's udkast.
Vedhæftede filer
TVvalg.png
TVvalg.png (2.32 MiB) Vist 314 gange
IMG_1048.jpeg
IMG_1048.jpeg (3.13 MiB) Vist 314 gange
#377127
OLED og så stort som muligt ville være mit førstevalg. Men jeg ser også meget TV/film/serier og æstetikken kommer klart i anden (eller fjerde) række.

The Frame og lignende er oplagte valg for dem, der vægter æstetik over billedkvalitet. 77" (og 65" for den sags skyld) store sorte flader vil uværgeligt dominere indretningen - med mindre væggen i forvejen er malet sort.

Måske en visualisering med slukkede skærme ville give jer et bedre indtryk af, hvordan stuen oftest kommer til at se ud. Og lad ChatGPT smide skærmen ind i et billede af placeringen, som du selv har taget - de der AI-genererede stuer har det med at snyde øjet.

Eller endnu bedre, mal et 98,2 x 171,2 cm (77") stort stykke pap sort og hæng det op på Tv'ets placering. Så kommer der for alvor syn for sagen.
#377134
Hvis i går meget op i det æstetiske skal i klart også overveje et af de nyeste fra Samsung da de har det absolut bedste anti glare (mat skærm). Et 77 tommer uden er jo næsten som et spejl også i al den tid det ikke er tændt. I må ud og se ved selvsyn hvordan de forskellige modeller er på dette område. I HiFi Klubben så jeg et Sony Bravia II og et 77 Samsung s95f ved siden af hindanden det faldt ud til Samsung. Jeg skal gerne indrømme jeg vægter anti refleksion højt, da jeg har 3 vinduer som giver en del refleksioner, bl.a. bussen hver 30 min :(
#377147
DavidWebb skrev: 18 jul 2026, 15:23 Som min hustru siger: “kan den være for stor?”
😉
En ting er fantasi, en anden er virkelighedens verden, men man har jo altid lov til at drømme. Det koster ikke noget!
Mht. TV-størrelse, kan det faktisk ikke blive for stort, hvis æstetik og WAF-faktor ikke havde indflydelse, så hvis konen kan overtales, er jeg sikker på, at I vil fortryde det, hvis I ikke går med 77"eren.