Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#376404
Hej alle,

Jeg er ved at købe nyt TV og er landet på LG OLED i 65". Jeg står primært mellem:

LG B5 65" til ca. 7.997 kr
LG C5 65" til ca. 10.176 kr

Prisforskellen er cirka 2.200 kr.

Mit nuværende TV er et Sony KDL-50W805B fra 2014, altså et 50" Full HD LCD/LED-TV uden HDR. Jeg synes stadig billedet er okay, men TV'et er blevet for småt. Jeg sidder cirka 2,7-3,6 meter fra skærmen, så jeg vil gerne op i 65".

Mit brug er primært:
    Film og serier om aftenen
      Streaming
        Lidt PS5-gaming
          Ingen PC-monitor-brug
            Ikke mange timers statisk indhold dagligt

            Min stue er forholdsvis oplyst, men der er ikke direkte sollys på TV'et på noget tidspunkt. Det er den vigtigste nuance.

            Jeg har været i både Power og Elgiganten for at prøve at danne mig et indtryk, men det var svært at bruge til noget. B5'eren var ikke on display, og rummet var i forvejen mørkt, så jeg kunne ikke rigtig vurdere, hvordan C5/B5 ville klare sig i en almindeligt oplyst stue.

            Jeg er klar over, at C5 er lysere end B5 og har bedre processor. Mit spørgsmål er mere praktisk:
            Vil B5's lavere lysstyrke reelt være noget, jeg vil irritere mig over i en almindeligt oplyst stue uden direkte sol på skærmen? Eller er forskellen mest noget, man ser i side-by-side, HDR-demoer og meget lyse rum?

            Mit mål er ikke nødvendigvis at købe det bedste TV, men det bedste køb til mit behov. B5 virker som stærk value, men jeg er i tvivl om lysstyrken er det punkt, hvor jeg vil fortryde ikke at tage C5.

            Kort sagt: er C5's ekstra lysstyrke ca. 2.200 kr værd i en oplyst, men ikke solramt, stue — eller er det primært en forskel man mærker side-by-side og i meget lyse rum?

            Er der nogen med erfaring med B-serien i dagslys/stuelys?

            På forhånd tak!
            #376406
            Her er TVet lige over for et vindue, de er tiltet lidt frem i ophænget så det ikke får lyst direkte ind fra vinduet, når det er tænd så er der ingen genskin fra noget.
            #376407
            Jeg synes ikke processoren spiller en afgørende rolle, men der er noget at hente på lysstyrken i C5 ift. B5. Mine forældre og min bror har en lidt ældre LG B-serie i stuer, som er rimelig oplyste, og det går fint at hos dem, men i nogle stuer vil det nok være lige i underkanten.

            Det er primært lysstyrken i fuldskærm (ikke peak/højlys), der er afgørende ved stuebrug. LG B5 ligger op omkring 150 nits (+/- 20) og LG C5 på ca. 200 nits (+/- 20). Der er også mere højlys (til mindre udsnit af skærmbilledet) i C5 til brug med HDR-indhold både dagslys og aftentimerne.

            Husk at slå Øko-funktionen fra på begge modeller når du opsætter dem.

            Til sammenligning havde dit Sony W805B ca. 300 nits lysstyrke i fuldskærm fra ny, men eftersom det har kørt i 10+ år så er lysstyrken markant lavere i dag. Måske ikke halveret, men nok faldet godt ned mod 200 nits, vil være mit gæt. Det kan du bruge som referencepunkt.
            #376410
            Hej Rasmus,

            Tak for råd.

            Jeg skal lige prøve at forstå denne her sektion fra dig

            "Det er primært lysstyrken i fuldskærm (ikke peak/højlys), der er afgørende ved stuebrug. LG B5 ligger op omkring 150 nits (+/- 20) og LG C5 på ca. 200 nits (+/- 20). Der er også mere højlys (til mindre udsnit af skærmbilledet) i C5 til brug med HDR-indhold både dagslys og aftentimerne."

            Hvad mener du helt konkret her? Vil det sige, at det er mere når en scene på billedet kræver lys (fx. snefyldt landskab i en film), at jeg vil mærke forskellen? Fremover om rummet er oplyst / det er aften?
            #376412
            bayou skrev: 03 jun 2026, 12:35 Hej Rasmus,

            Det er fordi man ofte ser tal som 1000 nits, 2000 nits eller 5000 nits, når man taler om moderne TV-skærme, men dette er højlyset. Dette højlys (peak brightness) nås kun i f.eks. 3% af billedarealet, f.eks. hvis 3% af billedet oplyses og resten er sort.

            Derfor er lysstyrken i fuld skærm (100%) en bedre rettesnor for, hvor lysstærkt billedet er som helhed, men ja, der er nuancer, f.eks. som du nævner med et snedækket landskab. Når man taler om lysstyrke i fuld skærm på OLED TV, så er f.eks. 200 nits en angivelse for lysstyrken ved hele skærmen oplyst hvid. Et snedækket landskab er ikke 100% hvidt, så her vil du måske kunne opnå 250 nits i gennemsnit. I en typisk filmscene vil du kunne nå højere. Man kan også sige, at det handler om, hvor meget overskud i lyset, OLED-panelet har.

            Eller en anden måde at sige det, jeg var lidt inde på i første indlæg: LG C5 er nok mindst lige så lysstærk som dit Sony TV. Jeg vil tro, at i de fleste situationer vil opleve det som mere lysstærkt. LG B5 er nok lidt mindre eller lige så lysstærk som dit Sony.
            #376413
            Rasmus Larsen skrev: 03 jun 2026, 13:38

            Tak Rasmus - wow er lidt forundret over mit 12 år gamle TV, trods alt har ligget / måske ligger på samme niveau som C5. 8-)
            #376415
            Rasmus Larsen skrev: 03 jun 2026, 14:48 Høj lysstyrke er en af fordelene ved LCD TV :) På de fleste andre billedparametre er OLED overlegen. Det er stadig gyldigt i dag, men de dyrere OLED-modeller er dog begyndt at blive rigtig lysstærke.
            Har du nogen erfarming med TCL C7k? Havde nemlig dette med som en dark horse kandidat også, der har jeg trods alt lysstyrken med til de solrige dage? O_O
            #376427
            Supergris skrev: 03 jun 2026, 18:36 Lad være med at bekymre dig så meget om lysstyrken.
            C5 har bare et generelt bedre billede end B5 i de fleste tilfælde, men det er specielt ved udfordrende scener i HDR, at forskellen for alvor giver sig til udtryk, så hvis du har adgang til meget materiale i HDR, vil du bestemt ikke fortryde at have smidt lidt ekstra.
            Tak, du har overbevist mig, især med henblik på hvor meget HDR content jeg går igennem (dog ikke noget jeg aktiv bevidst om på mit nuværende TV, men det bliver jeg... :D )

            Tak for råd og vejledning allesammen.

            Nu håber jeg bare der kommer et lille skub på C5'eren.

            Tror I først rigtig det sker når C6'eren er ude i alle butikker?