Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Nimand
#37618
Hej alle,

er der nogen som kender forskellen på PZ70 og PX80..

og hvilken af disse ville i vælge.. ???

mvh.
Nimand
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#37625
Det kunne du nok finde svaret på via Panasonics hjemmeside, mon ikke?

PX80 er nyeste generation, men et nyere panel i skærmen, men med en lavere opløsning end PZ70. PZ70 er den billige version af Panasonics første fuld HD plasma-TV, hvor der er kommet en afløser i form af PZ80 eller PZ85.

Jeg ville helt klart gå efter PX80.
Af zyckelmaster
#37630
Enig med Yakken og det står i øvrigt også allerede i min stue :p

Det er en super skærm til pengene (B
Af lubek
#37634
jeg overvejer også at købe et px80 37". Men jeg har kun 2,5 meter fra mine øjne til mit fjernsyn, er det så ordentlig billede kvalitet, eller skal jeg vælge et andet.
Af Zacho
#37637
Tror langt de fleste vil sige det er en ok afstand til Tv'et.
Af lubek
#37638
til zacho.

er det et tv du har eller er det en mening fra andre fjernsyne, for i følge den maskine der kan regne det ud her på siden, skal man sidde ca, 3meter væk
Af Zacho
#37661
lubek skrev:til zacho.

er det et tv du har eller er det en mening fra andre fjernsyne, for i følge den maskine der kan regne det ud her på siden, skal man sidde ca, 3meter væk
Jeg kører selv et Samsung PS42C62 (42" plasma), det står i modten af vores stue og sofaen er på langs, således at den del af vores sofa som er tættest på står ca. 2meter fra den, og den anden ende af sofaen er ca. 4meter fra den.
Jeg sidder typisk oppe i 2m enden da damen bedst kan lide at ligge ned og glo Tv, og jeg synes det er helt fint. Det eneste jeg ærger mig over er at jeg ikke investerede det ekstra og fik Panasonic's billedkvalitet... Men så kan man jo lære at undersøge markedet først :-)

**Rettet:
Billedkvaliteten på plasma er så god at jeg ikke synes det er et problem. Det skal desuden siges jeg hverken bruger briller eller lign. så det er ikke mit syn som fejler noget :-)... Prøv evt. at gå ned i en butik og finde dig en 37" eller 40" og stil dig maks 2,5m fra det.. det giver et bedre indblik.. Det er meget individuelt hvor tæt man vil på.
Af zyckelmaster
#37664
lubek skrev:til zacho.

er det et tv du har eller er det en mening fra andre fjernsyne, for i følge den maskine der kan regne det ud her på siden, skal man sidde ca, 3meter væk
Man skal huske, at "beregneren" tager udgangspunkt i et statisk billede, og det er billedet på skærmen jo sjældent (medmindre man ser på billeder eller er på hjemmesider som fx flatpanels.dk). Du vil derfor i praksis sjældent kunne se forskel.

Det, som er helt afgørende, er, hvor god skærmen er til at gengive et dynamisk billede (altså hvro der er bevægelser). Efter min bedste overbevisning, så gør PX80 det så godt, at det ikke betyder noget som helst, at du står 2 meter fra - medmindre du har et dårligt analogt signal (men det hjælper Full HD ikke på!).

Så for at opsummere:

Hvis du skal se alm. tv, dvd'er, bluy ray og spille consolspil så vælg PX80.

Hvis du også bruger skærmen til alm tekstbehandling m.m., og i øvrigt ser på meget statisk billedemateriale, så vælg en Full HD skærm (PZ70, hvis det er budgetgrænsen og ellers en af de nyere modeller fra Panasonic). Hvis tekstbehandling og statisk billedmateriale fylder rigtig meget i dit forbrugsmønster, så kan du overveje en full HD LCD-skærm i stedet.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#37665
Det er også vigtigt at have for øje at afstandsberegningen kun er gældende hvis du rent faktisk viser materiale på skærmen, som har samme opløsning som skærmen har. En DVD er eksempelvis kun gemt i 720x576 punkters opløsning og det samme er et alm. TV signal.

Hvis du udelukkende ser på sådanne kilder og ikke påtænker dig at købe en BluRay afspiller i fremtiden, så bør du måske overveje om 37" modellen ikke var bedre end 42"-eren.

I vores købsguide gør vi ret meget ud af, at forklare hvilke parametre man bør fokusere på og her beskrives det også, at eksempelvis fuld HD skærme ikke kan bruges til en dyt hvis du ikke som minimum har tænkt dig at afspille film fra en BluRay eller lignende. Til alm. TV eller DVD får du INTET ud af at have en høj opløsning.
Af zyckelmaster
#37670
yakken skrev:Det er også vigtigt at have for øje at afstandsberegningen kun er gældende hvis du rent faktisk viser materiale på skærmen, som har samme opløsning som skærmen har. En DVD er eksempelvis kun gemt i 720x576 punkters opløsning og det samme er et alm. TV signal.

Hvis du udelukkende ser på sådanne kilder og ikke påtænker dig at købe en BluRay afspiller i fremtiden, så bør du måske overveje om 37" modellen ikke var bedre end 42"-eren.
Det er vel ikke helt korrekt - skærmen består forsat af 1024X768 pixels. Så det er vel stadig sådan, at du inden for en bestemt afstand vil kunne se de enkelte pixels (på et statisk billede). Jeg er så godt med på, at opskaleringen af ringere kilder jo ikke ligefrem øger kvaliteten af billedet (i forhold til en kilde med samme opløsning som skærmen).

Men hvad angår skærmstørrelse i forhold til om man har dvd eller blue ray, så kan jeg altså heller ikke støtte Yakkens anbefaling.

Jeg har kun dvd tilkoblet min PX80 (42"), og det er altså en fornøjelse at se film - selv på 2 meters afstand (jeg sidder dog normalvis 4 meter væk, da min sofa nu engang står der).

Det er godt nok ikke den billigste dvd-afspiller på markedet, men bestemt heller ikke den dyreste. Den er tilkoblet via HDMI, og så lader jeg afspilleren foretage en opskalering til 720 p. Resten klarer skærmen glimrende. Så dvd kontra blue ray skal i hvert fald ikke afgøre valget af skærmstørrelse.

Jeg tror i øvrigt, at forklaringen på det gode resultat igen er, at billedet jo hele tiden forandres, og derfor kan PX'eren med sine fremragende billedegenskaber levere et super billede.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#37672
Jeg snakker udelukkende om hvad du får ud af opløsningen vs. skærmstørrelse/siddeafstand.

Kan vi blive enige om at et opskaleret signal ikke indeholder flere informationer blot fordi det smøres ud over flere pixels? Tager du ydermere et alm. TV signal, som må betegnes som det mest elendige du pt. kan fodre nogen skærm med, så forværres resultatet jo større skærmen bliver, givet at siddeafstanden ikke ændres.

Jeg taler ikke om, at du får problemer fordi de enkelte pixels kan ses, men om "problemer" i den forstand at du ikke får øje på en større detaljegrad ved blot fordi du vælger en 42" skærm i stedet for en 37" skærm - så længe vi snakker om DVD og andet SD materiale. At du ikke lægger mærke til punktstørrelsen når musikken spiller, er ikke det samme som, at du vinder noget med en større skærm. Du må tage det i kontekst, for du bruger vel ikke 100% af din tid på at se DVD? Når TV-signalet blæses op på 42" i en afstand på 2 m, så skal du altså være ret tolerent for ikke at blive irriteret over kvaliteten på daglig basis. Mine forældre har dette scenarie i deres stue, og selvom deres plasma-skærm er ganske udmærket, så er SD TV altså en anelse for stort blæst op til, at det kan kategoriseres som kønt.
Af zyckelmaster
#37678
Jeps, opskalering giver ikke flere (detaljegivende) informationer.

Jeps, analog sd-signalet på 42" fra 2 meters afstand er ret irriterende og ikke anbefalesesværdig (køb HD-tuner til you see, hvis man kan se deres kabeltv (HD-tuner fordi den har HDMI-udgang - ikke fordi der er særlig mange HD-kanaler endnu).

Og nej, jeg ser ikke kun dvd, (nok mest alm. tv).

Men jeg er ikke enig i det med størrelsen. Når alting er i bevægelse, så er det efter min bedste overbevisning ikke ligegyldigt om du kigger på en 42"eller 37". Man ser detaljer på en stor skærm, som forsvinder på mindre skærme (detso mindre desto være selvfølgelig). Også selvom "støjen" fra signal"fejl" bliver mere tydelig.

Det gælder i særdeleshed ved dvd og andet filmateriale (fra såvel alm. sd-tv, hd-tv som blue ray), fordi formatet bilver 1:2,35 (eller hvad det nu er biografformatet er på), hvor billedets størrelse derfor bliver mindre.
Af lubek
#37682
nu bruger jeg en del, på at se analog tv og især sport, og så meget tid på ps3.
Af zyckelmaster
#37692
lubek skrev:nu bruger jeg en del, på at se analog tv og især sport, og så meget tid på ps3.
Tag ud og se på PX80 i 37" henholdsvis 42" (Ofte har butikkerne mulighed for at placere dem lige ved siden af hinanden).

1) sæt dig i en stol i samme afstand som du har derhjemme

2) bed dem om at vise alm. tv (ligemeget, hvad de siger om deres utroligt dårlige signal i lige netop deres butik), en dvd, blue ray m.m.

3) Tag en beslutning :p