Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Supergris
#376010
JornH skrev: 06 maj 2026, 05:40 Hvad er en ca. pris du kan give for nyt TV? Hvor gammel er den Philips?
Han har jo opgivet navnet på modellen, så det er bare om at google, hvilket fortæller, der er tale om en model fra 2015 altså godt 10 år, men hvad har det af betydning?
Af JornH
#376011
Jeg bruger ikke google, det var om det kunne betale sig at få TVet lavet… men hvor finder han et til de ca. 8500…
Af Supergris
#376017
Radiomanden skrev: 06 maj 2026, 17:46 Fordelen er det så absolut bedste billede der kan fås, det kræver dog lidt indstilling, da det med god sandsynlighed ikke er indstillet fra fabrikken, det er der ikke mange der er.
De er skam indstillet fra fabrikken, det er kalibreringen der halter lidt, hvilket bevirker, at de typisk ligger ret langt fra en billedkvalitet, der ligger tæt på den gængse standard, de fleste tilstræber, på trods af der er flere billedprofiler at vælge imellem.

Hvis man ønsker den bedst mulige billedkvalitet, skal man selv ind at pille i diverse menuer, hvilket der ikke er noget usædvanligt i, men ofte har Philips en lidt anden billedfilosofi end andre producenter, så der skal "leges" lidt mere med indstillingerne end hvad der burde være nødvendigt.

Philips OLED810 er Calman Ready, så benytter man sig af en egentlig kalibrering, er man ude over dette problem, men med lidt tålmodighed, evt. med et øje på testen her på siden, burde det kunne lykkes at komme frem til et tilfredsstillende resultat også uden brug af kalibreringsværktøj eller professionel hjælp.
Af Supergris
#376018
JornH skrev: 07 maj 2026, 07:09 Jeg bruger ikke google, det var om det kunne betale sig at få TVet lavet… men hvor finder han et til de ca. 8500…
Hvordan kan du undgå at bruge Google?
Hvis du gjorde det, ville du finde flere muligheder, der er endda en enkelt fra Outlet i Hifiklubben i Holstrebro, hvor kassen har været åbnet, til 7999 kr.:

https://www.hifiklubben.dk/stockitem_42 ... 4IEALw_wcB

Hvis budgettet kan strækkes, vil jeg dog klart anbefale 65", evt gå ned i OLED760, men kan du (trådstarter) vente lidt, vil jeg anbefale dig at holde øje med priserne, da priserne svinger meget.
For under en måned siden var OLED760 f.eks. nede i henholdsvis 6999 kr. og 8999 kr. for 55" og 65"...