Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#375577
Så kom LG C5 77 ned i 14.000 hos blandt andre bilka, power og lyd og billedspecialisten. det synes jeg er en OK pris så det vil jeg bestille.

Men hvor ville i lægge ordren ifht. hvis der bliver noget efterfølgende? Jeg skal have TV'et leveret, og jeg kan ikke aflevere det personligt i butikken hvis det går i stykker.

Har i nogle erfaringer?
#375579
Jeg tror ikke at der er noget erfaring eller data der viser at den ene skulle være bedre end den anden hvad angår reklamation. lige med dem du nævner.
jeg ville også overveje hvad prisen er inkl. fragt og hvad fragtprisen er, da du ikke får fragtprisen refunderet ved evt. fortrydelse. Så et lille tip, så man kan få mest mulig af pengene tilbage.
Og det ser ud som at lyd og billede har fri fragt og er billigst, stærkt efter fulgt af bilka og føtex som kun har 98 kr i fragt.
Power har 399 kr i fragt og er dyrest.
Men nu er der jo heller ikke meget forskel i pris, så man kan måske også overveje at hvis en af butikkerne er i nærheden af dig, så kan du personligt træde op i butikken og "skælde" dem ud hvis man bliver uenig om noget, hvis man får brug for det. Det giver også en form for tryghed hvis man ender ud i at email kommunikation ikke fungere.
#375593
Tak for input Hans og lars.

Holder mig fri af Compumail :)

Lyder ikke godt med Bilka, det er netop det jeg fornylig har læst om Power, at de bad en kunde om selv at håndtere en reklamation overfor LG. Og den går jo ikke.Æv

Edit: Man må gå ud fra at det er det samme med Føtex så, men hvis der er nogle der har friske erfaringer så meld endelig ind.
#375594
Mange salgs steder er desværre begyndt på at kunden selv skal bruge tid på reklamation

Så man skal undersøge mere før køb.

og det er derfor jeg ikke råder nogen til at handle med Compumail. da man bliver kastebold i systemet. ( personlig erfaring )

Men selv mit lokale Jem&Fix skriver at garanti sager skal håndteres andre steder på nogle produkter
#375595
respekt for din dårlige oplevelse, men kan man så ikke samtidig skrive hvor man så anbefaler at købe så manden kan få sig et TV :D

Compumail har 4.5 score fra 38.000 anmeldelser i trustpilot så man kan jo nærmest ikke få højere score.
Men i at med compumail hverken har fysiske butikker eller i dette tilfælde er billigst ser jeg heller ikke nogen anledning til at købe der, sålænge der ikke er mange penge at spare.

Jeg ville ikke være bange for at købe i bilka, føtex, Power, elgiganten (prismatch) hvis du har sådan en i nærheden du kan møde fysisk op hvis du skulle få problemer og de samtidig er billigst.

alle de der historier med at man selv skal stå for reklamation.... man kender jo ikke halvdelen af historierne, det kan være det er en del af diskussion og uenighed omkring en stædig forbruger der har insisteret på at hans produktfejl har været reklamationsberettiget og han kender loven og bla bla bla... og så har de bedt vedkommende om at kontakte producenten.

Så vidt jeg ved er der ingen af de nævnte butikker der har et særligt problem med kundeservice. Der vil altid være en 4. om lidt der skriver at han har haft en dårlig oplevelse i Lyd og billede, og sådan kan man blive ved. Og du kan købe hos den bedst anmeldte butik anbefalet her fra flatpanels og så er det dig der bliver ramt af dårlig service :)
#375596
Endte med at blive Bilka.

Til 14k + 99 i fragt. Så er det bare at vente til torsdag.

Den gamle 55" Sony W805B fra 2013-ish med 3D briller og det hele, har nu også gjort det godt, den får vi nok plads til et andet sted :)

G80 du har ret i at alle kan have gode oplevelser her og der og andre dårligere oplevelser. I den sidste ende så håber jeg på at der ikke bliver ballade, og hvis der bliver så at det bliver løst - mange tak for input :)
Senest rettet af Mates 10 apr 2026, 20:00, rettet i alt 1 gang.
#375611
Kan så absolut ikke anbefale Compumail - de parallelimporterer udenom det nordiske leverandørnet, hvilket betyder, at tingene nogle gange skal sendes tilbage til dem, for så at blive repareret i Frankrig eller andetsteds, alt efter hvor de har købt det.

Og ja - hvis en producent selv har deres egen helpline/service, går det oftest mere gnidningsfrit og hurtigere, end hvis en studiearbejder i et større elektronikhus skal prøve på at sende det ind til reparation, og misser vigtige detaljer omkring hvad fejlen er...