Lige læst hele den tråd du linker til. Jeg tror ikke du får bedre eller mere kvalificerede input end dem, der fremgår i den - de virker i hvert fald ret gode, og til at have zonet ind på de potentielle årsager, der netop relaterer sig til ikke blot dit beskrevne problem, men hertil også dit specifkke tv/model med den generaliserede recall, du ligeledes har gennemgået. Men derfor kan der godt være flere rigtig gode tråde med præcis samme problemstilling i andre fora! Fordelen er, at du nu ved, hvad du skal søge efter, fordi det er en problemstilling, der er relativt godt zonet ind og beskrevet.
Til gengæld ved jeg, at der er en tråd eller to her på flatpanels, hvor en eller flere bruger virker ret vakse til DIY med henblik på tv (tager måske fejl, men mindes en af trådene er noget ala ‘defekte tv’ i overskriften). Måske du kan høre ad, om der er nogle der er i stand til og villige til at påtage sig opgaven med at fikse det (jævnfør de beskrevne løsninger i din linkede tråd)?
På den måde kan du eventuelt få en ide om, hvad det potentielt vil koste at få lavet - og om det er en udgift, du synes er værd at afholde.
Jeg synes bestemt også det er et forsøg værd at kontakte LG, som du er inde på - også selvom brugerne i tråden nævner, at LG ved deres henvendelser ikke har hjulpet. Giver du det et skud (og det er det klart værd at gøre!), synes jeg du skal sørge for at de kan se og høre den video, du også har uploadet i dit første indlæg. Her fremstår lyden meget tydeligt. Og så bør du måske hertil påpege den her generaliserede recall og det fiks, de tidligere har lavet, så du kan så tvivl herom og/eller potentielt relatere det hertil.
Indtil da ville jeg selv nok benytte et stik eller stikdåse med afbryder - dels for at minimere eller helt at undgå lyden, dels for en sikkerheds skyld - indtil du har en løsning.
Håber i hvert fald du finder en brugbar løsning!
