Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

#372633
Jeg har sgu besluttet mig for at det enten skal være et sæt Homepods til 4.800 kr eller
KEF LS50 til 15.000 kr med senere mulighed for sub KEF KC62.
https://www.hifiklubben.dk/kef-ls50-wir ... 50w2minwh/
https://www.hifiklubben.dk/kef-kc62-sub ... kefkc62wh/

Som sagt skal det fungere som mit primære sted at lytte og er til TV til lidt film og serier fra Apple TV streaming tjenesten og ellers mest Apple Music det hele fra Apple TV boksen.
Er der ikke et par stykker der har lyst til at sige noget. Enten nogen som har erfaring med Homepods eller nogen der vil sige hvad de ville vælge af de to, selvom de ikke personligt ville vælge nogen af dem :). Jeg ved godt hvad og hvilken forskel jeg kan forvente. Men det er selve valget hvad I ville.
Jeg kunne selvfølgelig også bare teste dem. Men kunne være interessant lige at høre et par stykker.
#372634
Rasmus bruger Homepods derhjemme, men begrænsningen er naturligvis at de kun virker med et Apple TV. Du kan læse hans erfaringer her: https://www.flatpanels.dk/test.php?suba ... 1694079190
Ulempen er lidt, at du ikke kan supplere med en sub, hvis du finder lyden for tynd.

Min genbo er på Wiim-bølgen og det ser nu altså ud til at fungere ganske fint, hvis man kan leve med en boks ekstra. Ultra-modellen har HDMI-ARC og mulighed for såvel aktive og passive højttalere + aktiv sub, så valgmulighederne er mange.

Jeg synes KEF-løsningen lyder dyr, men har ikke hørt den spille op imod andre højttalere. Til sammenligning, så kan jeg nævne, at noget af mit stuesetup består af et sæt Beolab 9, som kan handles til under 15.000 kr og parret med en Wiim, så har du højttalere med temmelig meget power + subwooferkvalitet bund for under 18.000 kr. Ikke dermed sagt, at alle synes at en Beolab 9 er flot eller gider have en gulvhøjttaler af den type stående, men blot for at sætte det i perspektiv.

Leder man lidt, så kan det også lade sig gøre, at finde et sæt brugte Beolab 18 inkl. en Beolab 2 til lige godt 30.000 kr og så skal det dog stadig kobles på en Wiim bagefter. Og for at blive i B&O-lejren med aktive højttalere, så kunne Beolab 3 + Beolab 2 handles til under 15.000 inkl. en Wiim Ultra. Igen måske ikke lige de højttalere du leder efter, men for at give dig en anden vinkel.

Er man ude i brugt-markedet, så kan du naturligvis også handle KEF LS-modellen på DBA og så ser regnestykket anderledes ud.
#372635
Jeg har erfaring med KEF fra mine dage i musikstudie. Det er jo super lyd fra et kompakt kabinet. Det er mere klassiske højttalere med retningsbestemt lyd – rigtig stereo som til musik vil overgå nærmest enhver soundbar. Ift. TV-brug, synes jeg, at subwooferen er det primære argument for at vælge løsningen med KEF, men prisen er jo en anden.

Jeg er stadig glad for min løsning med 2x HomePod, bortset fra, at den ene er begyndt at give et "pop", når den vågner fra standby. Jeg kan læse mig til, at det er et udbredt problem med 1. generation pga. en komponent, der svigter over tid. Det skulle ikke være et problem i 2. generation. Men jeg er imponeret over, hvordan 2x HomePods formår at lave en virtuel centerkanal og levere meget bredt lydbillede (i det rigtige rum til tider lidt sidelyd-effekt). Til film/serier vil jeg mene, at de klarer sig bedre end KEF (uden dog at kende den konkrete model= pga. den mere "intelligente" lyd og Dolby Atmos-lydspor, men KEF vil trække fra på bassen med subwooferen. Til musik mener jeg ikke, at soundbarer kan måle sig med 2x HomePods. Jeg har hørt andre have knas med WiFi i HomePod, men det oplever jeg ikke. Sørg dog for at have robust WiFi derhjemme.