Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af G80
#372600
Der er ikke flere gode tilbud lige for tiden. Alle de 2024 modeller er væk. LG C4 skal du ikke satse på. Det er også 2024 model. Power har dog stadig lidt LG C4 i 65" til 10.000 kr. Jeg synes ikke personligt det er en god pris. Udelukkende fordi man har set 77" C4 koste 10.300 kr og feks lillebroren LG B4 65" til 7.000 kr og 77" B4 til 8.888 kr. Så synes jeg 10.000 kr for 65" C4 er for meget til at være god pris. Men hvis du har brug for nyt TV nu og snupper den til 10.000 kr går du heller ikke helt galt i byen. Det er bare ikke en pris man kan blive stolt af :).
Sådan som det ser ud nu, tænker jeg vi er kommet ind i perioden hvor man skal have lidt tålmodighed og vente på et godt tilbud på 2025 modeller falder i pris. Hvis du følger flatpanels vil du helt sikkert blive informeret om gode tilbud via tilbudsjagten. Så kan du evt. vække denne tråd op igen. Men jeg er bange for vi nok skal langt ind i det nye år for at finde lige så gode tilbud på 2025 modeller som vi har set på 2024 modeller, men lige så gode tilbud behøver det jo heller ikke at være hvis man snupper en lidt tidligere.
Held og lykke med jagten.