Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

Brugeravatar
Af MianaR
#372474
Hej :)

Det bliver lidt et længere skriv, da jeg forsøger at hjælpe min kærestes morfar som er dårligt hørende. Han bruger høreapparater (af mærket Phonak) og de har i dag en opsætning derhjemme, hvor de kan se fjernsyn sammen; der kommer både lyd ud i stuen og han får lyd sendt til hans høreapparat (i gennem en Phonak TV-connector). Han styrer selv lyden han modtager fra fjernsynet med en fjernbetjening og hans lydniveau bliver ikke påvirket, hvis hans kone skruer op for fjernsynet.

Jeg skriver fordi han har et ønske om at kunne lytte til hans CD'er og høre radio på samme måde; hvor lyden kommer ud i stuen samtidigt med at han får det i høreapparatet. Jeg havde tænkt en løsning kunne være at koble både deres fjernsyn og et passende anlæg til en automatisk optisk switch, der så kun sender det 'aktive signal' videre til deres Phonak TV-connecter, der derefter sender lyden videre til hans høreapparat. På den måde skal han fortsætte med at betjene det udstyr han er vant til, da lydkilden bliver valgt automatisk. Deres nuværende anlæg kan ikke længere spille radio, så nu er jeg ved at undersøge hvilket anlæg/system der ville være passende til den ovennævnte opsætning - men jeg har brug for hjælp!

Jeg er først og fremmest i tvivl om hvilke udgange anlægget skal have før at jeg kan opnå både lyd ud i stuen samtidigt med et upåvirket output (så hans kone kun skruer op for lyden i stuen, når hun drejer på anlægget) der skal i switchen og til sidst ender i hans høreapparat, hvor han selv kan justere det. Og så skal der selvfølelig være mulighed for at afspille CD'er, høre radio og så må der meget gerne være en halv-brugervenlig fjernbetjening, så han kan styre det hele fra lænestolen ;)

Er der nogen der har styr på og vil gøre mig lidt klogere på det med de outputs? Eller har erfaring med lignende opsætninger? Konkrete forslag til anlæg vil også være virkeligt dejligt - jeg tager alt jeg kan få.

Tak på forhånd.
#372481
Det skal være noget som har et fast Output som Line eller Toslink. det er nok ikke så nemt længere, da de Output blev brugt til at optage fra, og det er jo ikke noget man gør mere, så hvor finder man det i dag.
Af G80
#372498
Hvis I nu abonnere på en musik streaming app direkte på TV'et kan I høre musik uden at rode med noget og vil virke som hidtil. Så vil De have adgang til masser af musik i stedet for at være begrænset til de gamle CD'er. Og både navigere direkte på tv efter musik og bruge telefon til at søge efter albums og vælge numre. I Skal da ikke til at rode med CD'er i 2025 og investere i CD anlæg.
Og så se om man kan løse at få bedre lyd ud i rummet med soundbar eller aktive stereohøjtalere for andre lyttere hvis man ønsker dette via Tv'ets HDMI eARC, hvis TV'ets højtalere ikke er for gode til musik.

Jeg er sikker på at hvis i tager den Phonak TV-connector dims med til Hifi klubben og spørger pænt om de vil hjælpe Jer med at teste dimsen på et TV og sæt aktive højtalere, så kan i finde ud af om det kan lade sig gøre at få det til at fungere helt normalt enten ved at dimsen bliver tilsluttet de aktive højtaleres porte eller TV'ets porte og så se om det hele virker normalt. Så kan de også anbefale Jer et sæt aktive højtalere lige fra 3500 kr til mange mange penge.

Jeg tror ikke du finder særlig mange der har erfaring med sådan en dims og hvordan det vil virke med alle mulige forskellige switche/splittere og hvad de ellers hedder og så et CD anlæg i 2025/26 :)??

Jeg ville helt klart bare vælge musik app streaming på TV'et og så bruge TV'ets højtalere og bagefter hvis andre lyttere ikke er tilfreds med TV højtalere, se om man kan få det til at virke med aktive Stereo højtalere i Hifi klubben.
#372502
Den kan tilsluttes på 2 måder, Analogt via RCA eller Minijack, Digitalt via Toslink, så der skal være et af de Output på den enhed der bruges.