Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

#371643
Hej alle,
Jeg er ny her på forum, så undskyld på forhånd hvis dette problem allerede er beskrevet et sted – jeg har ikke haft held med at finde det.

Jeg oplever et frustrerende problem med mit TV/lyd-setup, hvor billedet på mit TV er forsinket i forhold til lyden.

Mit setup:
- Apple TV (A1842 - 1. gen).
- HDMI 2.1-kabel fra Apple TV til "HDMI IN" på min LG SK10Y soundbar.
- HDMI 2.1-kabel fra "HDMI OUT" på soundbaren til eARC/ARC porten på mit TCL 98C735 TV

Jeg bruger kun Apple TV til at se indhold, og alt går via soundbaren. Problemet er, at billedet halter efter lyden. Jeg har forsøgt at justere lydforsinkelsen direkte på TV’et, men jeg kan ikke få det til at passe ordentligt.

Al hjælp vil blive virkelig værdsat, men da jeg ikke har særlig meget teknisk forståelse på området, må alle råd meget gerne forklares på et niveau, hvor begyndere som mig kan følge med :D

På forhånd mange tak!
#371648
Jeg kender ikke specifikt til den TCL model, men lyd der ude af sync nævnes ofte i forbindelse med deres tv og må betegnes som et kendt problem.

Prøv evt at justere lydforsinkelsen på soundbaren i stedet, hvis det er muligt.
#371649
Velkommen til forummet :) Jeg er ret sikker på, at det kan løses.

Hvilken billedprofil er TV'et sat i? Det kunne godt lyde som om, at den kører noget "motion smoothing", hvilket giver markant forsinkelse på billedet, typisk over 120ms. Hvis Apple TV eller LG soundbar ikke ved dette, så kan der ikke autokompenseres på lyden.

Dit TCL TV har HDMI 2.1 eARC. Dvs. en port til at sende lyd ud i højeste kvalitet. Du kan derfor prøve at tilsluttes Apple TV direkte til TV'et og føre lyden ud til LG SK10Y via TV'ets HDMI eARC port (typisk HDMI2). Sørg for at eARC er aktiveret i TV'ets indstillinger (ikke kun normal ARC) og at eARC er sat til "auto", "passthrough" eller lignende.

Hvis du holder fast i at have soundbaren imellem Apple TV og TV, så tjek indstillingerne på soundbaren. Det er vigtigt at den ikke er opsat til at ændre på lydformat, ændre til bitstream eller lignende.
#371652
Mange tak for begge de hurtige svar!

Det er måske også vigtigt at nævne, at problemet først er opstået efter jeg fik mit nye TV (TCL 98C735). Tidligere havde jeg et Sony 70" (KD70XF8305BAE), sat op på præcis samme måde, og dér oplevede jeg ikke dette problem.

Men har forsøgt at tjekke billedprofilen på mit TCL tv, kan umiddelbart kun se den står til "Biograf", og kan ikke finde nogle andre indstillinger som er slået til som minder om "motion smoothing"..?

Til gengæld fandt jeg ud af min Soundbar har en "AV Sync" funktion, og hvis jeg forsinker den med 280ms, så passer billede og lyd faktisk meget godt.. Så måske var det blot løsningen.

I forhold til at have have min soundbar imellem Apple TV og TV'et, så har jeg ikke nogen præferencer. Men kan der da være en fordel hvis jeg ændre på det som du foreslår Rasmus?

På forhånd tak igen.
#371653
Der kan fås et bedre billede ved at skifte billedprofil til Moveimaker (Filmmaker). Tryk på "Indstillinger" på din fjernbetjening, navigere til "Billed" eller "Billedindstillinger", og derfra finde muligheden for at vælge "Filmmaker Mode".
#371654
Radiomanden skrev: 22 sep 2025, 12:41 Der kan fås et bedre billede ved at skifte billedprofil til Moveimaker (Filmmaker). Tryk på "Indstillinger" på din fjernbetjening, navigere til "Billed" eller "Billedindstillinger", og derfra finde muligheden for at vælge "Filmmaker Mode".
Det har du jo selvfølgelig selv testet, da du jo har alle tv på hylden og du er så klog.
#371657
Hedemannen skrev: 22 sep 2025, 12:33Det er måske også vigtigt at nævne, at problemet først er opstået efter jeg fik mit nye TV (TCL 98C735). Tidligere havde jeg et Sony 70" (KD70XF8305BAE), sat op på præcis samme måde, og dér oplevede jeg ikke dette problem.
Det kan være relateret til Atmos, men det havde dit Sony TV vist også (hvis det var opsat?). En forskel er, at TCL'en har HDMI eARC, så du har den mulighed.

Hedemannen skrev: 22 sep 2025, 12:33Men har forsøgt at tjekke billedprofilen på mit TCL tv, kan umiddelbart kun se den står til "Biograf", og kan ikke finde nogle andre indstillinger som er slået til som minder om "motion smoothing"..?
TCL kalder det Motion Clarity. Jeg kan ikke huske det danske navn.

Hedemannen skrev: 22 sep 2025, 12:33 Til gengæld fandt jeg ud af min Soundbar har en "AV Sync" funktion, og hvis jeg forsinker den med 280ms, så passer billede og lyd faktisk meget godt.. Så måske var det blot løsningen.

I forhold til at have have min soundbar imellem Apple TV og TV'et, så har jeg ikke nogen præferencer. Men kan der da være en fordel hvis jeg ændre på det som du foreslår Rasmus?
Med en så høj forsinkelse på 280ms, synes jeg, at det lugter af, at lydsignalet konverteres fra PCM til bitstream i kæden, sandsynligvis i soundbaren.

Jeg foretrækker medieafspiller direkte til TV'et og så lyd tilbage til soundbar via HDMI eARC. Dermed sikrer man, at der ikke opstår begrænsninger på videosignalet. I dit tilfælde giver det også knas med lyden, så jeg synes det er værd at prøve. Funktionaliteten er den samme og tit virker HDMI CEC, altså styring med én fjernbetjening, bedre.
#371778
Undskyld jeg blander mig her for jeg oplever præcis det samme.

Jeg har skiftet mit SonyXF9005 ud med LG C4.

Jeg går allerede fra apple TV 4K direkte til tv også fra tv til soundbar (Bose) og jeg oplever også at lyden er meget forsinket.

Bruger ISF expert profilen og er indstillet efter tallene herinde fra forumet af.

Nogen der ved hvad jeg kan stille på? synes ikke jeg kan finde noget på tvet og den indstilling jeg har på soundbaren synes jeg ikke hjælper noget.