Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Berre
#3651
Jeg er igang med at finde en afløser til min aldrene 17" Sony 200GS skærm. Jeg har bestemt mig for at det skal være en 20" TFT skærm i 4:3 formatet. I øjeblikket hælder jeg til LG's L2000C, men da det er ret en ny skærm har jeg ikke kunne finde nogen dybdegående anmeldelser af den. Den eneste jeg har fundet er denne fra biosmagazine, og så lige et par bruger kommentar på newegg.

Er der nogen her på forummet, som enten ejer denne skærm eller har prøvet at bruge den, der vil give deres indtryk af den. Jeg er især interesseret i deres indtryk af responstiden (den skulle bruge LG.Philips nye 20" S-IPS panel med 8ms (gtg) response).
Af andersmf
#3657
Tak for linket, selvom det ikke er den mest dybdegående test (som fx anmeldelserne på denne side er :))

Hvor har du fundet hvilken paneltype der bruges? - jeg har prøvet forgæves at finde ud af det.
Af Berre
#3658
det har jeg fundet i panelsøgningen her på siden. En søgning på "lg l2000c" giver:
-----
LG L2000C har et 20 tommer 8 ms (g2g) S-IPS (LG.Philips LM201U05) panel.
-----

LM201U05 panelet er endnu ikke kommet på http://www.lgphilips-lcd.com/
Af andersmf
#3659
:D tak. Ja, jeg er ny på siden....
Af Berre
#3692
Jeg har fundet endnu en lille anmeldelse (halvvejs nede af siden):
www.computerpoweruser.com

Den får noget kritik for nogle banding problemer i gradient tests for sort-rød, sort-blå, sort-grøn og sort-hvid. Dette var dog ikke synligt i half-life 2. Ghosting var begrænset.
Af Berre
#3693
Så dukkede der endnu en anmeldelse op (google finder ikke alt hvad der findes på nettet :) )
www.pcpro.co.uk

Skærmen får ros for ergonomien og OSD'en.
Igen nævnes der problemer ved gradienter, men disse betegnes ikke som katastrofale.
Både film og spil klarede skærmen med bravour. Mht. spil, nævnes det at skærmen også giver et godt billede ved lavere opløsninger end 1600x1200.
Af andersmf
#3751
måske er denne skærm, især på grund af prisen, et oplagt emne for en test her på siden ;)
Af Berre
#3752
Jeg tog selv springet og bestillte skærmen. Jeg modtog den igår, og mit første indtryk er ret positivt.
Det er min første fladskærm, så jeg har ikke rigtigt et sammenligningsgrundlag, men her er mine indtryk.

Nul døde pixels.

Farverne er meget dynamiske og skarpe. Jeg har måtte pille en del ved indstillingerne, da jeg syntes at de rene grønne, blå og røde farver "brændte" i øjnene, men syntes at jeg er nået frem til et godt resultat.

De i anmeldelserne nævnte banding problemer er, for mig, kun synlige i rene gradient tests. Hverken i spil eller film (også HD) har jeg ikke kunnet se problemet. Jeg kan dog godt se, at det vil give problemer for dem, som vil lave grafik, men så må man vist også op i en anden prisklasse.

Opskalering fra lavere opløsninger er meget bedre end jeg havde forventet. Jeg havde frygtet at det ville give problemer at spille i 1024x768, men billedet står mindst ligeså skarpt som min 17" crt.

Nu er jeg vist ikke så følsom over for ghosting, men i spil og film har jeg ikke bemærket noget synderligt.

Alt i alt er jeg yderst tilfreds med købet.
Brugeravatar
Af ravnk
#3838
Hej Berre
Tillykke med din nye skærm. Kikker selv efter en ny skærm og synes LG´en ser spændende ud. Kan du berette om hvor du har købt den og hvad den kostede. På Edbpriser.dk ser det ikke ud som om den er nogle forhandlere der har den på lager. En ting der undrer mig lidt er dog at paneltypen skulle være den samme som i BenQ FP2092, men denne har 12 ms opdatering imodsætning til LG´ens 8. Er det noget med måden de angiver opdateringshastigheden på (g2g osv.) eller er der en anden forklaring. Til sidst blot at sige tak for en god side der tit bliver refereret til rundt om i verdenen.
Af Berre
#3840
Jeg købte den hos itbutikken for 3.889,00 kr., den er så blevet 70 kr. billigere siden da. Da jeg bestillte havde de lige fået 10 hjem på lager, men de er vist blevet solgt.

Mht. BenQ skærmen kan det godt tænkes at de 12 ms er sort-hvid-sort, men det ved jeg ikke med sikkerhed.
Af andersmf
#5038
Så måtte jeg også købe en, og her er mine indtryk:

Min erfaring med kvalitets TFTer er ikke stor - skærmen har erstattet en IBM G96 19" CRT, som var blevet lidt træt. Jeg ville have en 1600*1200 TFT, da jeg er vandt til denne opløsning, og ikke ville nedgradere til en skærm med betydeligt lavere antal pixels.

Umiddelbart da jeg satte den til med DVI, synes jeg der var lige lovlig nok "turbo" på farverne. En hurtig justering af farvegengivelsen ved brug af grafikkortets driver, samt en kraftig nedjustering af lysstyrken på skærmen gjorde billedet langt mere behageligt til mine øjne.

I forhold til de budget TFTer, der købes på min arbejdsplads, må jeg sige jeg er imponeret mht farvegengivelse og betragtningsvinkler. Alm desktop brug fungerer rigtigt godt, og film og spil (spiller en del FPS) kører bare derudaf. Mht spil, var mit første indtryk ikke godt, men det ændrede sig efter indstilling af skærmens lysstyrke. Skærmen er efter min mening fuldt på højde med min gamle IBM og tidligere Sony CRTer mht afvikling af spil.

Designet er rimeligt ordinært, men helt ok. Den pynter i hvert fald noget mere end en beige 19" crt...

Ergonomien er fin. Alt kan justeres med en hånd, inklusiv højden og pivot. Der må være indbygget et slags gas-fjeder system (som en kontor stol), da højden justeres rigtigt nemt, og man ikke føler man skal løfte skærmens vægt.

Som i måske kan læse mellem linierne, er jeg fuldt tilfreds med denne skærm. Den har indfriet alle forventninger, og kan anbefale den til alle, der ønsker en 1600*1200 S-IPS TFT med en fornuftig responstid, og ikke vil betale de 6000 kr eller deromkring, som disse typisk ligger på.

Tilføjelse: Det skal i parentes bemærkes, at jeg ikke laver grafisk arbejde, og dermed ikke har et så godt grundlag til at vurdere om skærmen gengiver farver præcist eller ej.