Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Rebaz
#36660
Mit nuværende 32" Sony Trinitron skal ud og der skal nyt TV ind i stuen. Mit nuværende TV fylder måske også lige lovligt nok for meget.
Jeg har undersøgt markedet lidt og læst om de diverse TV modeller - dog kun fra Samsung og Sony.
Efter en lille markedsundersøgelse, er jeg kommet frem til nedenstående.

Mine behov & krav til TV'et:
- TV'et skal benyttes til PlayStation 3 for det meste.
Selvfølgelig skal den også benyttes til DVD/BlueRay engang imellem, dog vil brug af TV'et generelt være YouSee og PS3 kvalitetstid. :p
- Designet skal være flot
- Full HD

Pris:
- Fair i forhold til produktet.
- Ikke overstige 12.000 kr.
- Passende til mine behov for TV'et

TV taget i overvejelser:

(37") Samsung LE37M86BD - pris ~ 6.000 kr.
http://www.hifipriser.dk/Products/Listp ... ?ID=393880

(40") Samsung LE40M86BD - pris ~ 7.700 kr.
http://www.hifipriser.dk/Products/Listp ... ?ID=380553

(32") Sony KDL-32W4000 - pris ~ 8.000 kr.
http://www.hifipriser.dk/Products/Listp ... ?ID=444553


Jeg har overvejet 37" modellen fra Samsung fordi det 37" ikke er meget større end det jeg pt. har, og jeg har det egentlig fint nok med 37". Prisen er ikke særlig høj, og måske passende til mine behov.

Næste model fordi det er 40" og selvfølgelig er det blæret med 40" inde i stuen. En af mine venner har faktisk lige købt denne model. Jeg har desværre endnu ikke set den, men hans udtalelser om TV'et er så kort som: "Det er kanon til FIFA på PS3!"

Og så kommer Sony modellen ind i billedet. Denne model, fordi det er Sony's nyeste model. Denne kan endnu ikke købes, dog udkommer det ifølge Sony i denne måned. Men hvis man tjekker beskrivelsen og de tekniske detaljer, har de egentlig en SÅ stor betydning, at den er værd at vente på? Jeg har også overvejet 40" versionen i den kommende W4000, dog stiger prisen helt op til det dobbelte af Samsung's 37". Og så dukker spørgsmålet automatisk op:

- Er Sony 40W4000 virkelig 6.000 kr. mere værd end Samsungs 37" i forhold til mine behov?


Hvad siger eksperterne i øvrigt til disse TV? :)
Og evt. andre gode råd? Andre TV jeg bør overveje?
Af Zacho
#36681
1. ja sony er bedre end samsung, jeg vil sige at de er hver eneste øre mere værd..

Dog vil jeg mene du skulle kigge andre retninger. Kig på Panasonic 37PX80 eller 42PX80, det er ikke fuld HD, men alt efter om du sidder 1,5m tæt på det så burde du ikke kunne se den store forskel. Plasma Tv'et er en oplagt mulighed når du ikke nævner noget om at den f.eks. skal bruges som PC skærm, hvilket den ikke egner sig til..
Panasonic er nok det mest hyped lige pt, og du burde nok kigge nede i en butik for at tage et kig på den.
Af Yonzie
#36688
Normalt siger jeg "det største TV som konen kan acceptere". Så er der større mulighed for at gå et nummer op i størrelse når det skal udskiftes (så man kan udnytte FullHD, eks.)