Debat af streamingtjenester, priser, indhold og kvalitet. F.eks. Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay, iTunes m.fl.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#366664
Jeg havde godt læst om mailen med abonnementsændringerne fra HBO MAX på reddit. Og nu har jeg også modtaget den. Men den er godt nok krøllet skrevet.

Jeg er livstidskunde og vil gerne beholde min halve pris.

Skal jeg klikke på [Indløs nu] nederst i mailen? Eller skal jeg lade som ingenting?
#366666
Har kun haft abonnement da navnet var skiftet til MAX, har det på årsabonnement, som lige er betalt, så efter hvad der skrives i den mail jeg modtog i dag, så vil ændring ske ved næste betaling, altså om et år.
Der skrives.
På din næste fornyelsesdato efter den 24. marts 2025, vil de funktioner, der er tilgængelige for dig som en del af dit nuværende abonnement blive ændret.
Så tolkes det rigtigt, så sker der ikke nogen ændring i mit abonnement før om et år.
#366673
Spoxy skrev: 21. feb 2025, 21:27 Du kan evt. læse med her: https://forum.recordere.dk/max-prisstig ... page1.html
Ah. Tak. Kigger på det med det samme. :)

Edit.

Okay. Så faldt femøren takket være dit link til recordere.dk.

Den del i mailen, der forvirrede mig, var
Alternativt kan vi i en begrænset periode tilbyde dig mulighed for at anvende din livstidsrabat på 50% på den på det tidspunkt gældende månedlige pris for Max Premium-abonnementet
Jeg kunne ikke få det til at hænge sammen med at jeg ville beholde 50% besparelsen for en begrænset periode. Men jeg forstod det forkert. Det er tilbuddet, der gælder i en begrænset periode.

Prisforøgelsen er 15 kr/måned og jeg har primært MAX for cyklingen nu hvor WB tog den fra GCN+. De 15 kr kan jeg leve med.
Senest rettet af Jodle 21. feb 2025, 22:18, rettet i alt 1 gang.
#366674
Jodle skrev: 21. feb 2025, 20:28 Jeg havde godt læst om mailen med abonnementsændringerne fra HBO MAX på reddit. Og nu har jeg også modtaget den. Men den er godt nok krøllet skrevet.

Jeg er livstidskunde og vil gerne beholde min halve pris.

Skal jeg klikke på [Indløs nu] nederst i mailen? Eller skal jeg lade som ingenting?
Hvis du ønsker at acceptere forringelserne i produktet, så skal du ikke foretage dig noget. Du vil fortsætte med din livstids 50% rabat på et standard abonnement automatisk.

Ønsker du at udnytte muligheden for at skifte op til Premium abonnement og fortsat beholde de 50% livstidsrabat, så skal du trykke på "indløs nu" og lave skiftet. Det skal gøres inden 24. Marts, hvor tilbuddet ikke længere er gældende. Din pris vil så stige til 74,50kr/mnd. Du kan på denne måde beholde adgangen til 4K/UHD og Dolby Atmos på de titler hvor det er tilgængeligt.

OBS! Hvis du først er skiftet op til den dyrere premium, så kan du ikke skifte ned igen uden at din livstidsrabat bortfalder.
#366675
elcom skrev: 21. feb 2025, 22:14 Hvis du ønsker at acceptere forringelserne i produktet, så skal du ikke foretage dig noget. Du vil fortsætte med din livstids 50% rabat på et standard abonnement automatisk.

Ønsker du at udnytte muligheden for at skifte op til Premium abonnement og fortsat beholde de 50% livstidsrabat, så skal du trykke på "indløs nu" og lave skiftet.
Netop. Men jeg havde i første omgang forstået det afsnit i mailen anderledes. Femøren faldt dog med linket til recordere.dk.
#366799
Har haft årsabonnement til 599kr siden det hed HBO men det går ikke ind under de famøse 50% rabat så jeg er nødsaget til at betale 149kr om måneden for at bibeholde 4K og Atmos.

Har sagt "pænt" farvel til MAX.
#366805
Det er først når abonnementet skal fornyes at der sker ændringer, har selv årsabonnement, det blev fornyet for et par unger siden, så der sker ikke ændring før til Februar næste år. Så beholder abonnement indtil da.
#366821
Radiomanden skrev: 26. feb 2025, 09:53 Det er først når abonnementet skal fornyes at der sker ændringer, har selv årsabonnement, det blev fornyet for et par unger siden, så der sker ikke ændring før til Februar næste år. Så beholder abonnement indtil da.
Så du har 4k og Atmos nu ?
Jeg måtte opgrader for at få dette selvom jeg havde 599 om året så kan ikke helt få det til at passe.

Har vi et skærings dato ? altså hvis jeg køber et år til 599 nu burde jeg så få 4k og Atmos.
#366823
Ja jeg har UHD HDR.

Det fås kun med Premium abonnement, når mit skal betales igen, så er det samme pris, men kun HD.

Der skrives.

Kunder som har et års pakken til 599 kr. så fortsætter ens vilkår indtil det skal fornyes. Hvis man fornyer det, så under de nye vilkår dog til samme pris. Hvis du vil have de samme vilkår som i dag skal du aktivt skifte til 149 kr. / måned.
#367496
Har aldrig modtaget en mail fra dem vedr. disse nye abonnementsforhold.
Mon man kan tilføje sport-pakken i de få måneder, hvor det er relevant (bruger det kun til Grand Slam tennis) eller vil et tilvalg og efterfølgende fravalg påvirke rabatordningen?
Er deadline inden 24/3 eller til-og-med 24/3 tror I?