Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#365453
Jeg har købt mig et Philips 65OLED708. Helt nyt og satte det til i tirsdags. Virkede fint, men i går stoppede fjernbetjeningen pludselig med at virke.
Den er helt død og der er skiftet batterier.

Har prøvet den vejledning fra Philips, men ingenting virker. Derudover er der heller ingen diode at se, hvis jeg kigger på fronten af fjernbetjeningen igennem et digitalkamera (som Philips foreslår).

Hvad gør jeg her? Irriterende efter blot et døgn :-/

Skal jeg kontakte Philips, eller Bilka hvor det er købt, eller har en herinde et magisk trick/viden til hvad der er galt?
#365454
Det må være en reklamation, der må ske en henvendelse til salgsstedet.
#365455
Hvis du har skiftet batterier så tjek lige samtidig, at der ikke er noget galt med kontakten til batterierne.
Hvis du ikke kan se, der er noget galt og stadig ikke kan se noget infrarød signal gennem dit digitalkamera - et lille tip, så har din mobilos jo sådan et indbygget, så det kan den også bruges til (derfor det hedder en smart-phone! :)), så er den næsten med garanti defekt, så du må kontakte Bilka.
Det kan ofte være lidt problematisk med de srore kæder, når en del af et produkt er defekt, da de ser det hele som én enhed, men jeg ville insistere på at få en ny fjernbetjening med hjem, som de må tage fra et andet TV, hvis de ikke har en liggende.
Da det drejer sig om Bilka, skal du huske, at de ikke tilbyder fuld returret, som man ellers kender det fra Elgiganten, Power med flere...
#365459
Det er bare mystisk. Det virkede fint i går. Så skulle jeg lige hjælpe en kammerat, og var fraværende i 20 min. her i mens kørte fjernsynet bare med den indbyggede Philips pauseskærm, og da jeg ville bruge fjernbetjeningen reagerede den slet ikke. Der er som sagt skiftet batterier og kontakterne ser fine ud.

Hvordan skal jeg kunne parre den med tv igen når den ikke virker?
#365461
Ja, men tjek lige endnu en gang. Og prøv at trykke mere end 3 sekunder på "SOURCES", så skulle den gerne blinke blåt i toppen. Og kig evt. i manualen på side 11-12.
#365466
Jeg har prøvet alt nu. Nye batterier. Holdt sources nede og prøvet at parre igen med tilbage og hjem knappen nede, men Remote er helt død.

Så hentede jeg Philips Smart TV app og kan se, inde i indstillingerne at PHLRC er afbrudt. Men Bluetooth er aktiveret. Når jeg vil oprette forbindelse til Remote igen, så blinker skriften bare hurtigt og der sker intet. Der står stadig bare afbrudt.

Så lige pludselig er min Remote afbrudt og den reagerer ikke.
#365468
Du kan jo også prøve med en geninstallering af TVet, altså en Factoryreset, og dernæst starte forfra. Så er alt jo afprøvet, ellers må det være fjernbetjeningen der er defekt, Jeg tror dog at det er kommunikationen mellem TV og fjernbetjening det er galt med. Er TVet ellers opdateret med seneste firmware ?
#365472
Ja det er nok den sidste del jeg mangler, men ved ikke om at tør kaste mig ud i det lige nu.

TV'er opdateret til det nyeste, og hentede endnu en større opdatering her til morgen, men det virker ikke. Fjernbetjeningen er helt død.

Jeg har snakket med Philips der vil vende tilbage til mig. Først snakkede jeg med en nordmand, der fik mine kontaktoplysninger, så en dansk tekniker kunne ringe til mig. Nordmanden mente, at jeg blot skulle have en ny fjernbetjeningen, og den danske tekniker, vil klare det med mig. Men irriterende at en to dage gammel fjernbetjening er defekt.
#365483
Supergris skrev: 2. jan 2025, 12:29 ...
Hvis du ikke kan se, der er noget galt og stadig ikke kan se noget infrarød signal gennem dit digitalkamera - et lille tip, så har din mobilos jo sådan et indbygget, så det kan den også bruges til (derfor det hedder en smart-phone! :)),,,
Nogle gange kan man faktisk ikke se fjernbetjeningen blinke på det helt nye mobilkameraer, da deres opdateringshastigheder er for hurtige. Man kan evt prøve selfiekameraet på forsiden i stedet, da de ofte er lidt "dårligere" end den/de primære på bagsiden.

Men ja, det lyder også til at det er defekt fjernbetjening, med mindre at der er gået ged i den opdatering som der er kommet, som trådstarter nævner.
#365559
OPDATERING

Jeg tog strømmen fra mit TV og pillede batterierne ud af fjernbetjeningen i over en halv time. Satte strøm til TV og satte batterierne i igen, og så virkede det hele igen. Mega mystisk, men måske den har lavet en slags gendannelse da strømmen var pillet fra i så lang tid. De 15 sek. uden strøm til TV, som Philips selv skriver, virkede i hvert fald ikke.

Tak for svar til alle.