Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af pfp93
#363705
Hej, jeg leder efter et tv mellem 65" og 77" (jo større jo bedre, hvis det er et godt tv) til max. ca. 15.000 kr.
Elgiganten anbefalede TCL MQLED85 som deres bedste "value for money" slagtilbud lige nu, men er der nogen der har erfaringer med det? Kan se at det skulle være en helt ny model. https://www.elgiganten.dk/product/tv-ly ... 024/792828

Alternativt har jeg kigget på to OLED'er, Philips 77" OLED759 eller Samsung S85D. Det skal stå i et meget lyst rum, og skal bruges til både casual tv-kiggeri, lidt gaming, men det vigtigste er alligevel filmoplevelsen om aftenen.

Hvad ville I anbefale i den størrelse og prisklasse, hvis man skal have max billedkvalitet og sortniveauer for pengene? :)
#363738
Du vil få markant bedre billedkvalitet OLED-modeller, særligt ved gaming og film. De vil klare sig fint i et oplyst lokal. Husk blot at slå energisparetilstand fra. Den er aktiveret fra start.

Mht. Philips OLED759, så vær opmærksom på, at Philips i denne model har skiftet til Titan OS. Der mangler stadig danske apps, så skærmen bør parres med f.eks. Apple TV 4K, hvis du streamer meget.

Skridt op fra Philips OLED759 og Samsung S85D vil være 77" LG C4, men den ligger dog pt. til 16.490 kroner.

Pas på med at tage imod råd fra butikssælgere. De rådgiver dig jo ikke, men foreslår modeller ud fra det, de får højest kommission på. De er sælgere.
#363747
Mange tak for svar, begge!

Jeg er altid kritisk overfor Elgiganten-sælgere, men da jeg selv undersøgte det, syntes jeg egentlig at det virkede som et ok bud med et godt miniLED, som har dybere sortniveauer end alm. QLED og stadig ret lysstærkt - og jeg tænkte, at et godt QLED vel godt kan være bedre allround tv end de allerbilligste OLED? Kunne ikke finde meget om den specifikke model, men kan se at MQLED80 (forgængeren, tror jeg?) har fået ok omtale.

Ja, billedkvalitet og sortniveau er prioriteter for mig, men helheden er selvfølgelig det vigtigste, f.eks. at softwaren også er god, og at det er lysstærkt nok til at kunne klare sig i dagslys i en lys stue. Mener I stadig at jeg vil få mest value for money med de billige OLED'er? :)
#363750
Ja, de billigste OLED TV er stadigvæk bedre end de dyreste LCD/LED TV. QLED er en (smart) marketingsbetegnelse for LCD/LED med ekstra lys og farvevolumen, vistnok "opfundet" af Samsung for at forvirre evt. købere.
#363751
Tak! Nu kan jeg så se, at de også har fået tilbud på modeller som LG C4 og Samsung S90, så nu overvejer jeg jo, om man liiige skulle smide et par tusinde mere og få et rigtig godt OLED.. LG'et er lige en 1500 billigere end Samsung, men man kan vel ikke rigtigt gå galt i byen med et af de to?

Edit: Kan så læse mig til, at panelet i Samsung S90D alligevel ikke er QD-OLED i 77" versionen der sælges i DK, men også et LG WOLED panel... Så jeg hælder umiddelbart til at købe et LG C4 nu :))
#363760
De fleste OLED TV er meget jævnbyrdige, uanset mærke. Dog er Samsungs QD-OLED lige en tand bedre hvad angår farver (ikke QLED). Til gengæld har det mindre lysstyrke, og mangler Dolby Vision, Tizen OS er heller ikke imponerende. Og så er der jo også lige sagen med Samsungs "panellotteri". Jeg har selv lige købt et 77 tommer Philips OLED 809 (Google TV/Android), og det har samme panel som LG C4.
#363762
Det bedste TVOS er Android (Google TV) det andet er nok Web OS. (LG).
#363769
OK, jeg må sige at jeg nok stadig hælder til et 77" LG C4, hvis S90D i 77" alligevel ikke er QD-OLED... Og hvis LG så ovenikøbet har et lidt bedre OS er det jo et plus.

I en anmeldelse af C4 her på siden, læste jeg så lige følgende om, at OLED ikke bør eksponeres for direkte sollys: "Både varmen og selve belysningen af panelet bør undgås på disse organiske materialer, som er mere følsomme end eksempelvis LCD." Er det noget jeg bør bekymre mig om, eftersom det er en stue, hvor der kommer meget direkte sollys ind? I så fald er jeg jo nok tilbage ved førstnævnte mini-LED (som i øvrigt har Google OS), trods at jeg så kommer til at gå lidt på kompromis med billedkvaliteten.

Tak igen for al jeres hjælp, sidst jeg købte tv var det Panasonic plasma næsten det eneste rigtige, og jeg har været lidt ude af gamet siden.. :D
#363770
Producenterne fraråder det i manualen. Jeg har haft et OLED TV, hvor der faldt direkte sollys på, og jeg tror det på et tidspunkt med lavthængende sol var årsag til en mindre "skjold" på en del af skærmen. Det gik dog væk efter TV'et blev slukket, hvor det automatisk kører skærmrens for at udligne de millioner af små lysdioder.

Helt ærlig, så synes jeg ikke det er noget at bekymre sig synderligt over. Der står mange millioner af OLED TV ude i stuerne efterhånden. :)
#364326
Jeg kigger selv på TCL’en, Jeg skal ikke have Oled igen, jeg har et LG B7 fuld af burn-in. Jeg er MEGA skuffet over det!
Når ungerne ser Bamse og kylling er de helt grønne og ser syge ud. Det begyndte allerede efter 2år.
#364514
Kähler skrev: 29. nov 2024, 18:57 Jeg kigger selv på TCL’en, Jeg skal ikke have Oled igen, jeg har et LG B7 fuld af burn-in. Jeg er MEGA skuffet over det!
Når ungerne ser Bamse og kylling er de helt grønne og ser syge ud. Det begyndte allerede efter 2år.
De tidlige generationer var helt bestemt ramt af burn-in. Det er der ingen tvivl om. Vores opfattelse er dog, at det er blevet meget bedre og det er sjældent vi hører om problemer selvom der i dag står så mange millioner OLED TV derude. Nu er OLED jo også på vej i monitorer, tablets og laptops. Det ville producenterne næppe gøre, hvis burn-in ikke var drastisk nedsat, da disse enheder bruges meget anderledes end TV-skærme.

Du kan finde mange dårlige eksempler med LED-bagbelysningerne i LCD TV også. Faktisk viser Rtings' langtidstest af TV-skærme, at nogle typer LED LCD TV går meget hurtigere i stykker. Det kan være både burn-in og overophedning.