Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Thestrup79
#362634
Hejsa,

Jeg så en 4k film med Atmos lyd i går og for første gang ville jeg lige tjekke info for filmen ved at, altså om jeg lyd og billede var korrekt (ved at klikke på info/status knappen på fjernbetjeningen.

Den viste at lyden var TrueHD og ikke Atmos.
På recieveren stod der Atmos i displayet.

Alt mit udstyr understøtter Atmos.

Spørgsmålet er nu om jeg egentlig "får" korrekt Atmos lyd eller ej nu hvor infoen viser TrueHD?

Filmen er Ringenes Herre 1 i extended og 4k.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#362635
Var det en UHD Blu-ray udgave af Ringenes Herre?

På UHD Blu-ray og normal Blu-ray, så er Dolby Atmos typisk lagret i Dolby TrueHD-format. TrueHD er et lydkomprimeringsformat, der er tabsfri, dvs. at lydkvaliteten kan genskabes fuldstændig. Lidt som en ZIP-fil på PC'en.

På streaming er Dolby Atmos typisk lagret i Dolby Digital Plus (E-AC-3), som gør filstørrelsen meget mindre, men som ikke er tabsfri. Derfor vil der være kvalitetstab.

Receivere rapporterer forskelligt i display'et afhængigt af mærke og model, men det lyder umiddelbart rigtig nok, altså at Atmos (i TrueHD) kommer igennem.
Af Thestrup79
#362640
Hov, det glemte jeg helt at skrive.
Det var UHD Blu-ray udgaven :)

Jamen så virker det til at jeg får korrekt Atmos lyd. Jeg blev bare forvirret over der ikke stod Atmos i infoen, men det forklarer du jo fint hvorfor. Takker.
Af Supergris
#362650
Atmos fungerer i form af metadata udgivet sammen med enten Dolby TrueHD (Lossless) eller Dolby Digital Plus (Lossy).
Om displayet viser Atmos eller ej, kan stadig være korrekt, da Atmos, som skrevet, ikke er et format...
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#362653
Nogle receivere vil i øvrigt skrive PCM, når de modtager Dolby Atmos. Det sker, hvis Atmos-lydfilmen dekodes på selve afspilleren (i stedet for i receiveren). Det sker f.eks. med Apple TV 4K og Xbox. Det sker også, hvis man sætter sin UHD Blu-ray afspillere til at dekode lyden i stedet for at lave passthrough af bitstream.