Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#362367
Anmeldelsen af YouSee Audio er online. Det er en Android TV-medieboks med indbygget 'Audio by Bang & Olufsen'-lydboks. Brugerfladen er modificeret til brug med YouSees tv-univers.
Find testen her: https://www.flatpanels.dk/test.php?suba ... 1728640544

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller tilføjelser, kan de placeres her i tråden og vi skal prøve at vende tilbage på dem.

God fornøjelse med læsningen.
#362373
Rigtig fin test og godt med kritisk tilgang til det manipulerende prædikat ”Audio by Bang & Olufsen”.

Alle bør være opmærksom på, at ”Audio by Bang & Olufsen” er en del af Bang & Olufsens strategi og koncept omkring Brand Partnering-licensaftaler, hvor firmaer som Ford, HP, TCL og Sagemcom (herunder youSee) opnår noget eksklusivitet, mod at Bang & Olufsen opnår noget brand awareness.

Jeg mener, at det er en farlig strategi for Bang & Olufsen. Ja, man bliver rigtig nok gjort opmærksom på, at der er et brand, der hedder Bang & Olufsen, men den konkrete oplevelse, man får ved brug, efterlader et indtryk af lousy kvalitet. Når jeg lytter til min ”Audio by Bang & Olufsen”-højtaler på min HP bærbar pc, tænker jeg i hvert fald ikke, at jeg skal ud at have andre fantastiske Bang & Olufsen-produkter. Tværtimod.

Strategien må være udtryk for desperation fra Bang & Olufsens ledelses side.
#362400
I hvilken forbindelse.? Hvis du tænker på You See musik, så kan den bruges til det. Det er også en Soundbar/lydenhed i forbindelse med de App's der er og installeres på den. Ligeledes da det er en Android enhed, så kan der streames til den via Wi-Fi da den har Chromecast.

https://yousee.dk/audio?icid=fp_hb_audio

Med fire indbyggede højttalere er YouSee Audio det perfekte sted at høre din yndlingsmusik. Bed Google Assistent om at spille et nyt nummer, find musik-appen i menuen, eller tryk på YouSee Musik-knappen på din fjernbetjening. Så får du adgang til over 100 mio. musiknumre i fantastisk lydkvalitet.
#362411
Det kan den da, når TVet og Play App'en er stillet til samme udsendelse, dog vil lyden ikke være synkron, grundet forsinkelsen i streaming.
#362422
capi skrev: 12. okt 2024, 20:33 Nu er jeg ikke så teknisk anlagt. Kan den bruges sammen med en Sonos Beam?
Ikke rigtig samtidig, så bliver det noget "hack". Men man kan slå lyden fra på YouSee Audio og så sende den ud via HDMI i stedet. Og derfra kan man jo så gøre nærmest hvad som helst med lyden, f.eks. sende dem op til TV'et og videre derfra (som du ville skulle gøre med Sonos Beam), eller sende den direkte til en soundbar eller receiver før TV'et.
#362585
Det er kun en Streamer og "Soundbar", så nej, der er vel heller ikke meget behov for at kunne optage, da langt det meste ligge i Arkiv.
#362586
Tak for svar. Og undskyld alle mine spørgsmål :-) Men kan man spole i Arkiv? Konen optager nemlig alt muligt nu, spoler frem og tilbage i f.eks. en film eller serie. (det er en gammel YouSee-boks, vi har)
#362588
Arkiv er faktisk en optagelse, den ligger bare tilgængelig for alle, i stedet for at den ligger på de 250 timer du har til rådighed.
Hvilken boks er det der i forvejen haves.? er det en 4000 eller en 5000, og er det faste pakker der haves eller er det Play, for så kan det være muligt at optage med Play App'en.