Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#35893
Hej,

Har for nyligt købt et Panasonic TH 37PX70 på anbefalinger herinde fra. Har haft det i 2 måneder nu, kørt det ind og kan kun sige FANTASTISK TV.
Både drengene og konen klapper i hænderne ;-)

Nå men nu skal det op på væggen har vi besluttet, vægbeslag er indkøbt men, men.....
Hvordan får jeg det hængt forsvarligt op på vores væg, der er muret?
Bor i lejlighed i KBH i en ældre bygning.

Er kommet i tvivl om, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre, det vejer jo en del sådan et 37" fætter..?! :-(
Af red_martians
#35895
Det kan sagtens lade sig gøre. Plasmaskærme bruger meget store og kraftige vægbeslag der er lavet til den høje vægt og til at stabilisere fjernsynet så man undgår knust glas. Vogels 6300-serie er blandt andet lavet til plasmaskærme. Ellers hop ned og snak med din forhandler. Han ved helt sikkert hvad der skal til.
Af tommyv
#35899
Det lyder sikkert som overkill, men jeg ville bruge karmskruer for at være sikker, har lige hængt skinner op til reol i et ældre hus i et spisekammer, de rør sig ikke, synes den var ustabil med plugs og skruer
Af Tomasito
#35902
tommyv skrev:Det lyder sikkert som overkill, men jeg ville bruge karmskruer for at være sikker, har lige hængt skinner op til reol i et ældre hus i et spisekammer, de rør sig ikke, synes den var ustabil med plugs og skruer
Havde faktisk selv den samme skeptisk overfor plugs og skruer.... om de kan holde vægten.
Men karmskruer, ryger de direkte ind i væggen, eller skal der også en form for plugs ind først?
Kender dem slet ikke...
Af TYBO
#35908
Både min 42 og min 37 tommer hænger i 2 skruer med plugs.

Det er skruerne fra harald nyborgs beslag og skruerne er så tykke som en lillefinger...beslaget kan holde til 65" skærm...så mon ikke sådan et beslag også kan klare din lille 37" :)
Af tommyv
#35937
Tomasito skrev:Men karmskruer, ryger de direkte ind i væggen, eller skal der også en form for plugs ind først?
Kender dem slet ikke...
Du borer for med et murbor med mindre diameter end skruen og skruer dem i, så skærer de sig ind i murstenen. De kan købes løst i byggemarkeder.

Det vigtigste er egentlig nok du rammer stenen frem for fugen med eller uden plugs :)
Af TYBO
#35947
Sgu lige meget....de plugs og skruer er så tykke....
Jeg bordede et hul på størrelsen af pluggen og puttede lidt putifylde ind i hullet....lod det så tørre i ½ time og skruede så skruen i
Af chico
#35948
Hej!

Hvis du køber skruer og plugs i sæt (lille sæt 4-8 stk.) står det ofte på sættet, hvor mange kg. de kan bære og hvor stort bor der skal bruges for at det sidder korrekt i væggen - det vigtigt at boret har den korrekte størrelse.

Vitrineskabe - køkkenskabe og lignende med porcelæn mv. hænges ofte op med plugs og de vejer en del med indhold.