Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af chico
#35651
Først tak for dine svar

Jeg har set dit indlæg tilbage i januar 2007, hvor du endnu ikke havde skiftet til fladskærm. Det var nok på det tidspunkt at jeg begyndte at kigge lidt på fladskærme (jeg har selv et B & O 6000 som du havde på det tidspunkt) dengang lød rådet fra flere "eksperter" køb en billig fladskærm nu - billedkvaliteten er endnu for dårlig i forhold til billedrør.

Dengang blev min konklusion, hvorfor købe en fladskærm for at købe en fladskærm og få dårligere billede og dårligere lyd som en del fladskærme havde - det var dog stadig en god oplevelse at sidde med fjernbetjeningen i hånden til B & O'et og nyde designet som var det afgørende da det blev anskaffet - jeg mener at kunne huske at jeg kunne have købt ca. 4 stk. Philips eller andre til samme pris.

Men nu er det som om, at B & O'et er begyndt at "vokse" mere og mere ud fra væggen!! samtidig med at flere og flere udsendelser sendes i 16:9 så billedet er blevet noget mindre. Nu er mit spørgsmål, hvad var dit argument på det tidspunkt for ikke at skifte til fladskærm? Jeg ved godt at dit svar kan være et som du ikke ønsker at komme med her i forum, men jeg spørger alligevel da jeg kan se at du har stor viden på området og bruger en del tid på at svar alle os der er i tvivl. Er du gået over til fladskærm nu?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#35652
Det ville være lidt tamt hvis jeg som moderator ikke kunne komme med en begrundelse for hvorfor jeg ikke selv havde et fladskærms TV når jeg nu prædiker for dem her på siden :)

Jeg har ikke skiftet mig MX6000 ud siden dengang. Det er egentlig lidt en kombination af flere ting:

- Jeg ser kun TV og DVD. Jeg ejer ingen kilder til HD gengivelse og så længe dette er tilfældet, så er der ingen grund til at investere i en skærm der ikke kan gøre andet end at forsøge at kompensere for et ringe signal. Der er så få TV kilder der reelt kan levere et godt TV-signal, selv digitalt, at kvaliteten på selv et Pioneer plasma-TV ikke vil kunne forsvare udgiften. Jeg vil dog medgive at jeg af og til savner noget widescreen, men idet der så ringe styr på TV-formaterne hos YouSee og udbyderne, så vil jeg få ligeså mange gener med et widescreen som jeg har nu uden.

- Jeg ønsker ikke at have en ekstra digital boks stående. Det er helt fint at andre ønsker at købe en YouSee boks eller hvad har vi ellers, men jeg vil ikke have flere løsninger der kræver hvert sit IR signal. De TV løsninger der har alt indbygget er ikke af tilfredsstillende kvalitet i forhold til mine krav - ej heller X3500 fra Sony.

- B&O sidder ret dybt i mig (man er vel trofast Struer-dreng) og hvis jeg udskifter mit TV, så er det ikke blot én investering, men flere idet jeg ikke agter at give afkald på min Beo4 fjernbetjening, som pt. styrer alt i huset - inkl. lyset. Dvs. der skal sættes en IR-repeater op og det har jeg ikke mod på lige nu, selvom Lintronic's løsning lader til at virke OK.

- Sidst men ikke mindst: Kæresten. Vi har et bryllup der skal stå i august og det kan ikke rigtigt retfærdiggøres at skyde 25.000 kr. af på et Pioneer plasma-TV lige i øjeblikket, når vi endnu ikke kender den endelige regning på arrangementet. 1 million hvide duer koster alligevel en del ;)
Af chico
#35654
Til yakken - tak for dit svar!

Dit svar var nok det svar jeg ikke ønskede - nu bliver jeg endnu en gang i tvivl om det er tidspunktet at skifte.

Sidste år var B & O'et gået i stykker - vi tog det under armen og ind i bagagerummet (det er jo godt nok tungt - også når det skal flyttes i forbindelse med rengøring) - kørte 60 km til et autoriseret værksted (de er jo de eneste der kan skaffe reservedele) - vi havde sat en limit på kr. 1.000,- for reparationen - efter en time ringede de fra værkstedet - det kostede kr. 1.200,- - det var jo tæt på grænsen - apparatet var repareret, stod og kørte klar til afhentning - det kostede kr. 200,-, hvis vi ikke ønskede apparatet repareret, de havde dem stående i udstillingen til kr. 5000,- så vi havde besluttet at det skulle med hjem under alle omstændigheder defekt eller ej - sådan kom det med hjem igen!

Vores brug ligner dit (jeg er fra en årgang, hvor vi valgte mellem spolebånd og kassettebånd - senere Betamax og VHS - det var også svære valg dengang - dengang var det jo måske ikke de "bedste systemer" der vandt.

Jeg kan se at det desværre endnu en gang er kommet til et valg som vi kun selv kan træffe.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#35657
Højspændingsdelen i mit B&O røg også for 1½ år siden og der gav jeg godt 1500 kr. for at få en ny. Jeg mener helt klart at de penge var givet bedre ud på reperationen end på at smide i puljen til et nyt.

Hvis du står og mangler et TV nu og her, så FÅR du stadig et godt TV i et PX80 eksempelvis. Jeg kunne ikke drømme om at give 5-6000 kr. for et brugt MX6000 når man kan hente et PX80 hjem til 9000 kr. Så nærrig er jeg heller ikke :) Sprænger TV'et i luften i morgen, så er jeg faktisk ikke helt klar over hvad jeg ville hoppe på - især pga. det sidste punkt i min liste. Jeg medgiver at det er et meget svært valg at træffe.

Ultimativt ville jeg nok gå hele vejen når jeg endelig skifter og få fat i noget HD udstyr samtidigt, dvs. en BluRay afspiller (ikke en HD boks til TV). Så har man i det mindste retfærdiggjort indkøbet en lille smule.

Husk på at du godt kan tage din Beo4 med dig til andre TV hvis du har mod på at sætte en IR repeater op.
Af tosa
#35662
yakken skrev: - Jeg ønsker ikke at have en ekstra digital boks stående. Det er helt fint at andre ønsker at købe en YouSee boks eller hvad har vi ellers, men jeg vil ikke have flere løsninger der kræver hvert sit IR signal. De TV løsninger der har alt indbygget er ikke af tilfredsstillende kvalitet i forhold til mine krav - ej heller X3500 fra Sony.
Jeg synes det er sjovt, som mange mener det er et irritationsmoment at have en ekstra digital boks stående. De fleste har jo i forvejen mindst 1 (som regel enten DVD eller BD afspiller).
Men derudover er mange alligevel nødt til at få en digital boks til næste år, medmindre de har kabel TV (for man har jo allerede en hvis man har sattellit, og ma nskal have en, hvis man vil fange det terrestriale signal til næste år.

Jeg forstår heller ikke hvorfor så mange vil have det indbygget i TV'et. Det vil i de fleste tilfælde kun være en kortsigtet løsning alligevel, da formaterne skiftes ud med jævne mellemrum. Så det med indbygget DVB tuner, ser jeg som lidt a la de stereo racks man kunne få i 80'erne. Der var alle dele indbygget, men var der problemer med den ene del, skulle man enten reparere det hele, eller skifte det hele ud.

Hvis du mener problemet ligger i at man skal have flere remotes, så er der jo også en del løsninger på markedet for universal remotes. Det er altså ikke kun B&O der laver dem. Jeg ville da forøvrigt også mene, at det må være irriterende, at bruge den samme remote til alt i huset - hvor skal man så lede efter den, hvis kæresten har brugt den et sted, og ikke er hjemme (eller man selv har brugt den, men ikke kan huske hvor)?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#35694
Hvis du ikke har prøvet at leve med et Beo-link system, så mener jeg ikke helt du kan udtale dig om hvorvidt mine krav er urimelige.

Beo4 er i min mening er den ubetinget lækreste fjernbetjening på markedet og hvorfor i alverden skulle jeg udskifte den med de gyseligheder du kan få fra eksempelvis Logitech eller Philips?

Som jeg siger så er det helt OK at andre ikke har et problem med flere fjernbetjeninger, men hvis man nu, som jeg, sætter pris på enkelthed og samtidigt vægter designet temmelig højt, så er mulighederne begrænsede i forvejen. Lintronics løsning er en absolut nødvendighed når jeg skifter TV'et ud. Beo4'eren ryger først hvis:
1. Den falder fra hinanden og B&O er gået konkurs i mellemtiden
2. Jeg får et fysisk handicap der gør det umuligt at betjene den. Men så er det sq nok ligemeget med en fjernbetjening i det hele taget ;)

... og hvem siger for resten at jeg kun har én Beo4? Den medfølger jo til flere af deres produkter pr. default.

Du hiver desuden også kun fat i det ene af mine forbehold, men hvis du kigger på listen en gang til, så er der 4 i alt ;)
Af tosa
#35703
Yakken skrev:Beo4 er i min mening er den ubetinget lækreste fjernbetjening på markedet og hvorfor i alverden skulle jeg udskifte den med de gyseligheder du kan få fra eksempelvis Logitech eller Philips?
OK, jeg mener nu designet er et levn fra 80'erne. Der er sket ret lidt mht. design af deres remotes siden da. Men hver mand sin smag.

yakken skrev:Du hiver desuden også kun fat i det ene af mine forbehold, men hvis du kigger på listen en gang til, så er der 4 i alt
Nu var det primært det med den digitale boks, og at man kun kan leve med 1 bestemt remote fra 1 bestemt producent, som jeg ville kommentere. Men jeg kan da godt kommentere på de andre forbehold:
yakken skrev:- Jeg ser kun TV og DVD. Jeg ejer ingen kilder til HD gengivelse og så længe dette er tilfældet, så er der ingen grund til at investere i en skærm der ikke kan gøre andet end at forsøge at kompensere for et ringe signal. Der er så få TV kilder der reelt kan levere et godt TV-signal, selv digitalt, at kvaliteten på selv et Pioneer plasma-TV ikke vil kunne forsvare udgiften. Jeg vil dog medgive at jeg af og til savner noget widescreen, men idet der så ringe styr på TV-formaterne hos YouSee og udbyderne, så vil jeg få ligeså mange gener med et widescreen som jeg har nu uden.
Jamen, så er det måske på tide, at få fat i kilder til HD-gengivelse. Måske du endda vil kunne få forbedret billede på DVD-film, hvis du får en BD afspiller, da du så vil have overførsel fra afspiller til TV via HDMI, som alt andet lige, er SCART overlegent. Jeg må dog erkende, at jeg ikke selv har BD-afspiller, men regner med at få BD drev til min PC, når jeg har fået løst mit problem, med at kunne overføre lossless lyd sammen med HD billede fra PC via HDMI.
yakken skrev:- Jeg ønsker ikke at have en ekstra digital boks stående.
Kommenterede jeg i mit sidste indlæg
yakken skrev:- B&O sidder ret dybt i mig (man er vel trofast Struer-dreng) og hvis jeg udskifter mit TV, så er det ikke blot én investering, men flere idet jeg ikke agter at give afkald på min Beo4 fjernbetjening, som pt. styrer alt i huset - inkl. lyset. Dvs. der skal sættes en IR-repeater op og det har jeg ikke mod på lige nu, selvom Lintronic's løsning lader til at virke OK.
Her har jeg kommenteret remoten. Dog vil jeg lige påpege, at du skriver "min beo4 fjernbetjening", og ikke "mine fjernbetjeninger", hvorfor jeg tillod mig at konkludere, at du kun havde 1.
Forøvrigt synes jeg B&O i noget tid nu har leveret under den standard de leverede tidligere designmæssigt. I dag står jeg ikke længere og savler over deres design, som jeg godt kunne tidligere. Men det er igen smag og behag - det er så bare ærgeligt at de leverer inferiøre produkter (hvilket også var en af grundene til at jeg tidligere har haft forbehold over for deres produkter - jeg fik at vide, at de brugte inferiøre komponenter til deres hundedyre TV).
yakken skrev:- Sidst men ikke mindst: Kæresten. Vi har et bryllup der skal stå i august og det kan ikke rigtigt retfærdiggøres at skyde 25.000 kr. af på et Pioneer plasma-TV lige i øjeblikket, når vi endnu ikke kender den endelige regning på arrangementet. 1 million hvide duer koster alligevel en del
Så må den ideelle bryllupsgave til konen jo være et Pioneer PDP 509 TV ;)
Problemet er så bare, hvis hun vil skilles bagefter pga. gaven - så står du uden kone og TV.
Nej, jeg kan godt forstå, hvis man ikke vil lave dyre investeringer inden man skal holde en fest der ofte løber op i 100.000 eller mere (jeg forstår egentligt ikke hvorfor det skal være så dyrt at holde en fest, men sådan er det nu en gang).
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#35719
Nu er B&O i mine øjne andet end TV og jeg sætter virkelig pris på at alt kan tale sammen via Beolink. Jeg medgiver at deres TV er inferiøre allerede inden de rammer markedet. Det er heller ikke dét der er humlen i det her. Min konklusion er ikke at jeg bliver nødt til at vente indtil B&O har en løsning der kan betales - min konklusion er at der ikke er noget derude jeg kan se som en fornuftig opgradering med det behov jeg sidder med i øjeblikket.

Der er flere ting der for tiden ikke taler varmt for at skifte sine TV kilder ud med en digital boks og den primære er nok det betastadie som YouSee må betegnes at være i mht. HD broadcasting. 576 liniers digitalt TV er nu engang ikke det fedeste signal at blære sig med på en fladskærm - heller ikke selvom det måske kan tangere et CRT TV når det vises på cremen indenfor plasma.

Som sagt tidligere, så er det helt fint at andre ikke har noget imod flere bokse, roden med diverse opsætninger, kabelskjulning, PC-mediecentre, adskillige fjernbetjeninger og irritationsmomenter over ringe digital kvalitet (og ikke mindst latterlige formater på udsendelserne), men jeg hører ikke til dén del af befolkningen der gider rode med disse ting.

Jeg har flere gange stået foran et 508XD og sagt til mig selv at NU skulle det være, men så har jeg endnu en gang sat mig ned og se på hvad det reelt er jeg bruger mit TV til. Jeg ser Simpsons kl. 19 og så ser kæresten nogle sporadiske serier i ugens løb. Derudover kører TVet oftest som baggrundsstøj og når vi ser de to DVD'er vi får tilsendt via Lovefilm hver uge.

For at retfærdiggøre købet tænker man så videre i en BluRay, men da jeg ikke agter at købe filmene selv, blot for at se dem én gang, så kigger man atter efter hvad udlejerne har at byde på og så ryger dén idé tilbage i skuffen! Der er så få film i butikkerne at man nærmest er tvunget til at gense ældre udgivelser eller nøjes med middelmådige nyudgivelser og det kan ikke betegnes som andet end endnu et kompromis. At se en film bare fordi det er BluRay er min tid simpelthen bare for dyr til. Udvalget skal nok komme med tiden, især nu da BluRay er blevet standarden, men det er altså bare ikke sket endnu.

Alt i alt taler vi om adskillige kompromisser, som har en samlet pris på 30.000 kr. og ikke forbedrer mine brugsvaner. Basalt set kan jeg koge min tankegang ned til følgende:
Jeg vil ikke skifte TV bare for at skifte!
Hvis jeg vil imponere vennerne, så kan jeg sq hive min iPhone frem...
Af tosa
#35720
Hvis jeg vil imponere vennerne, så kan jeg sq hive min iPhone frem...
Hehe, ja hvis det kan imponere dem. Det eneste innoverende i den er jo skærmen. Og den kan du jo også få i en iPod touch ;) (men sådn en er jo også alt for dyr IMO.

Men jeg kan egentligt godt forstå dig mht. dit TV valg mm. Jeg var også selv ret forbeholden. Men efter lang tids overvejelse besluttede jeg mig for, at jeg alligevel havde pengene til en PV70'er, og at den kunne vise mindst lige så god kvalitet (bare meget større) som mit gamle CRT, der var godt udtjent.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#35721
Du VIL lægge dig ud eller hvad? ;)

Hvis du nu smider et par nedladende komentarer om Montana-reoler, designerstole, mine monitors og Beolab 8000, så tror jeg du har været ret godt rundt i hjørnerne.

For lige at gøre det klart, så er det domæne vi hoster vores testværktøjer på ikke valgt fordi det "lige var ledigt". Vanity.dk er yderst gennemtænkt, hvilket der nok ikke er nogen i min omgangskreds der vil benægte... 8)

Og jeg har også en iPod Touch i 16 GB version liggende, hvis du skulle have lyst til at købe en sådan. 2 års AppleCare tilkøbsgaranti fra Feb2008, iClear cover, ubrugte hovedtelefoner og original emballage. Selvfølgelig i vanlig Yakken "fanatisk" ridsefri kvalitet. Stik mig noget ala 2000 kr. og den er din :)
Af tosa
#35725
grrrrrrr, irriterende. Jeg havde lige lavet et længere indlæg for at besvare dit, og så crasher min IE :(

Nå, men i hovedtræk skrev jeg, at det ikke er for at lægge mig ud med dig. Jeg synes skærmen på iPod touch og iPhone er super cool. Men at jeg ikke har behov for sådan en gadget, da min Sony Ericsson T810i, omend den designmæssigt ikke er alt for pæn, kan det jeg har brug for, og lidt til.

Montana møbler er da vildt grimme ;) - nej, jeg kender ikke meget til dem, men ved en hurtig google søgning, så jeg, at det er modul opbyggede møbler a la click og frislev.

Dine designermøbler kan jeg jo ikke kritisere, uden at have set dem. Men hvis det er en kendt designer der har designet dem, er der ofte god ide i at have sådan nogle. For hvis man vedligeholder dem, og senere vil have noget andet, kan man som regel sælge til samme pris som man gav, eller i nogle tilfælde mere.

Beolab8000 er fede, og sikkert også bedre lydmæssigt end mine egne KEF KHT-5005.2 højtalere, da beolab'erne er standerhøjtalere, mens mine er satteliter. Men jeg kender ikke til beolab ud over hvad jeg lige fandt på google. Dog er min vurdering, at de koster en del mere end mine egne.
yakken skrev:For lige at gøre det klart, så er det domæne vi hoster vores testværktøjer på ikke valgt fordi det "lige var ledigt". Vanity.dk er yderst gennemtænkt, hvilket der nok ikke er nogen i min omgangskreds der vil benægte...
Denne sætning forstod jeg ikke helt hvad du ville med.


mht. iPod Touch, så tak for tilbudet, men jeg bruger kun walkman (som pt. er min telefon) til og fra arbejde. Og de andre funktioner vil kun være til gadget brug. Jeg checkede forøvrigt lige prisen for dem på eBay, men så kom jeg i tvivl om toldreglerne for brugte varer, og da jeg var på SKAT's side crashede min IE - den kan nok heller ikke lide dem ;)
forøvrigt fandt jeg ikke ud af hvad man skal betale for brugte varer. Hvis det er noget du har et link til, er jeg da interesseret, da jeg ofte har spekuleret på at købe varer via eBay, men altid er strandet ved, at jeg er usikker på de specifikke omkostninger.
Af aaroe
#35726
grrrrrrr, irriterende. Jeg havde lige lavet et længere indlæg for at besvare dit, og så crasher min IE :(
http://www.getfirefox.com :D
Montana møbler er da vildt grimme ;) - nej, jeg kender ikke meget til dem, men ved en hurtig google søgning, så jeg, at det er modul opbyggede møbler a la click og frislev.
Er det ik' dem til 199,- fra IKEA?? :p
Af tosa
#35727
hehe, jeg har firefox, men jeg synes den er for lang tid om at starte op, og så er nogle af de sider jeg bruger mest lavet til IE.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#35728
mht. Domænet var det nu blot for at understrege at min stue i høj grad er underlagt min egen forfængelighed :)

Jeg har naturligvis ikke taget nogen af dine kommentarer nært, så spar du blot på forklaringerne ;)