Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#33692
Jeg har endnu ikke en fladskærm, dels fordi jeg har ventet på at HD-materiale skulle komme samt at pris og kvalitet er fornuftigt. Den tid er vist efterhånden kommet og nu kan det da heller ikke vare meget længenre.

Indtil for 4 uger siden var mine eneste indtryk af fladskærme at kigge lidt på udstillinger i Fona samt at læse på denne hjemmeside. Men jeg fik lidt af en WOW-oplevelse, da jeg besøgte en ven i USA :)

Han havde et 47'' LCD og en stor komfortabel sofa stående ca. 2 m (!) fra skærmen. Foran sofaen stod en kæmpe puf/bænk i hele sofaens længde til at lægge fødderne op på. Så når man så på skærme, var man meget afslappet. Læg venligst mærke til, at siddeafstanden var meget mindre ifht skærmstørrelse, end de fleste nævner på dette forum.

Vi så en af BBC's naturproduktioner på Bluray, og det var en fantastisk oplevelse! Jeg havde altid forventet at blive lidt skuffet, men jeg blev positivt overrasket over mer-oplevelsen ved HD. Og hvor jeg egentlig havde forventet at blive "stresset" af at lede efter detaljer i den høje opløsning var det faktisk lige modsat. Og egentlig er det logisk, at øjnene slapper mere af, når detaljerigdommen er højere end det kan skelne. Og når billedet står skarpt, skal øjnene ikke hele tiden forsøge at gøre det uskarpe skarpere ved at justere sig selv. Den korte siddeafstand gjorde, at det var svært at overskue hele skærmen på een gang, men man kan dårligt kapere 2 Mpixel video alligevel. Til gengæld fik jeg oplevelsen af at være en del af billedet, at blive suget ind i den verden, der blev vist (Harry Potter, Pirates of the Carribean, James Bond, etc.). 8)

Summa-summarum, HD (Full-HD) er virkelig en oplevelse! Det er pengene værd!

I den seneste tid har jeg overbevist mig selv om, at den store farveægthed og -dybde er mere værd end LCD'ernes større skarphed. Men nu er jeg ikke så sikker mere. Når man sammeligner 2 paneler ved siden af hinanden kan man sagtens sætte pris de bedste farver. Men når man har et TV derhjemme, så vænner man sig jo til de farver det viser. Jeg siger ikke, at man ikke skal tilstræbe korrekte farver, men måske slapper øjnene mere af, når billedet står skarpt :o

Holdninger/kommentarer er velkomne, uanset om man er enig eller ej. Jeg kan jo kun blive klogere ;)

Jeg hører gerne fra folk som tager de danske HD-kanaler. Får I noget ud af det?

Mvh
Thomas
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#33695
Vi har haft dette emne oppe og vende flere gange og vi har også en artikel om hvorfor du bør sidde tæt på skærmen når du ser HD:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... tart_from=&

Du kunne sagtens have sat dig tættere på skærmen. 2 m er reelt i overkanten til så "lille" en skærm.

Korrekte farver er stadig en kvalitetsfaktor. Om du stiller dig tilfreds med mindre må være op til dig selv, men fuld HD alene gør dig ikke lykkelig med mindre du sidder tættere på end den afstand du selv prøvede i USA. Jeg går ud fra at du ikke testede om du kunne se forskel på et 720p og et 1080p signal i den afstand?