Torben Rasmussen skrev: ↑26. jul 2021, 19:30
Globulus skrev:Ikke blot lidt fy-fy, men særdeles no-no! Jeg er lettere chokeret over, at du kan finde på at foreslå sådan noget. Hvis du selv havde en butik, der handlede med den slags, ville du næppe selv bryde dig om, at kunderne gik og lavede den slags fordi de havde læst et opslag på nettet.
Rolig nu. Vi snakker ikke om, at du skal mose panelet. Jeg har da også før gjort det på mine egne skærme. Det kræver ikke mere tryk end hvad du ellers ville påføre hvis du tørrer skærmen af for fedtfingre.
Jeg er udmærket klar over, hvor lidt der skal til, men jeg tvivler på, at det samme gælder en tilfældig person, som læser dette, og lige synes han skal prøve det på en masse skærme i en butik. Jeg kan garantere dig for, at ikke alle har den samme følelse med den slags.
Og så er der lige den med fedtfingrene: Hvor let du end trykker, vil det være svært at undgå at efterlade fingeraftryk. Mit eget princip er, at man holder sine fedtfingre fra en skærm; så er der ingen fedtfingre, der senere skal fjernes.
Endelig foreslår du så, at man bruger en klud for at undgå at afsætte fedtfingre, men hvor mange render lige rundt med en skærmvenlig klud i lommen - med mindre man bruger briller? I dén situation vil et ærme være det nærmeste alternativ, men her mister man så noget af følelsen af, hvor hårdt man trykker og ærmet kan være af et halvsyntetisk materiale, som kan afsætte ridser.
Mange, der læser dette, vil sikkert synes, jeg er for hysterisk med den slags, men jeg synes stadig ikke, at muligheden overhovedet skulle have været nævnt. Hvad med de mange varianter af VA og IPS? Opfører enhver variant af VA og IPS sig på en måde, så man altid kan se, hvilken familie et panel tilhører? Og er det ligegyldigt om der er tale om Edge LED eller Direct LED?
Bortset fra det, så er metoden nærmest ubrugelig, med mindre det lige nøjagtigt er den rigtige størrelse, der er udstillet. Ofte er det den mindste eller største størrelse af en model, der afviger fra de øvrige, men f.eks. Philips har haft modeller, hvor 50" og 58" benyttede VA og hvor den samme model i 55" og 65" brugte IPS. Her nytter det jo ikke noget at foretage testen på en udstillet 50" og så tage en kasse med en 55" fordi man lige vil have den et lille nummer større.