Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af terrybogard
#32720
Okay håber der er nogen der kan hjælpe mig her. Min morfar har et 40" samsung (LE32M61B) tv som er købt ved easy shopping som parallel importere, hvilket folk jo sikkert har hørt en masse om i "Kontant" hvor folk ikke har kunnet få dækket af reklamations retten osv osv.
Problemet med tv'et er at efter 15min spille tid fra enten hans dvd afspiller eller dvd optager, som er af to forskellige mærker, går fjernsynet ud eller det vil sige, at billedet bliver sort men der kommer stadigvæk lyd ud.
Jeg ringer naturligvis til easyshopping og fortæller om problemet og at fjernsynet kun er halvandet år gammelt, hvor hun så siger at jeg skal kunne bevise at fjernsynet virkede dengang min morfar fik det men tilmed at hvis deres teknikere finder ud af at det er slitage så vil det ikke gå på garantien.
Er der nogen der kan komme med et svar på om det her kan være rigtigt, for jeg vil da klart mene at det er en fejl i fjernsynet og at denne sag burde være en ganske almindelig rma sag, hvor garantien dækker?
Samtidig vil jeg spørge om der er andre som har haft det samme problem og om der er nogen har fundet en løsning?

På forhånd tak
Af abebjorn
#32728
Uanset om der er tale om parellel import, skal reglerne i KBL anvendes. Dvs. at du har 2 års reklamationsret, hvilket ikke er det samme som garanti!

I henhold til KBL er det sælger som det første ½ år har bevisbyrden. De sidste 1½ år af reklamationsretten har køberen bevisbyrden for, at fejlen ikke skyldes slitage. Dvs. at hvis der ikke ud over reklamationsretten i KBL er givet en yderligere garanti, fx producentgaranti, så er du dårligt stillet.

Forelå der på leveringstidspunktet en mangel, hæfter sælgeren herfor, også selv om den først viser sig senere jf. KBL § 77a, 2, 2 pkt. Sælgeren har efter den såkaldte formodningsregel bevisbyrden for, at salgsgenstanden manglende overenstemmelse med aftalen ikke var til stede ved leveringen, hvis køberen reklamere inden ½ år efter levering jf. KBL § 77a, 3. Efter ½ år er det køberen, der skal bevise, at manglen var til stede ved leveringen.
Af cannavaro
#32729
Prøv evt. med et nyt kabel (Evt et dyrere et af slagsen, sådan nogen med guldforbindelser), og se om det virker. Ellers kan det måske være dine afspiller. eller optager som har problemer, hvilket dog virker mærkeligt, at to maskiner pludselig skulle stå af. Prøv dog dine maskiner på et andet tv, og se hvad der sker.. Hvis det viser sig at være fjernsynet, og måske almindelig slitage, dækker reklamationsretten ikke, omend et Tv bør holde meget længere tid, hvilket du bør argumentere for, selvom det bliver svært..

Men det er rigtigt, at køber skal påvise fejlen efter de 6 måneder. Udover det, er der ikke noget der hedder Garanti mere, og som regel er disse internetbutikker ikke særlig service minded hvad angår reklamationer.. Det hele afhænger vel nok af deres teknikers svar..
Af Bliss
#32747
Du skal først finde ud af hvad det er den er gal med, er det tv'et eller en af afspillerne så test hver enhed for sig
Det er korrekt at du har bevisbyrden, men det er fandme en skodbutik hvis de ikke tager apperatet retur og sørger for at få det testet igennem. Hvis de ikke finder nogen fejl koster det dig typisk 700kr, det er derfor det er vigtigt at du er sikker på at det virkelig er tv'et den er gal med.
Hvad angår deres udsagn om slitage, så gælder dette for mekaniske dele og andre dele som afhænger af hvor meget man bruger det. En vakemaskine i et kollektiv med 20 personer skal self ikke kunne holde lige så længe som hos en enlig pensionist.
Når det er sagt så har du ikke mange dele i et tv som falder ind under slitageundtagelsen, det drejer sig faktisk kun om LCD-delen hvor garantien ikke ville dække f.eks burnin eller eller nedsat lysstyrke på et plasma-tv da det skyldes slitage.
At billedet forsvinder kan aldrig være slitage på tv'et, men vær nu sikker på at det er der problemet ligger og at det ikke skyldes at i har revet stikket ud af tv'et for mange gange og dermed har ødelagt det, så er det jer selv som dækker